Ezekiel 22
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Hothloilah, BAWIPA e lawk hah kai koe a pha teh,
2 Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Saa forehold den alle dens Vederstyggeligheder
nang tami capa, thi ka Palawng e khopui hah lawk na ceng hah na maw, Bokheiyah panuet a thonae naw hah panuek sak.
3 og sig: Saa siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.
Ahnimouh koe Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Amae tueng roeroe navah thipalawngnae khopui atueng a pha nahanelah, amahoima kâkhinsak hanelah meikaphawk hah a sak.
4 Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du paadraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Aars Frist. Derfor gør jeg dig til Haan for Folkene og til Spot for alle Lande;
Tami hringnae na thei e lahoi yonpen e lah na o teh meikaphawk na sak e dawkvah na kâkhinsak. Namae na hnin na hnai sak teh, na kum apoutnae meimei a pha toe. Hatdawkvah, miphunnaw na pathoenae hoi ram pueng ni dudam e lah na o sak han.
5 fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.
Na tengpam e taminaw hoi lamhla e taminaw ni pathoenae hoi pacekpahleknae hoi ka kawi e patetlah na panuikhai han.
6 Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.
Khenhaw! Isarel ukkungnaw ni nangmouh thi Palawng hanelah a thaonae rip a hno awh.
7 Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.
Nangmouh thung manu na pa hah a dudam awh teh, nangmae rahak alouke miphun khok hoi a coungroe awh teh, nangmouh dawk e nara hoi lahmai hah banglahai noutna awh hoeh.
8 Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.
Nang ni kaie thoungnae naw banglahai noutna hoeh e lah na sak toe. Kaie sabbath hninnaw na tapoe toe.
9 Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, saa der udøses Blod, og Folk, som spiser paa Bjergene. Utugt gaar i Svang i din Midte;
Namamouh thung e tami thipalawng han na ngai teh, thuengnae moi, tami tangawn ni a ca awh, hno kathout ka sak e ao awh.
10 i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.
Nangmouh thung dawk a na pa e yu hah caicinae na ramuk awh hoeh. Kampheng lahun e napui hai a yonkhai awh toe.
11 Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.
Nangmouh thung dawk tami tangawn ni amae imri yu koe panuettho e hno a sak awh toe, a langa a kamhnawngkhai awh toe, tangawn ni a tawncanu, a na pa e canu hah a pacekpahlek awh.
12 I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Aager og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.
Nangmouh thung dawk tami theinae han lah tadawnghno hai na la awh, apung na ca teh, tangka na cawi awh, imri e hnopai na lawp awh.
13 Men se, jeg slaar Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.
Hatdawkvah, nama ni na pâkhueng e hnopai namamouh thung dawk thi na Palawng e kecu dawk kai ni kut ka tambei sin han.
14 Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat paa dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
Kai ni nang lawk na ceng toteh, na lungthin na cak sak thai han na ou. Na kut hai a tha ao thai han na ou. Kai BAWIPA ni ka dei tangcoung e patetlah ka sak han.
15 Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;
Nang hai ram miphun tangkuem koevah, na kâkayei sak han. Hateiteh, na khinnae hah be kahma sak han.
16 jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.
Miphunnaw e hmaitung vah mahoima na kâkhinsak. BAWIPA lah ka o tie na panue han ati tet pouh telah ati.
17 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:
BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
18 Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.
tami capa Isarel imthung hah kai hanelah sumei lah doeh ao. Ahnimanaw teh sôlêi e, tahmanghmai dawk phum e, rahum paling, rahum pangaw, sum hoi ngunei patetlah doeh ao awh.
19 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;
Hatdawkvah Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Ei rumram lah na o awh dawkvah, khenhaw! Jerusalem kho lungui na pâkhueng awh.
20 som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, saaledes vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;
Ngun, rahum paling, rahum pangaw, sum, konlawk naw hmai patawi sin teh a tui lah kamyawt hanelah, thawngnae dawk khuk papawp e patetlah kai teh ka lung puenghoi a khuek teh, nangmouh teh kho lungui vah na pâkhueng awh vaiteh, atui lah na kamyawt sak han.
21 jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, saa I smeltes deri.
Atangcalah na pâkhueng awh vaiteh, kaie ka lungkhueknae hmai, ka patawi vaiteh, nangmouh teh kho thung atui lah na kamyawt awh han.
22 Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, at jeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.
Ngun thawngnae dawkvah atui lah kamyawt e patetlah nangmanaw teh kho thung vah atui lah na kamyawt awh vaiteh, kai BAWIPA ni nangmae lathueng vah, kaie ka lungkhueknae ka awi toe tie hah na panue awh han telah ati.
23 Og HERRENS Ord kom til mig saaledes:
BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,
24 Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke faar Regn og Byger paa Vredens Dag,
tami capa ahni koe dei pouh nang teh, lungkhueknae ahni dawk kho ka rak hoeh e, khotui hah ka dawp hoeh e ram lah ao.
25 hvis Fyrster er som brølende Løver paa Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.
Hote ram dawkvah, profetnaw teh a kâyouk awh toe. Ka huk ni teh moi ka kei e sendek patetlah taminaw a ca awh. Hno kuemnae hoi aphu kaawm e hnopainaw a lawp awh toe. Khothung vah lahmainaw moikapap lah ao sak awh.
26 Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, saa jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.
Ahnimae vaihmanaw ni hai kaie kâlawk a ek awh teh, kaie a thoungnae hmuen hai a khinsak awh. Kathounge hoi kathounghoehe hoi kapek awh hoeh. Kathounge hoi kathounghoehe mak kâkalawtsak awh, kaie sabbath hnin hai a kâpahnim sak awh.
27 Fyrsterne er som Ulve paa Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.
Kahrawikungnaw ni hai moi ka kei e Asuinaw patetlah ram thung ao awh teh, kamsoumhoehe apung a tawng awh teh, tami hringnae a thei awh.
28 Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: »Saa siger den Herre HERREN!« uden at HERREN har talet.
Ahnimae profetnaw ni thungpangaw a hluk awh teh, kaphawk e kamnuenae hah a hmu awh. Laithoe lahoi cungpam a rayu pouh awh. BAWIPA ni banghai a dei hoeh nakunghai, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, telah ouk ati awh.
29 Det menige Folk øver Vold og gaar paa Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.
Khocanaw hai rektapnae tahloi hoi a tuk awh, ka roedengnaw hah pacekpahleknae Jentelnaw hai kahawihoehe lahoi a pacekpahlek awh.
30 Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Aasyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.
Ram hah ka raphoe hoeh nahan, rapan ka sak hane hoi ram e a yueng lah kai han e ka kangdout hanelah ahnimouh koe ka tawng, hatei ka hmawt hoeh.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.
Hatdawkvah, ka lungkhueknae teh ahnimae lathueng ka rabawk teh, ka lungkhueknae hmai hoi ka sawi. A hringnae hoi kamcu lah ahnimae lathueng ka pha sak e doeh telah Bawipa Jehovah ni a dei, tet pouh telah ati.
