Ezekiel 13

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

2 Menneskesøn, profetér mod Israels Profeter, profetér og sig til dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: Hør HERRENS Ord!

kami capa, vaihi lok kathui Israel tahmaanawk misa haih lok to thui ah; angmacae poek rumramhaih thui kaminawk khaeah, Angraeng ih lok hae tahngai oh!

3 Saa siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de Daarer, som følger deres egen Aand uden at have skuet noget!

Angraeng Sithaw mah, Angmacae ih pakhra patom, hnuksakhaih tidoeh hnu ai, kamthu tahmaanawk loe khosak bing o!

4 Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner.

Aw Israel, nang ih tahmaanawk loe praezaek ih tasui baktiah ni oh o.

5 De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur om Israels Hus, saa det kunde staa sig i Striden paa HERRENS Dag.

Nihcae loe misatukhaih Angraeng ih ani phak naah kacakah angdoet moe, kamro Israel imthung takoh sipae nuiah daw han ai ah, sipae pathoep o hanah thui pae o ai.

6 De skuede Tomhed og spaaede Løgn, idet de sagde: »Saa lyder det fra HERREN!« uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de Ordet stadfæstet,

A hnuk o ih hnuksakhaihnawk loe azom pui ah oh, amsawnlok ni a thuih o; nihcae loe Angraeng mah thui ai to mah, Angraeng mah thuih, tiah thuih o, a thuih o ih lok loe akoep tih, tiah kaminawk to oep o sak, tiah thuih.

7 Var det ikke tomme Syner, I skuede, og Løgnespaadomme, I fremsatte? Og I siger: »Saa lyder det fra HERREN!« uden at jeg har talet.

Ka thui pae ai to mah, Angraeng mah thuih, tiah thui kaminawk ih amsawnlok hoi tidoeh avang ai hnuksakhaih to na hnu o ai maw?

8 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhed og skuer Løgn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra den Herre HERREN.

To pongah Angraeng Sithaw mah, Amsawnlok na thuih o moe, lok nam lai o pongah, khenah, nangcae to misa ah kang suek han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

9 Jeg udrækker min Haand mod Profeterne, der skuer Tomhed og spaar Løgn; i mit Folks Samfund skal de ikke være, de skal ikke optages i Israels Hus's Mandtalsbog og ikke komme til Israels Land; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

Amsawn hnuksakhaih to hnuk moe, lok amlai tahmaanawk nuiah misa tukhaih ban to ka koeng han; nihcae loe kai kaminawk amkhuenghaih thungah athum o mak ai, Israel imthung takoh ahmin khrumhaih cabu thungah athum o mak ai ueloe, Israel prae thungah doeh akun o mak ai; to naah Kai loe Angraeng Sithaw ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih.

10 Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fred, hvor ingen Fred er, og naar det bygger en Væg, stryger den over med Kalk,

Nihcae mah kai ih kaminawk loklam amkhraeng o sak moe, Monghaih om ai to mah monghaih oh, tiah a naa o, khenah, kami maeto mah tapang to sak moe, kalah kaminawk mah tapang to param long hoiah pazut o:

11 saa sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme, Isstykker skal falde og Stormvejr bryde løs,

to pongah amtim han koi, tapang param long pazut kaminawk khaeah, khotui pop parai tih, kalen qaetui to krah ueloe, takhi pui to song tih, tiah thui paeh.

12 og naar saa Væggen styrter sammen, vil man da ikke spørge eder: »Hvor er Kalken, I strøg paa?«

Khenah, sipae tanimh naah, kaminawk mah pazut o ih param long loe naah oh ving boeh loe? tiah na dueng o tih.

13 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormvejr bryde løs i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede og Isstykker i min Harme til Undergang;

To pongah Angraeng Sithaw mah, Palungphuihaih hoiah takhi pui to ka songsak han, palung ka phuihaih hoiah pop parai kho kang oihsak moe, imlawk amrosak hanah palungphuihaih hoiah qaetui to ka kraksak han.

