Ezekiel 15

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

BAWIPA e lawk kai koe a pha teh,

2 Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som staar iblandt Skovens Træer?

tami capa, ratu thung e misurkung hah thing alouke hlak bang alânae maw kaawm.

3 Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber paa?

A thing hah hnopai sak nahanelah ouk hno boimaw. Ailo tongben bang nahanelah hai apinimaw ouk a hno boi.

4 Naar den saa oven i købet har været givet Ilden til Føde, saa at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den saa til noget?

Khenhaw! hmai patawi nahanelah doeh ouk hno awh. A som hoi a kung koe totouh hmai ni koung a kak. A langboung a kak teh, patopatangnae ao boimaw.

5 Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.

Hmai a kak hoehnahlan pato patang han awm hoehpawiteh, hmai a kak hnukkhu patopatangnae bangmaw hoe kaawm han.

6 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Som det gaar Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, saaledes giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;

Hatdawkvah, Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Ratu thung e thingnaw thung dawk misurkung hah hmai patawi nahanelah ka ta e patetlah Jerusalem khocanaw hai ka hruek han.

7 jeg vender mit Aasyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg vender mit Aasyn imod dem.

Ahnimouh koe lah ka kangdue sin vaiteh, hmaithung hoi ka tâcawt awh nakunghai, hmai dawk a kak awh mingming han. Ahnimouh koelah ka kangdue sin toteh, BAWIPA la ka o tie a panue awh han.

8 Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.

Ahnimouh ni payonnae bout a sak awh dawkvah, a ramnaw ka pâmit roeroe han telah Bawipa Jehovah ni a dei telah a ti.