Ezekiel 16
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
LEUM GOD El sifil kaskas nu sik,
2 Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder
ac fahk, “Mwet sukawil moul la, fahkang nu sin Jerusalem orekma srungayuk ma el orala.
3 og sig: Saa siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kana'anæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.
Fahk nu sin Jerusalem ma LEUM GOD Fulatlana El fahk nu sel: “Kom tuh isusla in facl sin mwet Canaan. Papa tomom el sie mwet Amor ac nina kiom el sie mwet Hit.
4 Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skaaret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.
Ke pacl se kom isusla ah, wangin mwet lusala futom, ku twetekinkomla, ku sohlela monum, ku pwikomla ke ipin nuknuk.
5 Ingen saa paa dig med saa megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes paa Marken, den Dag du fødtes; saaledes væmmedes man ved din Sjæl.
Wangin mwet pakomutom in oru kutu sin ma inge nu sum. Ke kom isusla ah, sisila kom nu inima ke sripen wangin mwet lungse kom.
6 Men jeg kom forbi, og da jeg saa dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du laa der i Blodet: »Du skal leve
“Na nga fahsryak ac liye ke kom oan tipirpir in srah keim an. Monum afla ke srah, tusruktu nga tia lela kom in misa.
7 og vokse som en Urt paa Marken!« Og du voksede, blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Haar voksede; men du var nøgen og bar.
Nga tufwe kom in kapak oana soko sacn ma kapak wo. Kom kapak kui ac mutan fusrla. Wo aten titi lom, loes aunsifom, tusruktu kom koflufol.
8 Saa kom jeg forbi og saa dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; saa tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.
“Ke nga sifil fahsryak insac, nga liye lah kom nunak in payuk. Na nga afinya monum ke nuknuk lik luk, ac wuleot mu nga ac lungse kom. Aok, nga orala sie wuleang in marut inmasrloktal, na kom ma lac luk.” Pa inge ma LEUM GOD Fulatlana El fahk.
9 Saa tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;
“Na nga otema kutu kof ac twanla srah keim, ac nga sang oil in olive mosrwekomla.
10 jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind paa, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;
Nga nukumkomyang ke nuknuk orekla ke mwe akul na kato, ac sot fahluk orek ke kulun kosro na wowo, ac nga sot sie nuknuk linen mwe lohl suf, ac sie nuknuk lik orekla ke silk.
11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,
Nga nawekomla ke mwe lohlpo, ac ah nu inkwawom ma orekla ke eot saok.
12 fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig Krone paa dit Hoved;
Nga sot sie ring nu ke fwem, oayapa yaring, ac sie tefuro na oasku.
13 du smykkedes med Guld og Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev saare dejlig og drev det til at blive Dronning.
Oasr mwe naweyuk lom orekla ke gold ac silver, ac pacl nukewa kom nukum nuknuk linen ac silk ma akul uh. Kom mongo bread ma orekla ke flao wowo, ac oasr honey ac oil in olive kom kang. Katoiyom arulana oasku, na kom kasrala.
14 Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.
Kom pwengpeng in mutunfacl nukewa ke sripen kato lom, mweyen nga pa orekomla in arulana oasku.” Pa inge ma LEUM GOD Fulatlana El fahk.
15 Men du stolede paa din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attraa over enhver, som kom forbi; du blev hans.
“Tuh ke sripen kom konkun kato ac pwengpeng lom, kom oan yurin kutena mukul su tuku nu yurum.
16 Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede paa dem ... .
Kom orekmakin kutu nuknuk lom in sang yuni nien alu sum. Na kom eiskomyang nu sin kutena mukul, oana sie mutan kosro su eis molin kosro lal.
17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
Kom eisla mwe yun silver ac gold su nga sot lom, ac kom sang taflela ma sruloala in luman mukul uh, ac orek kosro nu kac.
18 Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.
Kom eisla nuknuk akul su nga sot lom ac sang nokomang ma sruloala ingan, ac kom kisakin nu selos oil in olive ac mwe keng ma nga sot nu sum.
19 Brødet, som jeg havde givet dig — fint Hvedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise — satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.
Nga sot nom flao na wowo, oil in olive, ac honey, tuh pa kom kisakin ma inge in akinsewowoye ma sruloala uh.” Pa inge ma LEUM GOD Fulatlana El fahk.
20 Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
“Na kom eis tulik mukul ac mutan ma kom oswela nu sik, ac kisakunulos nu ke ma sruloala uh. Ya tia fal tari ke kom tia pwaye nu sik?
21 siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?
Na efu kom ku sifil sang tulik nutik uh in mwe kisa nu ke ma sruloala?
22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms Dage i Hu, da du var nøgen og bar og laa og sprællede i Blod.
