< Ezekiel 20 >
1 I det syvende Aar paa den tiende Dag i den femte Maaned kom nogle af Israels Ældste for at raadspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig.
Hagi Babilonima kinama huta mani'nonkeno 7nima hia kafumofo, namba 5fu ikamofona 10ni knazupa Israeli ranra vahe'mo'za Ra Anumzamofontegati antahintahi erinaku navuga emani'naze.
2 Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes:
Ana hazageno Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne,
3 Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Saa siger den Herre HERREN: Kommer I for at raadspørge mig? Saa sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke raadspørge af eder, lyder det fra den Herre HERREN.
Vahe'mofo mofavremoka, Israeli ranra vahetamina amanage hunka zamasamio, Mikozama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a huno, tamagra Nagri nagenoka huta antahintahi erinaku e'nazo? Nagra kasefa hu'na mani'noa Ra Anumzamo'na huankita, tamagra nagenoka huta antahintahia e'origahaze.
4 Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Saa forehold dem deres Fædres Vederstyggeligheder
Hagi kagra keaga huzmantenka refko huzmanto, vahe'mofo mofavremoka, keaga huzmantenka zamafahe'mofo hi'mnage avu'ava zama zamavariri zama nehaza zana eri ama' huge'za negenagenka,
5 og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min Haand til Ed for Jakobs Hus's Afkom og gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Haand for dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
amanage hunka zamasamio, Mikozama Kegava Hu'nea Anumzamo'a amanage huno hie, Israeli vahe'ma Nagri vahe manigahaze hu'nama huhampri'noa kna zupa, Isipi mopafi Jekopu mofavreramina huvempa huzmante'na Nagra Ra Anumzanamo'na tamagri Anumza mani'noe hu'na huama hu'noe.
6 Dengang løftede jeg min Haand og tilsvor dem, at jeg vilde føre dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.
Hagi ana knarera Nagra Isipi mopafintira zamavare atirami'na kasefa mopama zamigahuema hu'na huhampri'noa mopafi zamavare'na vugahue. Ana mopafina ami rine tume rimo'enena avitegeno maka mopa agatere'nea mopagino knare'zantfa huno hentofaza hu'nea mopa me'ne.
7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige Guder, som hans Øjne hænger ved; og I maa ikke gøre eder urene ved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!
Hagi nagra amanage hu'na zamasami'noe, hi'mnage zama ante'nazana mago mago'mota eri netreta, Isipi vahe'mofo kaza osu havi anumzana monora hunteta tamagra'a tamazeri pehena osiho hu'noe. Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noe hu'na zamasami'noe.
8 Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Saa tænkte jeg paa at udøse min Vrede over dem og køle min Harme paa dem midt i Ægypten.
Hianagi zamagra ha'renante'za ke'ni'a ontahi'naze. Ana nehu'za ana hi'mnage zama zamavugama ante'nazana zamefira huomi, Isipi vahe'mofo havi anumzantera monora hunte'za vu'naze. Ana nehazageno Nagrira tusi narimpa ahege'na, narimpa ahezmante'na Isipi mopafi zamazeri haviza hugahue hu'noe.
9 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Paasyn jeg havde aabenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.
Hianagi umani'naza kumate vahe'mofo zamavufima huvempama hu'na, Isipiti'ma zamavare'na egahue hu'nama hu'noa zanku nagesa nentahi'na, Nagima eri haviza nehu'za nagazema erinami zanku'ene ana zana osu'noe.
10 Saa førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;
E'ina hu'negu Isipi mopafintira zamavare'na atirami'na, ka'ma kokampina e'noe.
11 og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud; det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.
Nagra tra ke'ni'a nezami'na, kasegeni'a zamasmi'noe. Na'ankure ana kasegeni'ama amage'ma antesimo'a, ofri manigahie.
12 Ogsaa mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.
Hagi ana nehu'na mani fruhu kna Sabatima zami'noana, Nagri'ene zamagri'ene amu'nompi mago avame'za me'nenige'za, Ra Anumzamo huhampri ranteno tazeri ruotge hu'nea vahe mani'none hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
13 Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede ikke efter mine Anordninger, men lod haant om mine Lovbud — det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem — og mine Sabbater vanhelligede de grovelig. Saa tænkte jeg paa at udøse min Vrede over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.
