2 Mosebog 1

1 Dette er Navnene paa Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

No skal de få høyra namni på Israels-sønerne som kom til Egyptarland; med Jakob kom dei, kvar med sin huslyd:

2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,

Ruben og Simeon og Levi og Juda,

3 Issakar, Zebulon og Benjamin,

Issakar og Sebulon og Benjamin,

4 Dan og Naftali, Gad og Aser.

Dan, Naftali, Gad og Asser.

5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

Med alle i hop var det sytti mann som var ætta frå Jakob; Josef han var no alt i Egyptarland.

6 Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

Og Josef døydde, og alle brørne hans, og heile den ætti.

7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmaade talrige, saa at Landet blev fuldt af dem.

Men Israels-folket muna og voks og auka og vart uhorveleg mannsterke, so dei fyllte heile landet.

8 Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

Då kom det ein ny konge i Egyptarland, som ikkje visste noko um Josef.

9 og han sagde til sit Folk: »Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

Og han sagde med folki sine: «Sjå, Israels-lyden er større og sterkare enn me.

10 Velan, lad os gaa klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, naar vi kommer i Krig, at de gaar over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!«

Lat oss no fara klokt fram, so dei ikkje skal aukast so mykje! For kjem det ufred, so kunde dei gjerne slå seg i hop med uvenerne våre, og strida mot oss, og fara or landet!»

11 Saa satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de maatte bygge Forraadsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.

So sette dei futar yver deim, som skulde plåga deim med tungarbeid, og dei laut byggja tvo byar med varehus for Farao; det var Pitom og Ramses.

12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, saa Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.

Men di meir dei plåga deim, di meir auka dei, og di meir breidde dei seg ut, og egyptarane tok til å fæla for Israels-folket.

13 Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

Soleis nøydde dei no Israels-folket til å træla for seg,

14 og gjorde dem Livet bittert ved haardt Arbejde med Ler og Tegl og alle Haande Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

og gjorde livet surt for deim med hardt arbeid i leirtaki og tiglverki og med allslags jordarbeid: alt arbeidet dei vilde ha gjort, det truga dei deim til å gjera.

15 Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

Og kongen i Egyptarland sagde til dei hebraiske ljosmøderne - den eine av dei heitte Sifra og den andre Pua -:

16 »Naar I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag saa Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det saa leve!«

«Kvar gong de hjelper ei hebraisk barnsengkona, » sagde han, «so skal de sjå i fødestolen: Er det son ho hev fenge, so drep honom! er det dotter, so må ho liva.»

17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

Men ljosmøderne hadde age for Gud, og gjorde ikkje som kongen i Egyptarland sagde, men let småsveinarne liva.

18 Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: »Hvorfor har I baaret eder saaledes ad og ladet Drengebørnene leve?«

Då kalla kongen ljosmøderne fyre seg, og sagde med deim: «Kvi gjer de dette og let sveinborni liva?»

19 Men Jordemødrene svarede Farao: »Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!«

«Dei hebraiske konorne er ikkje som dei egyptiske, » svara ljosmøderne; «dei er sterkare; innan ljosmori kjem, hev dei fenge barnet.»

20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og saare talrigt;

Då gjorde Gud vel imot ljosmøderne; og folket auka, og vart ovleg mangment.

21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

Og for di ljosmøderne hadde age for Gud, so gav han deim ætt og avkjøme.

22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: »Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!«

Men Farao sende bod utyver til heile folket sitt og sagde: «Kvar son som kjem til verdi, skal de kasta i elvi; berre døtterne skal de lata liva!»