Ezekiel 13
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Menneskesøn, profetér mod Israels Profeter, profetér og sig til dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: Hør HERRENS Ord!
«I insan oƣli, sǝn Israilning bexarǝt bǝrgüqi pǝyƣǝmbǝrliri, yǝni ɵz tǝsǝwwuri bilǝn bexarǝt bǝrgüqilǝrni ǝyiblǝp bexarǝt berip: «Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar!» — degin.
3 Saa siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de Daarer, som følger deres egen Aand uden at have skuet noget!
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ɵz roⱨiƣa ǝgixip mangidiƣan, ⱨeq wǝⱨiyni kɵrmigǝn ⱨamaⱪǝt pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱨaliƣa way!
4 Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner.
I Israil, sening pǝyƣǝmbǝrliring huddi harabilǝr arisida yürüwatⱪan tülkilǝrdǝk boldi.
5 De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur om Israels Hus, saa det kunde staa sig i Striden paa HERRENS Dag.
Silǝr bɵsülgǝn jaylarƣa qiⱪmiƣansilǝr, uning Pǝrwǝrdigarning künidǝ bolidiƣan jǝngdǝ puhta turuxi üqün Israil jǝmǝtining buzulƣan temini ⱨeq yasimidinglar.
6 De skuede Tomhed og spaaede Løgn, idet de sagde: »Saa lyder det fra HERREN!« uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de Ordet stadfæstet,
«Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu» degüqilǝr bolsa pǝⱪǝt sahta bir kɵrünüxni wǝ yalƣan palni kɵrgǝnlǝrdin ibarǝttur; Pǝrwǝrdigar ularni ǝwǝtmigǝn; biraⱪ ular ɵz sɵzining ǝmǝlgǝ axuruluxini ümid ⱪilidu.
7 Var det ikke tomme Syner, I skuede, og Løgnespaadomme, I fremsatte? Og I siger: »Saa lyder det fra HERREN!« uden at jeg har talet.
Silǝr «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu» degininglarda, Mǝn ⱨeq sɵz ⱪilmiƣan tursam, silǝr sahta bir «alamǝt kɵrünüx»ni kɵrgǝn, yalƣan palni eytⱪan ǝmǝsmu?
8 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhed og skuer Løgn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra den Herre HERREN.
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Silǝr oydurma sɵzligininglar, yalƣan «alamǝt kɵrünüx»lǝrni kɵrgininglar tüpǝylidin, ǝmdi mana, Mǝn silǝrgǝ ⱪarximǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar,
9 Jeg udrækker min Haand mod Profeterne, der skuer Tomhed og spaar Løgn; i mit Folks Samfund skal de ikke være, de skal ikke optages i Israels Hus's Mandtalsbog og ikke komme til Israels Land; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
— Mening ⱪolum sahta «alamǝt kɵrünüx»ni kɵrgǝn wǝ yalƣan palni eytⱪan pǝyƣǝmbǝrlǝr bilǝn ⱪarxilixidu; ular ɵz hǝlⱪimning kengixidǝ olturmaydu, ular Israil jǝmǝtining nǝsǝbnamisidǝ hatirilǝnmǝydu; ular Israilning zeminiƣa ⱨeq kirgüzülmǝydu; xuning bilǝn silǝr Mening Rǝb Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
10 Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fred, hvor ingen Fred er, og naar det bygger en Væg, stryger den over med Kalk,
Bǝrⱨǝⱪ, ular tinq-amanliⱪ bolmiƣandimu «tinq-amanliⱪ!» dǝp jar selip, hǝlⱪimni eziⱪturƣanliⱪi üqün, birsi nepiz ara tamni ⱪopursa, ular kelip pǝⱪǝt uni ⱨak suwaⱪ bilǝn aⱪartip ⱪoyƣanliⱪi üqün —
11 saa sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme, Isstykker skal falde og Stormvejr bryde løs,
Tamni ⱨak suwaⱪ bilǝn aⱪartiwatⱪanlarƣa: «Bu tam yiⱪilidu!» degin! Kǝlkündǝk bir yamƣur yaƣidu! I yoƣan mɵldürlǝr, silǝr qüxisilǝr! Dǝⱨxǝtlik bir xamal qiⱪidu;
12 og naar saa Væggen styrter sammen, vil man da ikke spørge eder: »Hvor er Kalken, I strøg paa?«
wǝ mana, tam ɵrülüp qüxkǝndǝ, hǝⱪ silǝrdin: «Silǝr bu tamni suwiƣan ⱨak suwaⱪ ⱪeni!» dǝp sorimamdu?
13 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormvejr bryde løs i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede og Isstykker i min Harme til Undergang;
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Ɵz ⱪǝⱨrim bilǝn dǝⱨxǝtlik bir xamal partlitip qiⱪirimǝn; Mening aqqiⱪimdin kǝlkündǝk bir yamƣur wǝ ⱨǝmmini ⱨalak ⱪilidiƣan ⱪǝⱨrlik mɵldürlǝr yaƣidu.
