Ezekiel 15

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Naʻe hoko ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

2 Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som staar iblandt Skovens Træer?

“Foha ʻoe tangata, ʻoku lelei hake ʻi he hā, ʻae ʻakau ko e vaine ʻi he ngaahi ʻakau kehe, mo e ngaahi vaʻa ʻakau ʻoe vao?

3 Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber paa?

He ʻoku toʻo mei ai ha laupapa ke fai ʻaki ha ngāue? Pe ʻoku ngaohi ʻe ha taha ha faʻo mei ai ko e tautauʻanga ʻo ha meʻa?

4 Naar den saa oven i købet har været givet Ilden til Føde, saa at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den saa til noget?

Vakai, ʻoku lī ia ki he afi ko e fefie, pea fakatou vela ai hono hiku mo hono kongaloto. He ʻoku ʻaonga ia ki he ngāue?

5 Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.

Vakai, ʻi heʻene kei haohaoa naʻe ʻikai ʻaonga ki ha ngāue; kae fēfē nai ʻene ʻaonga ki ha ngāue, ka kuo keina ia ʻe he afi, pea kuo vela?”

6 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Som det gaar Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, saaledes giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;

Ko ia ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua; “Hangē ko e ʻakau ko e vaine ʻi he ngaahi ʻakau ʻoe vao, ʻe pehē ʻa ʻeku foaki ʻae kakai ʻo Selūsalema ke vela ʻi he afi.

7 jeg vender mit Aasyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg vender mit Aasyn imod dem.

Pea te u fakahanga hoku fofonga ke tuʻu kiate kinautolu; te nau hao mei he afi ʻe taha, kae vela ʻakinautolu ʻi he afi kehe ʻe taha; pea te mou ʻilo ko au ko Sihova, ʻoku tuʻu hoku mata kiate kimoutolu.

8 Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.

Pea te u ngaohi ke lala ʻae fonua koeʻuhi kuo nau fai ʻae meʻa hala.” ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua.