Ezekiel 11

1 Saa løftede Aanden mig og bragte mig til HERRENS Hus's Østport, den der vender mod Øst. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd, og jeg saa iblandt dem Ja'azanja, Azzurs Søn, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

Muithla mah ang tapom tahang moe, nih angyae bang anghae Angraeng im khongkha ah ang caeh haih; khongkha thok taengah loe nongpa pumphae pangato oh o, nihcae thungah kami zaehoikung, Azur capa Jaazaniah hoi Benaiah capa Pelatiah to ka hnuk.

2 Og han sagde til mig: »Menneskesøn! Det er de Mænd, som pønser paa Uret og lægger onde Raad op i denne By,

Anih mah kai khaeah, Kami capa, hae kaminawk loe kahoih ai hmuen sah kami, hae vangpui thungah kasae poekhaih paekkung ah oh o:

3 idet de siger: «Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi Kødet!»

nihcae mah, Atue pha ai vop, im kapop ah sah o si, hae vangpui loe moi thonghaih laom ah oh moe, aicae loe moi ah a oh o, tiah a thuih o.

4 Profetér derfor imod dem, profetér, Menneskesøn!«

To pongah nihcae misa haih lok to taphong ah, Aw kami capa, lok to taphong ah, tiah ang naa.

5 Saa faldt HERRENS Aand paa mig, og han sagde til mig: Sig: Saa siger HERREN: Saaledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders Aand.

To pacoengah Angraeng ih Muithla ka nuiah angzoh moe, Aw Israel imthung takohnawk, na thuih o ih lok hoi na poek o ih hmuennawk to ka panoek boih, tiah Angraeng mah thuih, tiah lok to thui pae ah, tiah ang naa.

6 Mange har I dræbt i denne By; I har fyldt dens Gader med dræbte.

Hae vangpui thungah pop parai kami to na hum o moe, kami qok hoiah loklam to na koi o sak boeh.

7 Derfor, saa siger den Herre HERREN: De, som I dræbte og henslængte i dens Midte, de er Kødet, og Byen er Gryden; men eder vil jeg føre ud af den.

To pongah Angraeng Sithaw mah, Vangpui um ah na vah o ih kami qok loe, moi ah oh moe, vangpui loe laom ah oh, toe hae vangpui thung hoiah kang haek o han, tiah thuih.

8 I frygter for Sværd, og Sværd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre HERREN.

Nangcae mah sumsen to na zit o, to pongah nangcae tuk hanah to sumsen to ka sin han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

9 Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes Haand, og jeg vil holde Dom over eder.

Vangpui thung hoiah kang haek o moe, prae kalah kaminawk ban ah kang paek o pacoengah, kang thuitaek o han.

10 For Sværd skal I falde; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.

Sumsen hoiah nam timh o tih, Israel ramri ah lok kang caek o han; to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih.

11 Byen skal ikke være eder en Gryde, og I skal ikke være Kødet deri; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.

Hae vangpui loe nangcae han laom ah om mak ai, nangcae loe moi ah doeh na om o mak ai; nangcae loe Israel ramri ah lok kang caek o han:

12 Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtægter I ikke fulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofolks Lovbud. —

to naah Kai loe Angraeng ni, tiah na panoek o tih; kang patuk ih lok to na pazui o ai moe, ka lokcaekhaih doeh na pakuem o ai, nangcae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk baktiah kho na sak o lat, tiah a naa.

13 Men medens jeg profeterede saaledes, døde Pelatja, Benajas Søn. Da faldt jeg paa mit Ansigt og raabte med høj Røst: »Ak, Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?«

To tiah lok ka thuih li naah, Benaiah capa Pelatiah to duek. To naah ka kuep moe, tha hoi ka qah, Aw Angraeng Sithaw! Kanghmat Israel kaminawk doeh na paduek boih han boeh maw? tiah ka naa.

14 Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes:

Angraeng ih lok kai khaeah angzoh let,

15 Menneskesøn! Dine Brødre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: »De er langt borte fra HERREN, os er Landet givet i Eje!« —

Kami capa, nam nawkamyanawk, nangmacae acaengnawk, Israel imthung takoh boih hoi Jerusalem kaminawk mah, Angraeng khae hoi kangthla ah om oh; aicae mah toep hanah hae prae hae paek ah oh boeh, tiah a thuih o.

16 derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Maade var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.

To pongah, Angraeng Sithaw mah, Sithaw panoek ai kaminawk salakah ka haek moe, prae boih ah kang haehsak, toe akra ai ah nihcae phakhaih prae boih ah nihcae han hmuenciim ah ka oh pae han, tiah thuih.

17 Men derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Jeg vil samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.

Angraeng Sithaw mah, Nihcae to kaminawk salak hoiah pakhueng moe, prae kruekah anghaeh kaminawk to ka tacuu let han; Israel prae to kang paek o han, tiah thuih, tiah thui paeh.

18 Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige Guder og alle dets Vederstyggeligheder;

Nihcae loe to prae ah caeh o ueloe, kahoih ai hmuennawk hoi panuet thok hmuennawk to takhoe o boih tih.

19 jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Aand; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte,

Nihcae khaeah amkhraeng ai palungthin to ka paek moe, nangcae thungah kangtha muithla to ka suek han; nihcae thungah kaom thlung baktih kamtaak palungpathin to ka lak moe, ngan kaom palungthin to ka paek han:

20 for at de maa følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøre efter dem. Saa skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

to naah loe nihcae mah ka patuk ih loknawk to pazui o tih, kai ih dannawk to pakuem o ueloe, sah o tih boeh: nihcae loe Kai ih kami ah om o tih, Kai doeh nihcae ih Sithaw ah ka oh han boeh.

21 Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fra den Herre HERREN.

Toe kahoih ai hmuennawk, panuet thok hmuennawk ah palungthin paek kaminawk loe a sak o ih hmuen baktih toengah, angmacae lu ah ka kraksak let han, tiah Angraeng Sithaw mah thuih, tiah ang thuihsak.

22 Saa løftede Keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

To pacoengah cherubimnawk loe pakhraeh to atoengh o tahang, a taengah kaom rel khoknawk doeh caeh o toeng; nihcae nuiah Israel Sithaw lensawkhaih to oh.

23 Og HERRENS Herlighed steg op fra Byen og stillede sig paa Bjerget østen for.

Vangpui thung hoiah Angraeng lensawkhaih to angkhong tahang moe, vangpui ni angyae bang ih mae nuiah anghak.

24 Derpaa løftede Aanden mig og bragte mig ved Guds Aand i Synet til de landflygtige i Kaldæa; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort.

Muithla mah kai ang tapom tahang, Sithaw Muithla hnuksakhaih hoiah misong ah naeh ih kaminawk suekhaih Khaldia, tiah kawk ih Babylon ah ang caeh haih. To naah ka hnuk ih hnuksakhaih to kai khae hoiah caeh tahang ving.

25 Saa kundgjorde jeg de landflygtige alle de Ord, HERREN havde aabenbaret mig.

Angraeng mah hnuksak ih hmuennawk boih misong ah naeh ih kaminawk khaeah ka thuih pae.