14 og Væggen, som I strøg over med Kalk, river jeg ned og lader den styrte til Jorden, saa dens Grundvold blottes, og ved dens Fald skal I gaa til Grunde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Xuning bilǝn Mǝn silǝr ⱨak suwaⱪ bilǝn aⱪartⱪan tamni ƣulitip, uning ulini axkarǝ ⱪilip, uni yǝr bilǝn yǝksan ⱪilimǝn; u ƣulap qüxkǝndǝ, silǝr uning arisida ⱨalak bolisilǝr; wǝ Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
15 Jeg vil udtømme min Vrede over Væggen og dem, der strøg den over med Kalk, saa man skal sige til eder: »Hvor er Væggen, og hvor er de, som strøg den over,
Xundaⱪ ⱪilip Mǝn ⱪǝⱨrimni tam ⱨǝm uni ⱨak suwaⱪ bilǝn aⱪartⱪanlarning üstigǝ qüxürüp piƣandin qiⱪimǝn; wǝ: «Tam yoⱪ boldi, xundaⱪla uni ⱨak suwaⱪ bilǝn aⱪartⱪanlar, yǝni Yerusalem toƣruluⱪ bexarǝt bǝrgüqi, ⱨeq tinq-amanliⱪ bolmiƣandimu u toƣruluⱪ tinq-amanliⱪni kɵrsǝtkǝn «alamǝt kɵrünüx»ni kɵrgǝn Israilning pǝyƣǝmbǝrlirimu yoⱪ boldi» — dǝymǝn».
16 Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuede Fredssyner for det, hvor ingen Fred var« — lyder det fra den Herre HERREN.
17 Og du, Menneskesøn, vend dit Ansigt mod dit Folks Døtre, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod dem
«Əmdi sǝn, i insan oƣli, ɵz tǝsǝwwuri boyiqǝ bexarǝt bǝrgüqi ɵz hǝlⱪingning ⱪizliriƣa yüzüngni ⱪaritip, ularni ǝyiblǝp bexarǝt berip mundaⱪ degin: —
18 og sig: Saa siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alle Haandled og laver Slør til alle Hoveder efter hver Legemshøjde for at fange Sjæle! Dræber I Sjæle, der hører til mit Folk, og holder Sjæle i Live af Egennytte?
Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Ɵz beƣixlirining ⱨǝrbirigǝ [seⱨirlik] bilǝzüklǝrni ⱪadap, janlarni tuzaⱪⱪa elix üqün ⱨǝrⱪandaⱪ egiz-pakar adǝmlǝrning bexiƣa pǝrǝnqini yasiƣanlarƣa way! Əmdi silǝr ɵz hǝlⱪimning janlirini tuzaⱪⱪa qüxürüp, janliringlarni saⱪ ⱪaldurimiz dǝwatamsilǝr?
19 I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle Haandfulde Bygkorn og nogle Bidder Brød og saaledes dræber Sjæle, der ikke skulde dø, og holder Sjæle i Live, som ikke skulde leve, idet I lyver for mit Folk, som gerne hører paa Løgn!
Nǝqqǝ tutam arpa, nǝqqǝ qixlǝm nanni dǝp silǝr Manga kupurluⱪ ⱪilip, yalƣan sɵzgǝ ⱪulaⱪ salidiƣan Mening hǝlⱪimgǝ yalƣanqiliⱪinglar arⱪiliⱪ ɵlmǝskǝ tegixliklirini ɵltürüp, tirik ⱪalmasliⱪⱪa tegixliklirini ⱨayat ⱪaldurmaⱪqimusilǝr?
20 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over eders Bind, med hvilke I fanger Sjæle, og river dem af eders Arme, og de Sjæle, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mana, Mǝn silǝrning ⱪuxlarni tuzaⱪⱪa qüxürgǝndǝk kixilǝrni tuzaⱪⱪa qüxürgüqi seⱨirlik «tengiⱪ»liringlarƣa ⱪarximǝn, Mǝn ularni bilikinglardin yirtip taxlaymǝn; xuning bilǝn silǝr ⱪuxlarni tuzaⱪⱪa qüxürgǝndǝk tutⱪan kixilǝrni ǝrkinlikkǝ uquriwetimǝn.
21 og jeg sønderriver eders Slør og frier mit Folk af eders Haand, saa de ikke mere er Bytte i eders Haand; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Mǝn silǝrning pǝrǝnjiliringlarnimu yirtip taxliwetip, hǝlⱪimni ⱪolunglardin ⱪutⱪuzimǝn; ular yǝnǝ ⱪolunglarda olja bolup turmaydu; xuning bilǝn silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr.
22 Fordi I ved Svig volder den retfærdiges Hjerte Smerte, skønt jeg ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudløses Hænder, saa han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i Live,
Silǝr yalƣanqiliⱪ bilǝn, Ɵzüm azar bǝrmigǝn ⱨǝⱪⱪaniy adǝmlǝrning kɵngligǝ azar bǝrgǝnlikinglar üqün, xundaⱪla rǝzil adǝmlǝrning ⱨayatini saⱪlap ⱪutⱪuzuxⱪa ularni rǝzil yolidin yandurmay, ǝksiqǝ ularning ⱪolini küqǝytkininglar üqün,
23 derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive eders Spaadomskunst; jeg frier mit Folk af eders Haand; og I skal kende, at jeg er HERREN.
silǝr ⱪuruⱪ «alamǝt kɵzünüx»lǝrni ikkinqi bolup kɵrmǝysilǝr, yaki yalƣan palqiliⱪ ⱪilmaysilǝr; Mǝn Ɵz hǝlⱪimni ⱪolunglardin ⱪutⱪuzimǝn; xuning bilǝn silǝr Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetisilǝr».