Hianagi Israeli vahe'mo'za ka'ma kokampima ne-eza Nagri kea amage nonte'za, kasege'ni'ane tra ke'ni'anena zamefi humi'naze. Zamagrama tra keni'a amage'ma antazaresina knare hu'za manizasine. Sabati manigasa knani'a kegava osu'naze. E'ina hu'nagu ka'ma kokampima neazage'na narimpa ahezmante'na zamazeri haviza hugahue hu'noe.
14 For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Paasyn jeg havde ført dem ud.
Hianagi negazage'nama Isipiti'ma zamavare'na atirami'nama e'noa vahe'mokizmi zamavufima, e'inahu'ma hanu'na Nagra'a nagima eri haviza huzanku Israeli vahera zamazeri havizana osu'noe.
15 Og jeg løftede min Haand for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,
Hagi ka'ma kokampima neazage'na nazana erisga hu'na amanage hu'na huvempa hu'noe, miko mopama ageterenea mopama amirine tumerimo'enema avite'nea mopama zamigahuema hu'na huvempama hu'noa mopafina zamavare'na ovugosue hu'na huvempa hu'noe.
16 fordi de lod haant om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte holdt sig til deres Afgudsbilleder.
Na'ankure zamagra keni'a amagera nonte'za, tra keni'a zamefi hunemi'za, Sabati knani'a kegava nosu'za, vahe'mo'za zamazanteti trohu'naza anumzantaminte monora hunte'naze.
17 Jeg havde Medlidenhed med dem, saa jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke Ende paa dem i Ørkenen.
Hianagi zamavufima koana nasuntagige'na zamahe ofri'na, ka'ma kokampina zamazeri havizana osu'noe.
18 Saa sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med deres Afgudsbilleder.
E'ina hu'negu mofavre naga'zmia amanage hu'na zamasmi'noe, tamafahe'mokizmi zamavu'zmavara novaririta, zamagrama hu'naza zana huta kaza osu havi anumzantamina monora hunteta tamazeri pehena osiho hu'na zamasami'noe.
19 Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare paa at holde mine Lovbud;
Hagi Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noanki, keni'a amage nenteta tra keni'a amage anteho.
20 hold mine Sabbater hellige, saa de bliver et Tegn mellem mig og eder, at det maa kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
Ana nehuta Sabati knani'aramina kegava hiho. Na'ankure amu'nontifina e'i ana knamo'a mago avame'za me'nena Ra Anumzamo'na tamagri Anumza manisugeta, tamagra Nagri vahe manigahaze.
21 Men ogsaa Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine Anordninger og tog ikke Vare paa at holde mine Lovbud — det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem — og vanhelligede mine Sabbater. Saa tænkte jeg paa at udøse min Harme over dem og køle min Vrede paa dem i Ørkenen.
Hianagi ana mofavreramimo'za ke'ni'a nontahi'za, ke'ni'a amagera nonte'za tra keni'a kegava nosu'za, ana kasegema amage'ma antazasina, ofri so'e hu'za manizasine. Hianagi anara osu'naze. Ana nehu'za Sabati knani'a kegava osu'naze. E'ina hazage'na ka'ma kokampina narimpa ahezmante'na zamazeri haviza hunaku hu'noe.
22 Dog holdt jeg min Haand tilbage, og jeg greb ind for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis Paasyn jeg havde ført dem ud.
Hianagi Nagra e'inara osu'noe. Na'ankure mago'a kumapi vahe'mofo zamavufima Isipiti'ma zamavare'na e'noa zanku nagesa nentahi'na, Nagima eri haviza hu'zanku'ene ana zana osu'noe.
23 Jeg løftede min Haand for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,
Ana nehu'na Nagra amanage hu'na ka'ma kokampina huvempa hu'na zamasami'noe, Israeli vahera zamahe panini hanuge'za hazagre'za mika mopafi vu'za e'za hu'za mago mago hu'za umani emani hugahaze hu'noe.
24 fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod haant om mine Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang ved deres Fædres Afgudsbilleder.
Na'ankure zamagra kasegeni'a amagera nonte'za, tra keni'a zamefi hunemi'za Sabati knani'a kegava nosu'za, zamazanteti tro hu'naza anumzantaminte'ma zamafahe'mo'zama mono'ma hunte'naza havi anumzante monora hunte'naze.
25 Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved hvilke de ikke vandt Liv;
Ana hazage'na Nagra zamatroge'za zamasimuma eri'za omani tra kene, kasegene amage ante'naze.