14 og Væggen, som I strøg over med Kalk, river jeg ned og lader den styrte til Jorden, saa dens Grundvold blottes, og ved dens Fald skal I gaa til Grunde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Param long na pazut o ih tapang to ka phraek moe, long ah kam timsak han, im angdoethaih ahmuen doeh ka phraek boih han; tapang tanimh naah nangcae doeh a thungah na dueh o tih; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih.

15 Jeg vil udtømme min Vrede over Væggen og dem, der strøg den over med Kalk, saa man skal sige til eder: »Hvor er Væggen, og hvor er de, som strøg den over,

To tiah sipae hoi sipae param long pazut kaminawk nuiah palungphuihaih to kam tuengsak han; to naah nang khaeah, Sipae om ai boeh, a nuiah pazut ih param long doeh om ai boeh;

16 Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuede Fredssyner for det, hvor ingen Fred var« — lyder det fra den Herre HERREN.

monghaih om ai naah Jerusalem to mongsak hanah hnuksakhaih kai khaeah amtueng, tiah kathui Israelnawk ih tahmaanawk doeh om o ai boeh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

17 Og du, Menneskesøn, vend dit Ansigt mod dit Folks Døtre, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod dem

To tiah kami capa, angmacae poek rumramhaih lokthui kaminawk ih canunawk khaeah angqoi ah loe, nihcae misa haih kawng to taphong ah,

18 og sig: Saa siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alle Haandled og laver Slør til alle Hoveder efter hver Legemshøjde for at fange Sjæle! Dræber I Sjæle, der hører til mit Folk, og holder Sjæle i Live af Egennytte?

hae tiah thui paeh, Angraeng Sithaw mah, Kaminawk ih hinghaih to naeh hanah ban ah angzaeng koi qui hoi lumuek kasah pae nongpatanawk loe, khosak bing! Kai kaminawk ih hinghaih naeh hanah na pakrong o han maw, nang khaeah angzo kahing kaminawk ih hinghaih to na pahlong o thai tih maw?

19 I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle Haandfulde Bygkorn og nogle Bidder Brød og saaledes dræber Sjæle, der ikke skulde dø, og holder Sjæle i Live, som ikke skulde leve, idet I lyver for mit Folk, som gerne hører paa Løgn!

Nangcae mah barli cang ban tamsum maeto, takaw kae maeto hoiah kai ih kaminawk khaeah kai kasae na thuih o, amsawnlok to na thuih o moe, kai ih kaminawk to na tang o sak: duek han krah ai kami to na hum o moe, hing han krah ai kami to na hing o sak lat han maw? tiah thuih, tiah thui paeh.

20 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over eders Bind, med hvilke I fanger Sjæle, og river dem af eders Arme, og de Sjæle, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;

To pongah Angraeng Sithaw mah, Khenah, nangcae loe tavaa baktiah naeh hanah kami hinghaih to na mee o pongah, ban ah nang zaeng o ih qui to misa ah ka suek moe, hinghaih loihsak hanah ban tampawk ah zaeng ih qui to ka khringh pae han, tavaa baktiah na mee o ih hinghaih to ka prawt ving han.

21 og jeg sønderriver eders Slør og frier mit Folk af eders Haand, saa de ikke mere er Bytte i eders Haand; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Na ban ah zaeng ih qui to kang khringh pae moe, kaimah ih kaminawk to na ban thung hoiah ka pahlong han, nihcae loe na ban thungah krah o let mak ai boeh; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih.

22 Fordi I ved Svig volder den retfærdiges Hjerte Smerte, skønt jeg ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudløses Hænder, saa han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i Live,

Kaimah palung ka saesak ai to mah, amsawnlok na thuih o haih hoiah katoeng kaminawk to palung na set o sak; kasae kami mah a hinghaih pahlong han, a set haih loklam caehtaak han ai ah, a ban tha na cak o sak let:

23 derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive eders Spaadomskunst; jeg frier mit Folk af eders Haand; og I skal kende, at jeg er HERREN.

to pongah tidoeh avang ai hnuksakhaih to na hnu o let mak ai, tahmaa baktiah thuih rumramhaih doeh om mak ai boeh; kaimah ih kaminawk to nangcae ban thung hoiah ka pahlong han boeh; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih, tiah thuih.