Ezekiel 10
1 Og jeg skuede og se, over Hvælvingen over Kerubernes Hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.
Ne aneno gima chalo gi kom duongʼ molos gi kidi ma nengone tek miluongo ni safir ka ni ewi kama oyarore mane oumo kerubi.
2 Saa sagde han til Manden i det linnede Klædebon: »Gaa ind mellem Hjulene under Keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!« Og jeg saa ham gaa derhen.
Jehova Nyasaye nowachone ngʼat mane orwako law mayom niya, “Dhiyo e kind tiende kerubi kendo ijow mach maliel manie kind kerubi gi lweti mondo ikegi e dalano duto.” Kendo ne odhi modonjo kaneno.
3 Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgaard.
To noyudo kerubigo ochungʼ yo milambo mar hekalu e kinde mane ngʼatno odonjo, kendo bor polo nopongʼo laru maiye.
4 Og HERRENS Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgaarden fyldtes af HERRENS Herligheds Glans.
Duongʼ mar Jehova Nyasaye nodum oa ewi kerubi modhi nyaka kama idonjogo e hekalu. Bor polo nopongʼo hekalu, kendo laru nopongʼ gi ler mar duongʼ mar Jehova Nyasaye.
5 Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgaard som Gud den Almægtiges Røst, naar han taler.
Koko mag bwombe kerubi ne nyalo winjore nyaka e laru ma oko, mana kaka dwond Nyasaye Maratego.
6 Saa bød han Manden i det linnede Klædebon: »Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem Keruberne!« Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul
Eka Jehova Nyasaye nochiko ngʼat morwako law mayomno niya, “Jow mach gi lweti e kind kerubi,” kendo nodhi mochungʼ e bath tiend moro.
7 og rakte Haanden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf.
Eka kerubi achiel norieyo bade nyaka e mach mane ni butgi. Nopogo mach moko mi oketo e lwet ngʼat mane orwako law mayomno, kendo ngʼatno nokawo majno mowuok odhi.
8 Under Kerubernes Vinger saas noget, der lignede en Menneskehaand;
E bwo bwombe kerubi ne aneno gik machalo gi lwedo mag dhano.
9 og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til.
Ne angʼicho mine aneno tiende angʼwen e bath kerubi, ka moro ka moro ni e bath kerubigo. Tiendego ne mil ka kite ma nengogi tek.
10 De saa alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul,
Kite angʼwen-go ne chalre duto; moro ka moro kuomgi ne chalo gi tielo mochungʼ ariwa ewi tiend wadgi.
11 De kunde gaa til alle fire Sider de vendte sig ikke, naar de gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, naar de gik.
Kane gidhi, ne gichomo kuonde angʼwen mane kerubi ochomo. Tiendego ne ok dhi kuma opogore gi kuma ne kerubi dhiye. Kerubigo ne chomo mana kuma wiyegi ochomo tir, ma ok gilokore sa ma gidhi.
12 Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; saaledes var det med alle fire Hjul.
Dendgi duto kaka, diengʼegi, bedegi, bwombegi, kod tiendegi angʼwen-go ne nigi wenge maneno maler.
13 Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.
Ne awinjo kiluongo tiendegi niya, “Tiende malworore.”
14 Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt.
Kerubigo moro ka moro ne nigi lela wenge angʼwen: Lela wangʼ achiel ne mar kerubi, mar ariyo ne lela wangʼ dhano, mar adek ne lela wangʼ sibuor, to mar angʼwen ne lela wangʼ ongo.
15 Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg saa ved Floden Kebar.
Eka kerubigo nohuyo kochomo malo. Magi e gik mangima angʼwen manoyudo aseneno e bath Aora Kebar.
16 Naar Keruberne gik, gik ogsaa Hjulene ved Siden af, og naar Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem;
Kane kerubigo dhi to tiendegi mane ni e bethegi bende ne dhi; kendo kane giyaro bwombegi mondo gihu, to tiendegi siko kodgi.
17 naar de standsede, standsede ogsaa de; og naar de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Aand var i dem.
Kane kerubigo ochungʼ to tiendego bende ne chungʼ kodgi, nikech chuny gik mangimago ne ni ei tiendego.
18 Saa forlod HERRENS Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne.
Eka duongʼ mar Jehova Nyasaye nodar moa e dho hekalu mochungʼ ewi kerubigo gi yo ka malo.
19 Og jeg saa, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til HERRENS Hus's Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.
Kerubigo noyaro bwombegi kendo negichako huyo ka gidhi malo ka anenogi, kendo kane gidhi, tiendego bende ne dhi kodgi. Negidhi mi gichungʼ e dhorangach mar od Jehova Nyasaye man yo wuok chiengʼ, kendo duongʼ mar Nyasaye mar Israel ne ni e wigi malo.
20 Det var det samme levende Væsen, jeg saa under Israels Gud ved Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.
Magi e gik mangima mane aseneno e bwo Nyasaye mar Israel e bath Aora Kebar, kendo koro nayango ni gin kerubi.
21 Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom Menneskehænder under Vingerne.
Moro ka moro kuomgi ne nigi lela wenge angʼwen gi bwombe angʼwen, kendo e bwo bwombegi ne nitie gima chalo gi lwete dhano.
22 Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg saa ved Floden Kebar. De gik alle lige ud.
Lela wengegi ne nigi kido machal gi mago mane oyudo aseneno e bath Aora Kebar, ka moro ka moro ochomo nyime tir.