26 jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der aabner Moders Liv, gaa igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til at stivne af Rædsel, at de maatte kende, at jeg er HERREN.
Ana nehu'na zamatroge'za musezazmia zamagonesa mofavrezmia zamahe'za Kresramana nevu'za, zamagra'a zamazeri pehena hu'naze. E'inama hu'noana Nagra zamazeri haviza hanuge'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahiza hihogu anara hu'noe.
27 Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Eders Fædre haanede mig ydermere ved at være troløse imod mig.
E'ina hu'negu vahe'mofo mofavremoka amanage hunka Israeli vahera zamasmio, Miko'zama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a huno, Tamafahe'za anahu kna hu'za huhaviza hunante'za zamefi hunami'naze.
28 Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Haand havde svoret at give dem; men hver Gang de saa en høj Bakke eller et løvrigt Træ ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres Drikofre.
Hagi zamigahue hu'nama huvempama huzmante'noa mopafi zamavare'na oge'za, maka za'za agonafine maka anina kuronkuroma hu'nea zafa agafaramimpina ofazmia havi anumzazamirera Kresramana nevu'za nazeri narimpa nehe'za, mnanentake zana kre mna nevu'za, waini tina tagiza ofa hu'naze.
29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en Offerhøj, I gaar hen til?« Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.
Ana hazage'na Nagra zamantahige'na amanage hu'noe, Ina'na agonarega monora ome nehaze hu'na zamantahige'noe. Hagi ana kumakura Bamae hu'za menina agia nehaze.
30 Sig derfor til Israels Hus: Saa siger den Herre HERREN: Gør I eder ikke urene paa eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige Guder?
E'ina hu'negu Israeli vahera amanage hunka zamasmio, Miko'zama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Tamagri tamafahe'mozama hu'nazaza huta agoterafa havi anumzantera a'nemo ru vene savri hiankna huta monora hunenteta tamagra'a tamazeri pehena hu'naze.
31 Ja, naar I bringer eders Gaver, naar I lader eders Sønner gaa igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle eders Afgudsbilleder — og saa skulde jeg lade mig raadspørge af eder, Israels Hus? Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg lader mig ikke raadspørge af eder!
Hagi havi anumzantega mofavretamia aheta ofa kresramna nevuta, vahe'mo'zama zamazanteti'ma antre'za tro'ma hunte'naza havi anumzantera monora hunenteta tamagra'a tamazeri pehena hume eta ama knarera ehanatize. Hagi Israeli vahera Nagra tamatre'nugeta nagritetira eta knare antahi'zana eme e'origahaze. Tamage Nagra kasefa hu'na mani'nena Miko'zama Kegavama Hu'noa Ra Anumzamo'na huanki'na, magore hu'na tamatre'nugeta eme nagenoka huta Nagritegatira antahintahia e'origahaze.
32 Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I siger: »Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og dyrke Træ og Sten!«
Hagi tamagrama antahi'zana, manigagi'naza ru mopafi vahe'mo'za nehazaza huta havere'ene zafare'ene antre'zama tro hunte'naza anumzantami monora hunteta vugahune huta tamagesa antahi'naze. Hianagi antahitahi tamifima retroma hu'naza antahintahimo'a eforera osugahie.
33 Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Haand og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.
Hagi Nagra Ra Anumzana miko'zama kegava hu'noa Anumzamo'na kasefa Hu'na mani'noa Anumzanki'na hankavenentake nazana rusute'na narimpa aheneramante'na, kini mani'nena kegava huramantegahue.
34 Med stærk Haand og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er spredt,
Hagi narimpa aheneramante'na tamahe panani'ma hugeta vahe mopafine kumapinema mago mago huta umani emanima hu'nazana, hankavenentake nazana rusute'na ete tamavre atru hugahue.
35 og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gaa i Rette med eder Ansigt til Ansigt.
Hagi ru vahe'mokizmi hagege kokampi tamavre'na vu'na, navugosafina negesage'na tamavugosafina nege'na keaga huramante'na knazana tamigahue.
36 Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gaa i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
Hagi kote'ma Isipi vahe hagege kokampima tamafahe'ima knazama zami'noaza hu'na tamagrira knazana tamigahue huno Miko'zama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a hu'ne.
