Ezekiel 2

1 Han sagde til mig: »Menneskesøn staa op paa dine Fødder saa jeg kan tale med dig!«

Na da amo ba: beba: le, odagi guduli, osoba diasa: i. Amalalu na da sia: nabi, amane, “Dunu egefe! Di wa: legadoma! Na da dima sia: mu!”

2 Og som han talede til mig, kom Aanden i mig og rejste mig paa mine Fødder, og jeg hørte ham tale til mig.

Amo sia: sia: be galu, Gode Ea A: silibu da na dogo ganodini sa: ili, na wa: legadolesi. Amalalu, na da amo sia: gebewane nabalu, amane,

3 Han sagde: »Menneskesøn! Jeg sender dig til Israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fædre har forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.

“Dunu egefe! Na da di Isala: ili dunuma asunasiagasa. Ilia da Nama odoga: ne, baligi fa: su. Amola ilia da ilia aowalalia hou defele, mae fisili wali Nama lelelewane hamosa.

4 Og Sønnerne har stive Ansigter og haarde Hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Saa siger den Herre HERREN!

Ilia da gasa fi hou hamosa amola Nama hame nodosa. Amaiba: le, Na (Hina Gode Ouligisudafa) amo Na sia: ilima olelemusa: , di asunasiagasa.

5 Hvad enten de hører eller ej — thi de er en genstridig Slægt — skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.

Amo odoga: su dunu da Na sia: nabima: bela: ? O hame nabima: bela: ? Be balofede dunu da ilima misi dagoi, amo ilia da dawa: mu.

6 Men du, Menneskesøn frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ord, naar du færdes mellem Nælder og Tidsler og bor blandt Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt.

Be di, dunu egefe! Iliba: le mae beda: ma! Amola ilia sia: amoba: le mae beda: ma! Ilia da dia sia: hame nabimu amola diba: le higamu. Di da gamaloa fi amo ganodini esalebe agoai ba: mu. Be amo odoga: su dunuba: le amola ilia sia: amoba: le mae beda: ma.

7 Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig Slægt.

Ilia nabimu o hame nabimu, amo mae dawa: ma. Be ilia hou mae dawa: le, di Na sia: alofele, ilima olelema. Mae gogolema! Ilia da hame nabasu gasa fi dunu.

8 Og du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige Slægt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig!«

Dunu egefe! Na sia: be nabima! Ilia odoga: su hou defele mae hamoma. Dia lafi dagale, Na dima iabe amo di moma.”

9 Og jeg skuede, og se, en Haand var udrakt imod mig, og i den laa en Bogrulle;

Na ba: loba, lobo nama molole guda: le, meloa bioi gagui dialebe ba: i.

10 og han rullede den op for mig, og der var skrevet paa den baade for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.

Lobo bu meloa bioi fadegale, Na ba: loba, la: dila la: dilale dedei ba: i. Se nabasu amola didigia: su amola disu amoga dedei dialebe ba: i.