Ezekiel 20

1 I det syvende Aar paa den tiende Dag i den femte Maaned kom nogle af Israels Ældste for at raadspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.

In len se aksingoul ke malem aklimekosr in yac akitkosr ke sruoh lasr, kutu sin mwet kol lun Israel elos tuku nu yuruk in siyuk ke ma lungse lun LEUM GOD, ac elos muta ye mutuk.

2 Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes:

Na LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk,

3 Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Saa siger den Herre HERREN: Kommer I for at raadspørge mig? Saa sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke raadspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.

“Kom, mwet sukawil moul la, kaskas nu sin mwet inge ac fahkang lah nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk ouinge: Ya pwaye lah kowos tuku in siyuk ke ma lungse luk? Ke sripen nga pa God moul, nga ac tia lela kowos in siyuk kutena ma sik. Nga, LEUM GOD Fulatlana, pa fahk ma inge.

4 Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Saa forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder

“Mwet sukawil, ya kom akola in oru nununku lom nu selos? Kwal, oru. Akesmakinyalos ke orekma srungayuk papa matu tumalos ah tuh oru.

5 og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Haand til Ed for Jakobs Hus's Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Haand for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.

Fahkang nu selos ma nga fahk inge. Ke pacl se nga tuh sulela Israel ah, nga tuh orala sie wulela yorolos, ac nga sifacna fahkyuyak nu selos in facl Egypt. Nga tuh fahk mu: Nga pa LEUM GOD lowos.

6 Dengang løftede jeg min Haand og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.

Na nga wulela nu selos mu nga fah usalosme liki fahl Egypt ac kololosla nu in sie facl su nga sulela in ma lalos, sie facl mut ac kasrup fohk we, sie facl su wo liki facl nukewa.

7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I maa ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!

Nga tuh fahk elos in sisla ma sruloala srungayuk ma elos lungse, ac in tia akfohkfokyalos ke elos alu nu sin god sutuu lun Egypt, mweyen nga pa LEUM GOD lalos.

8 Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Saa tænkte jeg paa at udøse min Vrede over dem og køle min Harme paa dem midt i Ægypten.

Tuh pa elos pilesreyu ac tia lungse lohngyu. Elos tia sisla ma sruloala srungayuk lalos, ku fuhleak god lun mwet Egypt. Nga tuh akola in sang elos in pula nufon fulen kasrkusrak luk nu selos.

9 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Paasyn jeg havde aabenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.

Tuh nga tiana oru, mweyen ac tuh akkolukye Inek, ke sripen nga tuh fahkak nu sin mwet Israel ye mutun mwet elos muta inmasrlo lah nga ac fah usalosla liki acn Egypt.

10 Saa førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;

“Ouinge nga usalosla liki acn Egypt nu yen mwesis.

11 og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.

Nga sang ma sap luk nu selos ac lotelos oakwuk luk, su ac sang moul nu selos nukewa su akos.

12 Ogsaa mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.

Nga orala tuh karinginyen len Sabbath luk in sie mwe akul ke wulela inmasrlosr, in akesmakinyalos lah nga, LEUM GOD, pa oru elos mutal.

13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod haant om mine Lovbud — det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem — og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Saa tænkte jeg paa at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.

Tusruktu elos pilesreyu pac yen mwesis. Elos kunausla ma sap luk ac srunga oakwuk luk, su ac sang moul nu selos nukewa su akos. Elos arulana aklusrongtenye len Sabbath, na nga akola in sang elos in pulakin kasrkusrak upa luk ingo yen mwesis, ac in kunauselosla.

14 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Paasyn jeg havde ført dem ud.

Tuh nga tia oru, mweyen ac tuh akpusiselye Inek inmasrlon mutunfacl uh su liye ke nga kololos mwet Israel liki acn Egypt.

15 Og jeg løftede min Haand for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,

Ouinge nga orala sie fulahk yen mwesis mu nga ac tia usalosla nu ke facl se su nga sang selos ah — sie facl mut ac kasrup fohk we, sie facl su wo liki facl nukewa.

16 fordi de lod haant om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.

Nga orala fulahk sac mweyen elos srunga oru ma nga sapkin, ac kunausla ma sap luk, ac aklusrongtenye len Sabbath — elos lungse alu nu ke ma sruloala lalos liki in alu nu sik.

17 Jeg havde Medlidenhed med dem, saa jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende paa dem i Ørkenen.

“Tusruktu, nga tuh pakomutalos, ac sulela ngan tia onelosla ke elos muta yen mwesis.

