Ezekiel 2

1 Han sagde til mig: »Menneskesøn staa op paa dine Fødder saa jeg kan tale med dig!«

И рече ми: Сине човечји, устани на ноге да говорим с тобом.

2 Og som han talede til mig, kom Aanden i mig og rejste mig paa mine Fødder, og jeg hørte ham tale til mig.

И уђе у ме дух кад ми проговори, и постави ме на ноге, и слушах Оног који ми говораше.

3 Han sagde: »Menneskesøn! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fædre har forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.

И рече ми: Сине човечји, ја те шаљем к синовима Израиљевим, к народима одметничким, који се одметнуше мене; они и оци њихови бише ми неверни до овог дана.

4 Og Sønnerne har stive Ansigter og haarde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Saa siger den Herre HERREN!

К синовима тврдог образа и упорног срца шаљем те ја, па им реци: Тако вели Господ;

5 Hvad enten de hører eller ej — thi de er en genstridig Slægt — skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.

И послушали или не послушали, јер су дом одметнички, нека знају да је пророк био међу њима.

6 Men du, Menneskesøn frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ord, naar du færdes mellem Nælder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt.

И ти, сине човечји, не бој их се нити се бој њихових речи, што су ти упорни и као трње и живиш међу скорпијама; не бој се њихових речи и не плаши се од њих што су дом одметнички.

7 Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig Slægt.

Него им кажи речи моје, послушали или не послушали, јер су одметници.

8 Og du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige Slægt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig!«

Али ти, сине човечји, слушај шта ћу ти казати, не буди непокоран као тај дом непокорни; отвори уста, и поједи шта ћу ти дати.

9 Og jeg skuede, og se, en Haand var udrakt imod mig, og i den laa en Bogrulle;

И погледах, а то рука пружена к мени, и гле, у њој савијена књига.

10 og han rullede den op for mig, og der var skrevet paa den baade for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.

И разви је преда мном, и беше исписана изнутра и споља, и беше у њој написан плач и нарицање и јаох.