Ke pacl se kom moulkin lumah srungayuk oana sie mutan kosro, kom tiana esamak pacl se kom tulik, koflufol ac tipirpir in srah keim sifacna.”
23 Og efter al denne din Ondskab — ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN —
LEUM GOD Fulatlana El fahk, “We nu sum! Kom oru ma koluk inge nukewa,
24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj paa alle Torve.
na sisken inkanek nukewa kom musaela nien alu nu ke ma sruloala, ac iwen orek kosro.
25 Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.
Kom akfohkfokyela kato lom yen furarrar, ac kom fuhleang monum nu sin kutena mukul su fahsryak, ac moul in kosro lom uh yokelik len na len.
26 Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.
Kom kukakin monum nu sin mwet Egypt, su mwet tulan elahn kosro, na kom oru kosro lom uh in akkasrkusrakyeyu.
27 Men se, jeg udrakte min Haand imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.
“Na inge, nga srukak pouk in kai kom, ac in eisla ip lom ke mwe insewowo luk uh. Nga eiskomyang nu inpoun mwet Philistia su srungakom ac mwekin ke moul fohkfok lom.
28 Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.
“Ke sripen kom tiana muti yorolos, oru kom ukwe mwet Assyria. Kom kukakin monum nu selos, tuh kom tia pac muti selos.
29 Saa udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.
Kom oayapa orek kosro yurin mwet Babylonia, sie facl pwengpeng ke kuka, tuh pa kom tia pac muti selos.”
30 Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,
Pa inge ma LEUM GOD Fulatlana El fahk: “Kom oru ma inge nukewa oana sie mutan kosro na sumwekin.
31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj paa hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;
Kom musaela acn in alu nu ke ma sruloala oayapa iwen orek kosro ke inkanek nukewa. Tusruktu kom tia sukok mani in oana mutan saya ma kukakin manolos.
32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! —
Kom oana mutan su lungse orek kosro yurin mukul saya, ac tia lungse oan yurin mukul tumal sifacna.
33 ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.
Mutan kosro uh elos eis molin kosro lalos, a kom sang monum, tia moul, nu sin mukul ma orek pwar nu sum, ac kom sang mani in eyeinse nu selos in tuku liki acn nukewa ac oan yurum.
34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.
Kom tiana oana mutan kosro saya. Wangin mwet akkohsye kom in sie mutan kosro. Tia moul nu sum, a kom moli nu selos! Pwayena lah kom siena lukelos.”
35 Derfor, du Skøge, hør HERRENS Ord!
Jerusalem, kom mutan kosro se! Inge, lohng ma LEUM GOD El fahk uh.
36 Saa siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,
Pa inge ma LEUM GOD Fulatlana El fahk: “Kom tuh sarukla nuknuk lom, na oana sie mutan kosro kom tuh eiskomyang sifacna nu sin mukul kawuk lom ac nu ke ma sruloala srungayuk nukewa lom. Ac kom oayapa uniya tulik nutum ac kisakunulos nu ke ma sruloala uh.
37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, baade alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, saa de ser den helt.
Ke sripa inge, nga ac eisani nufon mwet kom orek pwar nu se meet ah — elos su kom lungse ac elos su kom srunga. Nga ac usalosme elos in raunikomla, na nga ac sarukkomla ac sang elos in liye ke kom koflufol uh.
38 Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.
Nga ac nununkekom ke sripen kom kunausla wulela in marut lom, ac oayapa akmas. In kasrkusrak lulap luk, nga wotela mu kom ac misa.
39 Jeg giver dig i deres Haand, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig staa nøgen og bar.
Nga ac filikomi ye ku lalos, ac elos ac kunausya acn kom orekmakin in kukakin monum, ac nien alu lom nu ke ma sruloala. Elos ac usla nuknuk lom ac mwe yun lom, ac filikomi koflufol.
40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;
“Elos ac purakak sie un mwet in tungal kom nwe ke kom misa, ac elos ac sipsipikya monum nu ke ip srisrik ke cutlass natulos.
41 de skal sætte Ild paa dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Paasyn. Jeg gør Ende paa din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.
Elos ac esukak lohm sum nukewa, ac oru tuh mutan puspis in liye kaiyuk nu sum uh. Nga ac oru kom in tui liki moul in kosro lom an, ac oru kom in tia sifil sang mwe moul nu sin mukul kom orek pwar yoro.
42 Jeg stiller min Vrede paa dig, til min Nidkærhed viger fra dig, saa jeg faar Ro og ikke mere er krænket.
Ouinge kasrkusrak luk ac safla, ac nga fah inse misla. Nga fah tia sifil kasrkusrak, ac tia sifilpa lemta.
43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.
Kom mulkunla orekma luk nu sum ke kom srik ah, ac kom akkasrkusrakyeyu ke ma nukewa kom orala. Ouinge nga ac oru kom in eis mwatan ma inge nukewa. Efu kom ku sang elahn kosro in weang ma srungayuk nukewa ma kom orala?” LEUM GOD Fulatlana pa fahk ma inge.