18 Saa sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.

Ouinge nga sensenkakin mwet fusr inmasrlolos ac fahk, ‘Nik kowos orekmakin ma sap ma orekla sin mwet matu lowos, ac nimet fahsr tukun ouiya koluk lalos, ku sifacna akfohkfokye kowos ke ma sruloala lalos.

19 Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare paa at holde mine Lovbud;

Nga LEUM GOD lowos. Kowos in akos ma sap luk ac oakwuk luk.

20 hold mine Sabbater hellige, saa de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det maa kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.

Akmutalye len Sabbath, tuh in sie akul ke wuleang inmasrlok ac kowos, tuh kowos fah etu lah nga LEUM GOD lowos.

21 Men ogsaa Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare paa at holde mine Lovbud — det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem — og vanhelligede mine Sabbater. Saa tænkte jeg paa at udøse min Harme over dem og køle min Vrede paa dem i Ørkenen.

“Tusruktu fwil sac oayapa likkeke lainyu. Elos seakos ma sap luk ac tia oru oakwuk luk su ac sang moul nu selos nukewa su akos. Elos aklusrongtenye len Sabbath, pwanang nga tuh akola in oru elos in pula kuiyen kasrkusrak luk uh ke elos oasr yen mwesis, ac in onelosi nufon.

22 Dog holdt jeg min Haand tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Paasyn jeg havde ført dem ud.

Tuh nga tiana orala, mweyen ac tuh akpusiselye Inek ye mutun mutunfacl su liye ke nga usalosme mwet Israel liki facl Egypt.

23 Jeg løftede min Haand for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,

Na nga sifilpa orala sie wulela yen mwesis uh. Nga wuleang mu nga ac akfahsryeloselik nu fin faclu nufon.

24 fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod haant om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.

Nga oru ouinge mweyen elos srunga oru ma nga sapkin, ac seakos ma sap luk, ac aklusrongtenye len Sabbath, ac alu nu ke ma sruloala ma mwet matu lalos tuh kulansupu.

25 Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;

“Ouinge nga sang nu selos ma sap su tia wo, ac oakwuk su ac tia sang moul nu selos.

26 jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der aabner Moders Liv, gaa igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de maatte kende, at jeg er HERREN.

Nga fuhleang nu selos in sifacna akfohkfokye moul lalos ke mwe sang lalos, ac nga lela elos in kisakin wen se emeet natulos. Ma inge ma in kalyaelos ac in akkalemye nu selos lah nga pa LEUM GOD.

27 Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Eders Fædre haanede mig ydermere ved at være troløse imod mig.

“Ke ma inge, mwet sukawil, fahk nu sin mwet Israel ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk nu selos: Pa inge sie pac lumah ma papa matu tumalos uh akkasrkusrakyeyu kac ke elos tia moul suwohs ye mutuk.

28 Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Haand havde svoret at give dem; men hver Gang de saa en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.

Nga usalosme nu in facl se su nga wuleang mu nga ac sang lalos. Ke elos liye tohktok fulat ac sak folfol insroa, elos orek kisa in acn inge nukewa. Elos oru nga kasrkusrak ke mwe kisa firir, ac mwe sang lalos, ac mwe kisa keng, ac wain ma elos use tuh in mwe kisa lalos nu sik.

29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en Offerhøj, I gaar hen til?« Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.

Nga siyuk selos lah ma ya acn fulat elos som nu we inge? Ouinge in pacl sac me, pangpang acn we ‘Acn Fulat.’

30 Sig derfor til Israels Hus: Saa siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene paa eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?

Inge fahkang nu sin mwet Israel ma nga fahk uh: Efu ku kowos sifil oru ma koluk ma mwet matu lowos uh tuh oru, ac ukwe na ma sruloala lalos?

31 Ja, naar I bringer eders Gaver, naar I lader eders Sønner gaa igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder — og saa skulde jeg lade mig raadspørge af eder, Israels Hus? Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke raadspørge af eder!

Nwe misenge kowos srakna oru mwe sang ma mwet matu lowos oru meet ah, ac sifacna akfohkfokye kowos ke kowos alu nu ke ma sruloala ac kisai tulik nutuwos in e. Na kowos mwet Israel tiana tui in siyuk ke ma lungse luk! Ke sripen nga LEUM GOD Fulatlana ac nga pa God moul, nga fah tia lela kowos in siyuk kutena ma sik.

