2 Mosebog 9
1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah, Faro khaeah caeh ah loe, Hebrunawk ih Angraeng Sithaw mah, Kai a bok o hanah, kai ih kaminawk to tacawtsak lai ah, tiah a thuih, tiah thuih paeh, tiah ang naa.
2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,
Nihcae to na caehsak ai ah, na patawn caeng nahaeloe,
3 se, da skal HERRENS Haand komme over dit Kvæg paa Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Smaakvæget med en saare forfærdelig Pest.
khenah, Angraeng loe lawk ah kaom pacah ih moinawk, hrangnawk, laa hrangnawk, kaengkuu hrangnawk, maitaw taenawk, tuunawk nuiah ban to phok ueloe, karai parai nathaih to phasak tih.
4 Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæg og Ægypternes Kvæg, saa der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne.«
Toe Angraeng mah, Israel kaminawk ih moinawk hoi Izip kaminawk ih moinawk to ka tapraek han, Israel kaminawk ih moi loe maeto doeh dueh mak ai, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
5 Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: »I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet.«
Angraeng mah atue to pahoe boeh, Angraeng mah khawnbang ah hae hmuen hae prae thungah sah tih, tiah thuih.
6 Den følgende Dag lod HERREN det saa ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.
Angraeng mah khawnbang ah to hmuen to sak; Izip kaminawk ih moi loe duek o boih; toe Israel kaminawk ih moinawk loe maeto doeh dueh ai.
7 Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.
Faro mah kami to patoeh naah, khenah, Israel kaminawk ih moi loe maeto doeh dueh ai, tito panoek; toe Faro loe palung amtaaksak toengtoeng vop moe, Israel kaminawk to tacawtsak ai.
8 Derpaa sagde HERREN til Moses og Aron: »Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Paasyn!
To pacoengah Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah, Takoeng ih maiphu to ban tamsum maeto la hoih, Mosi mah Faro hmaa ah van bangah haeh nasoe.
9 Saa skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!«
To maiphu loe Izip prae thung boih ah koi ueloe, Izip prae thungah kaom kaminawk hoi moinawk to, ahlut mansak boih tih, tiah a naa.
10 Da tog de Sod fra Smelteovnen og traadte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder paa Mennesker og Kvæg.
To pongah nihnik mah takoeng pong ih maiphu to a lak hoi moe, Faro hmaa ah angdoet hoi; Mosi mah maiphu to van ah haeh naah, kaminawk hoi moinawk nuiah ahlut to oh.
11 Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses paa Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne saavel som alle de andre Ægyptere.
Miklet kop kaminawk hoi Izip kaminawk boih ahlut manh o pongah, Mosi hmaa ah angdoe o thai ai.
12 Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt til Moses.
Mosi khaeah Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Angraeng mah Faro to palung thahsak, to pongah Mosi hoi Aaron ih lok to tahngai pae ai.
13 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah, Khawnthaw ah angthawk ah loe, Faro hmaa ah angdoe ah, anih khaeah, Hebru kaminawk ih Angraeng Sithaw mah, Kai a bok o hanah, kai ih kaminawk to tacawtsak lai ah, tiah a thuih, tiah thui pae hanah a naa.
14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg paa hele Jorden.
Vaihi loe long pum ah kai baktih mi doeh om ai, tiah na panoek hanah, na palung thungah maw, na tamnanawk hoi kaminawk nuiah maw, raihaihnawk to ka phaksak han boeh.
15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Haand for at ramme dig og dit Folk med Pest, saa du blev udryddet fra Jordens Overflade;
Vaihi ban ka payangh moe, nangmah hoi nang ih kaminawk nuiah raihaih ka phaksak han, nang loe long hoiah kang hmatsak han boeh.
16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt paa hele Jorden.
Toe na nuiah ka thacakhaih to kam tuengsak moe, long boih ah ka hmin taphong han ih ni, nang hae kang pathawk tahang.
17 Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.
Toe nang mah kai kaminawk ih lok to na aek, nangmah hoi nangmah to nam koeh moe, kai ih kaminawk prawt ai ah na oh han maw?
18 Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.
Khenah, khawnbang hae atue ah, Izip prae oh tangsuek nathuem hoi kamtong vaihi khoek to kaom vai ai, kanung parai qaetui to ka kraksak han.