44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: »Som Moder saa Datter!«
LEUM GOD El fahk, “Jerusalem, mwet uh ac fahk soakas se inge keim: ‘Tulik mutan se ac kwa nina kial.’
45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.
Pwayena lah kom kwa nina kiom uh. El arulana srunga mukul tumal ac tulik natul. Kom oana tamtael wiom su srunga mukul tumalos ac tulik natulos. Kom, ac siti wiom ingan, ma nutin nina Hit se ac papa Amor se.
46 Din store Søster var Samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.
“Mutan se wiom ma matu pa Samaria layen epang, wi inkul ma oan raunela. Ac mutan se wiom ma fusr pa Sodom layen eir, wi inkul ma oan raunela.
47 Paa deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, saa handlede du endnu værre end de paa alle dine Veje.
Ku kom falkin in fahsr in falkalos ac etai ouiya srungayuk elos oru? Mo. In kitin pacl ah na kom orekma koluk yohk lukelos in ma nukewa kom oru.”
48 Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!
LEUM GOD Fulatlana El fahk, “Oana ke nga pa God moul, Sodom mutan se wiom ac inkul ma raunela, tiana oru ouiya koluk ma kom, ac inkul raunikomla ingan, orala.
49 Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Haand;
El, ac acn natul uh, arulana konkin ke pus mwe mongo nalos ac elos muta in misla ac insraelak, tusruktu elos tiana kasru mwet sugasrup ac mwet enenu.
50 de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, saa snart jeg saa det.
Elos inse fulat ac likkeke ac oru ma nga srunga, pwanang nga kunauselosla, oana kom etu.
51 Heller ikke Samaria syndede halvt saa meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.
“Ma koluk lal Samaria tia tafu nu ke ma koluk kom orala. Kom oru ma srungayuk arulana yohk liki ma el orala. Ouiya srungayuk lom uh arulana yohk, oru oana in wangin ma koluk lun mutan luo wiom kut fin kapsra ma koluk lalos nu ke ma koluk lom uh.
52 Saa bær da ogsaa du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, staar de retfærdigere end du; saa skam da ogsaa du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.
Inge mwekin lom uh ac fah oanna fom. Moul koluk lom an arulana yohk liki mutan luo wiom, pwanang mwet uh pangon mu wangin ma koluk lalos. Kom ac mwekyekinna, mweyen ma koluk lom uh oru oana in wangin mwatan mutan luo wiom.”
53 Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,
LEUM GOD El fahk nu sin Jerusalem, “Nga ac oru tuh Sodom ac inkul we, oayapa Samaria ac inkul we, in sifil kapkapak. Aok, nga ac oru tuh kom in kapkapak pac.
54 for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede dem en Trøst.
Kom ac mwekyekin orekma koluk lom an, na mwekin lom uh ac oru mutan wiom an in akilen lah ma koluk lalos uh srik liki kom.
55 Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.
Elos ac sifilpa akwoyeyuk oana meet, na kom, ac inkul lom, ac sifil akwoyeyukla pac.
56 Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,
Ya kom tuh tia orek aksruksruk ke acn Sodom in pacl kom inse fulat,
57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle Kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som haanede dig fra alle Sider!
meet liki ma koluk lom fwackyak? Inge kom oapana el, sie mwe aksruksruk yurin mwet Edom, mwet Philistia, ac mutunfacl atulani lom su srungakom.
58 Du maa bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.
Kom ac fah keok ke ouiya fohkfok ac srungayuk ma kom orala.” LEUM GOD pa fahk ma inge.
59 Ja, saa siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod haant om Eden og brød Pagten.
LEUM GOD Fulatlana El fahk, “Nga fah oru nu sum fal nu ke orekma lom, mweyen kom pilesru wulela lom ac kunausla wuleang inmasrlosr.
60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.
Tusruktu nga fah esam na wuleang su nga orala nu sum ke kom srakna fusr, ac nga fah oakiya yurum sie wuleang su ac fah oan nwe tok.
61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, naar jeg tager dine Søstre, baade dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
Kom ac esam ouiyen moul lom ac mwekin kac ke kom ac sifil eis tamtael matu ac fusr wiom. Nga fah eisaloswot tuh elos in oana acn nutum, finne tia ipin wuleang se ma nga orala yurum ah.
62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,
Nga ac aksasuyela wuleang luk yurum, ac kom fah etu lah nga pa LEUM GOD.
63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne aabne din Mund, fordi du blues, naar jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.
Nga fah nunak munas ke ma koluk nukewa ma kom orala, tusruktu kom fah esam na ma ingan ac mwekin in fahk kutena ma.” LEUM GOD Fulatlana pa fahk ma inge.