37 Jeg vil lade eder gaa under Staven og føre eder fuldtalligt frem.
Hagi e'ina hanugeta mago mago'mota azompani'amofo fenka kazigati ankarohu neramisage'na, huhagerafi huvempagea hu'na tamazeri hagerafigahue.
38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Ana nehu'na amu'nontmifintira keni'ama nontahi'za, ha'ma renenantaza vahetamina zamahe fanane hugahue. Hagi anama umani'naza mopafintira zamavare'na atiramigahuanagi, Israeli mopafina eofregahaze. E'ina hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
39 Men I, Israels Hus! Saa siger den Herre HERREN: Gaa hen og dyrk hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og Afgudsbilleder.
Hagi Israeli vahe'motagura Miko'zama Kegava Hu'nea Anumzamo'a amanage hie, ke'ni'ama ontahisuta amne zamazanteti'ma antre'za havi anumzama tro hunte'nazana monora hunteho. Hianagi henka tamagra namagera nenteta, havi anumzantera monora hunteta ruotge'ma hu'nea nagia eri havizana osugahaze.
40 Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høje Bjerg, lyder det fra den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.
Na'ankure Nagri ruotge agonama, Israeli mopafima za'za agonama me'nere maka Israeli naga'mo'za atru hu'za monora hunantegahaze huno Miko'zama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a hu'ne. Hagi e'i anante tamantahi kenugeta ofaramine, knare'nare muse zantamina erita enesage'na, antahi muse huramantegahue.
41 Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, naar jeg fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande, hvor I er spredt, og jeg vil paa eder vise mig som den Hellige for Folkenes Øjne.
Hagi ru vahepinti'ene ru vahe'mokizmi mopafinti'ma ete tamavre'na atirami'na esu'na, mnanentake zama kre mana vazage'na manama nentahi'na musema hunezmantoankna hu'na tamagrikura musena huramantegahue. Ana nehu'na tamagri amu'nompi ruotge navu'nava zani'a eriama hanuge'za, ru kumate vahe'mo'za kegahaze.
42 Og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg fører eder til Israels Jord, det Land, jeg med løftet Haand svor at give eders Fædre.
Hagi ko'ma tamafahe'ima zamigahue hu'na nazama erisga hu'na huvempama hu'noa mopama Israeli mopafima tamavre'na ufresugeta, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
43 Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde eder urene med, saa I ledes ved eder selv for alt det onde, I øvede.
Hagi e'i anante kefo tamavu tamava'ma huta tamazeri pehanama hu'naza zankura tamagesa nentahita, kefo tamavu tamava'ma hu'naza zankura tamagra tamagazegu hugahaze.
44 Og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg gør saaledes med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
Hagi kefo avu'ava'ma nehuta havi avu'ava'ma hu'naza zantera, nagima eri haviza hu'zanku nagesa nentahi'na, Israeli vahe'mota tamazeri havizana osugahue. E'ina hanugeta nagrikura Mikozama Kegava Hu'nea Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
45 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,
46 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme sønderpaa og profeter mod Sydlandets Skov!
Vahe'mofo mofavremoka, sauti mopa kaziga kavugosa hunte'nenka sauti kaziga mopamofona sifna ahenentenka sauti kaziga Negevi mopafima me'nea zafaramimofona kasnampa kea hunka huhaviza huzmanto.
47 Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENS Ord! Saa siger den Herre HERREN: Jeg sætter Ild paa dig, og den skal fortære alle Træer i dig, baade friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
Hagi sauti kazigama Negevi mopafima me'nea zafaramina amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamofo nanekea kama antahio, Mikozama Kegava Hu'nea Anumzamo'a huno, antahiho, Nagra teve taginte'nugeno mika kasefa zafane osapa zafanema zafafima me'neana teno erihana hugahie. Hagi anama taginte'nua tevemo'a, asura osu anefa huno nereno maka sauti kazigama me'nea zafaramina tehana huno marerino, noti kazigama me'nea zafaraminena tehana hugahie.
48 Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke slukkes!
Hagi Nagra Ra Anumzamo'na ana tevea taginte'noankino, asura osugahie hu'za maka vahe'mo'za ke'za antahi'za hugahaze.
49 Da sagde jeg: »Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid taler i Lignelser!«
Anage hige'na nagra amanage hu'noe, Mikozama Kegava hu'nana Anumzamoka, vahe'mo'za nagrikura hu'za, kagra nena raga'a omane fronka ke nehane hu'za nehaze.