19 Derfor maa du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har paa Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig paa Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.«
To pongah vaihi kami to patoeh ah loe, lawk ah kaom moinawk hoi na tawnh ih hmuennawk boih pakuemsak ah; im ah hoih ai ih lawk ah kaom kami hoi moinawk loe qaetui mah va boih ueloe, dueh o boih tih, tiah thuih, tiah a thuisak.
20 De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENS Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;
Angraeng ih lok zii kami, Faro ih tamnanawk loe angmacae ih tamnanawk hoi pacah ih moinawk to im ah hoih o.
21 men de, der ikke lagde sig HERRENS Ord paa Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude paa Marken.
Toe Angraeng ih lok tidoeh sah ai kaminawk loe, angmacae tamnanawk hoi pacah ih moinawk to lawk ah caeh o taak.
22 Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der falde Hagl i hele Ægypten paa Mennesker og Dyr og paa alle Markens Urter i Ægypten!«
To pacoengah Angraeng mah Mosi khaeah, Kaminawk, moinawk hoi Izip prae boih ah kaom lawk ih aannawk nuiah qaetui to kraksak hanah, van bangah na ban to payang ah, tiah a naa.
23 Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;
Mosi mah angmah ih cunghet to van ah phok tahang naah, Angraeng mah khopazih hoi qaetui to patoeh, hmai to long ah krak; Angraeng mah Izip prae thungah qaetui to kho baktiah angzohsak.
24 og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, saa voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;
To tiah kakrah qaetui loe, hmai hoiah angbaeh; Izip prae oh tangsuek nathuem hoiah to baktih kanung parai, qaetui to om vai ai vop.
25 og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var paa Marken, baade Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;
Qaetui mah Izip prae thung boih ih lawk, kami, pacah ih moi, lawk ah kamprawk aannawk to vah boih moe, lawk ih thingnawk doeh angkhaehsak boih.
26 kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
Israel kaminawk ohhaih Goshen ahmuen khue ah ni, qaetui krah ai ah oh.
27 Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: »Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
To pacoengah Faro mah Mosi hoi Aaron to kawk hanah kami to patoeh, nihnik khaeah, Vaihi hmuen kasak pazae boeh, Angraeng loe toeng, kai hoi kai ih kaminawk loe ka set o boeh.
28 gaa i Forbøn hos HERREN, at det nu maa være nok med Guds Torden og Haglvejret, saa vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!«
(Khawt boeh); khopazih hoi qaetui to dip thai hanah, Angraeng khaeah lawkthui ah; kang caeh o sak han boeh hmang; kasawk ah na om o mak ai boeh, tiah a naa.
29 Moses svarede ham: »Saa snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; saa skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN.
Mosi mah anih khaeah, Vangpui zaeh ah ka caeh moe, Angraeng khaeah ban ka payangh han, to naah khopazih hoi qaetui to dii roep tih; to tiah ni long loe Angraeng ih ni, tito na panoek tih.
30 Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN.«
Toe nang hoi na tamnanawk mah Angraeng to na zii o mak ai vop, tito ka panoek, tiah a naa.
31 Hørren og Byggen blev slaaet ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;
Buri sakhaih akung hoi barli cang loe amro boeh; barli cang loe aquih tacawt boeh moe, buri sakhaih akung doeh apawk pawk boeh.
32 derimod blev Hveden og Spelten ikke slaaet ned, thi de modnes senere.
Takaw dip sakhaih cang hoi bungaih loe amprawk ai vop pongah, amro ai.
33 Da Moses var gaaet bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.
To pacoengah Mosi loe Faro khae hoiah tacawt moe, vangpui zaeh ah a caeh; Angraeng khaeah a ban to payangh, to naah khopazih hoi qaetui to dip moe, long nuiah kho angzo ai boeh.
34 Men da Farao saa, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.
Khotui, qaetui hoi khopazih to dip boeh, tiah Faro mah hnuk naah, zaehaih a sak let bae vop; angmah hoi a tamnanawk doeh palungthah o let.
35 Faraos Hjerte blev forhærdet, saa at han ikke lod Israeliterne rejse, saaledes som HERREN havde sagt ved Moses.
Angraeng mah Mosi khaeah thuih ih lok baktih toengah, Faro loe palungthah moe, Israel kaminawk to tacawtsak ai.