32 Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: »Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!«

Kowos wotela tari mu kowos in oana mutunfacl saya su alu nu ke sak ac eot. Tusruktu ac fah tiana ouinge.

33 Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Haand og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.

“Ke sripen nga pa LEUM GOD Fulatlana ac nga God moul, nga akkalemye nu suwos lah in kasrkusrak luk, nga asroela pouk ac leum fowos ke ku luk nufon.

34 Med stærk Haand og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,

Nga ac fahkak ku luk ac kasrkusrak luk nu suwos ke nga ac uskowoseni, ac folokinkowosme liki facl nukewa su kowos fahsrelik we.

35 og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gaa i Rette med eder Ansigt til Ansigt.

Nga ac uskowosme nu ‘Yen Mwesis Lun Mutunfacl uh,’ ac ingo, ke kut ngetani nu sie, nga fah orala nununku luk keiwos.”

36 Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gaa i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.

LEUM GOD Fulatlana El fahk, “Nga ac nununkekowos in oana ke nga tuh nununku papa matu tomowos yen mwesis in acn Sinai.”

37 Jeg vil lade eder gaa under Staven og føre eder fuldtalligt frem.

“Nga fah oru kolyuk ku luk fowos, ac oru kowos in akos wuleang luk.

38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Nga ac eisla mwet lokoalok ac mwet orekma koluk liki inmasrlowos. Nga ac eisalosla liki facl nukewa elos muta we inge. Tusruktu nga ac tia lela elos in foloko nu in facl Israel. Na kowos fah etu lah nga pa LEUM GOD.”

39 Men I, Israels Hus! Saa siger den Herre HERREN: Gaa hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.

LEUM GOD Fulatlana El fahk, “Inge, kowos mwet Israel nukewa, fahsrot kulansupu ma sruloala lowos! Tuh nga fahkot lah tukun ma inge kowos enenu in akosyu, ac tia sifil akpusiselye Ine mutal luk ke kowos us mwe sang lowos nu ke ma sruloala lowos.

40 Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.

Ingo, fineol fulat ac mutal sik in acn Israel, kowos mwet Israel nukewa ac fah alu nu sik we. Nga ac fah insewowo suwos, ac nga fah soano tuh kowos in use mwe kisa lowos, ac mwe sang wolana ac mutal lowos nu sik.

41 Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, naar jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil paa eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.

Tukun nga folokinkowosme liki facl nukewa kowos fahsrelik we, ac eiskowoseni, nga ac insese in eis mwe kisa su kowos akosak, na mutunfacl uh ac fah liye lah nga mutal.

42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Haand svor at give eders Fædre.

Ke nga folokinkowosme nu in facl Israel, facl se su nga tuh wuleang mu nga ac sang lun papa matu tomowos, na kowos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.

43 Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, saa I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.

Kowos ac fah esamak ouiya koluk nukewa ma kowos oru ac akfohkfokye kowos sifacna kac. Kowos ac sifacna srungakowos ke sripen ma koluk nukewa kowos orala.

44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg gør saaledes med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

Ouiya ma nga ac oru nu suwos mwet Israel, ac tia fal nu ke orekma koluk lowos, a ac fah fal nu ke Ine mutal luk. Ke ma inge kowos ac fah etu lah nga LEUM GOD.” LEUM GOD Fulatlana pa fahk ma inge.

45 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

LEUM GOD El fahk nu sik,

46 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpaa og profeter mod Sydlandets Skov!

“Mwet sukawil, ngetot suwohs nu eir. Kaskas lain acn eir, ac palu lain insak eir.

47 Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENS Ord! Saa siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild paa dig, og den skal fortære alle Træer i dig, baade friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.

Fahk nu ke insak lun acn eir in lohng ma LEUM GOD Fulatlana El fahk uh: Liye, nga fah tanak sie e, su ac fah esukak sak nukewa sunom, finne ma moul ku ma masla. Wangin kutena ma ac ku in konela. Ac fah fahsrelik layen eir me nwe ke sun layen epang, ac mwet nukewa ac pula fulen fol kac.

48 Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!

Elos nukewa ac liye lah nga, LEUM GOD, pa tanak e sac, ac wangin sie ku in konela.”

49 Da sagde jeg: »Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!«

Tusruktu, nga tia insese nu kac, na nga fahk, “LEUM GOD Fulatlana, nimet supweyu in fahkak kas ingan! Mwet nukewa tukakinyu mu elos tiana kalem ke kas in pupulyuk luk.”