< 2 Mosebog 8 >

1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao og sig til ham: Saa siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “Pharaoh heng ah chen lang hiti hin gasei kit tem in, “Hiche hi Pakai thusei ahi: Kamite soldoh jeng tan, chutileh amahon keima kin abol ding'u ahiye.”
2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer;
“Nahsah moa amaho nasol doh louva ahileh, nagam sung pumpia ukeng kahin lansah ding ahi.”
3 Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit Hus og dit Sovekammer og paa dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;
“Nile luidung jong ukeng dimlha jeng ding ahi. Na insung leh na lupna channa hungkal doh diu! Na mite leh na nung jui ho jouse kom channa lhung ding, na chang lhah meh nau jouse'a jong hung lut dimset ding ahiuve.”
4 ja paa dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøerne kravle op.«
“Ukengte chung leh nanung juiho jouse chung'a chom le ding'u ahi.”
5 Da sagde HERREN til Moses: »Sig til Aron: Ræk din Haand med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og faa Frøerne til at kravle op over Ægypten!«
Chuin Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “Aaron jah'a sei jin lang, ‘Egypt gamsung pumpi ukeng ten ahinlo dim nading in, natenggol jah in, twinah jouse, twilam jouse leh luidung jouse chu jeptan! Ukengten Egypt gam pumpi hinluo dim tante, tin seipeh in,” ati.
6 Og Aron rakte sin Haand ud over Ægyptens Vande. Da kravlede Frøerne op og fyldte Ægypten.
Aaron'in jong Egypt gamsung twi chung'a akhut ajah'in ajep tan ahile, ukengte ahung potdoh'un Egypt gamsung pumpi alodim jeng tan!
7 Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.
Ahinlah Egypt gam'a mitphel doithem hon jong hitabang chun abolthei uve. Ukengte chu gamsung'a alhalut thei un ahile gam pumpi chu ukengte adim lhatai.
8 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gaa i Forbøn hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, saa vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN.«
Chu phat'in Pharaoh in Mose leh Aaron akouvin hiti hin aseije, “Pakai heng'a tao lhon tan, ajeh chu keima le ka mite jouse'a konna ukengte alah doh na ding in, chu teng keiman namite'u ka soldoh ding, amaho che uva Pakai kin aga bol diu ahi,” ati.
9 Moses svarede Farao: »Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gaa i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at faa Frøerne bort fra dig og dine Huse, saa de kun bliver tilbage i Nilen?«
Mose'n adonbut in, “Nang le na sohte, chule namite ding'a itih phat'a katao ding nei seipeh in ati. Chuteng na in dung jouse'a ukengte Nile vadung lam'a kitol ding ahitai,” ati.
10 Han svarede: »I Morgen!« Da sagde han: »Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;
Pharaoh'in adonbut in ajah a, “Jing teng bol in,” ati. Mose'n henge, “Nasei bang bang hita hen. Chuti leh nangman keiho Pakai, Pathen tailou dang aum poi ti nahin hetdoh ding ahi,” ati.
11 Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage.«
“Ukengten nangma leh na nungjui ho jouse le namite naboncha uva na dalhah diu, Nile luidung a bou umden diu ahi,” ati.
12 Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses raabte til HERREN om at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Farao;
Chuin Mose leh Aaron jong Pharaoh angsung'a kon in achedoh lhon in, Mose chu Pakai lam sang in kap pum in ataovin, Pharaoh le amite akon in ukengte ladoh tan ati.
13 og HERREN gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i Husene, i Gaardene og paa Markerne,
Pakaiyin Mose taona chu asanpeh tan, indung jouse, lou jao leh gamsung'a ukeng jouse a sumang hel tan ahi.
14 og man samlede dem sammen i Dynger, saa Landet kom til at stinke deraf.
Egypt miten ukeng thisa hochu aloh khom'un ahile gamsung pumpi a uilha jeng tan ahi
15 Men da Farao saa, at han havde faaet Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke paa dem, saaledes som HERREN havde sagt.
Ahinlah Pharaoh'in dinmun ahung oldom taiti ahin hetdoh phat in, angaija bang in a lungthim atah kit tai. Pakaiyin aseidohsa bang in Mose leh Aaron thusei chu anahsah kit tapoi.
16 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Sig til Aron: Ræk din Stav ud og slaa Støvet paa Jorden med den, saa skal det blive til Myg i hele Ægypten!«
Chuin Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “Aaron heng'a sei inlang, ‘Na tenggol jandoh in tol lhang jep tem in. Chuteng Egypt gam pumpi'a thousi vaishi chule nen'in ahin lodim jeng ding ahi,” ati.
17 Og de gjorde saaledes; Aron udrakte sin Haand med Staven og slog Støvet paa Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Støvet paa Jorden blev til Myg i hele Ægypten.
Pakai thupeh bang in Mose leh Aaron'in jong abol lhontan. Aaron'in jong akhut ajah'in atenggol'a tol lham chu ajep'a ahile, thousi vaibong tamtah'in Egypt gam pumpi le gamsa jouse a lodim jeng tan chule boh nen in gamsung alodimjeng in ahi.
18 Koglerne søgte nu ogsaa ved Hjælp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr.
Pharaoh doithem choihon atabang bang abolthei jing vang uvin, tunvang alosam tauvin abolthei tapouvin ahi. Thousi vaibong'in mipi hole gamsung'a gancha jouse atomlha tauvin ahi.
19 Da sagde Koglerne til Farao: »Det er Guds Finger!« Men Faraos Hjerte blev forhærdet, saa han ikke hørte paa dem, saaledes som HERREN havde sagt.
Hiti chun doithem choihon jong Pharaoh heng'a asei un, “Hiche hi Pathen khutnung mong ahi,” atitauve. Ahinlah Pharaoh lungthim chu angaija bang'in atah jing na laiye. Pakaiyin a seidoh sa bang in, Pharaoh'injong amaho thusei chu anahsah deh pon ahi.
20 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Træd i Morgen tidlig frem for Farao, naar han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Saa siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
Chuin Pakaiyin Mose henga hitihin a seikit tai, “Jingkah teng Nile vadung lam'a Pharaoh hung ding chuteng nangman na kimu piding.” Ajah'a Pakaiyin hiti hin asei je: “Kamite soldoh tan, ajeh chu amahon keima kin abol ding'u ahi,” tia nasei ding ahi, ati.
21 Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor paa;
Na soldoh louva ahile, “Keiman namite, nanung juiho chule na insung jousea thousi vaisi kahin lansah ding ahi. Egypt mite in jouse thousi vaisin atomlhah jeng ding, Gam leiset pumpi jong dimlha jeng ding ahi, ati.
22 men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, saa der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet;
Ahinlah kamite chenna Goshen achom beh'a kahoidoh ding ahi. Thousi khatcha lenglut louhel ding ahi. Chuteng leiset pumpin keima hi Pakai kitipa chu kahi ti nahin hetdoh diu ahi,” ati.
23 og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!«
Keiman kamite leh na mite kah'a kikhenna ka sem doh ding, “Hiche thil kidang meilchihna hi jing nikho teng soh ding ahi,” ati.
24 Og HERREN gjorde saaledes: Vældige Bremsesværme trængte ind i Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landet hærgedes af Bremserne.
Pakaiyin aseidoh bang'in aboltan. “Thousi vaibong techun Pharaoh insung, anungjui ho ingsung leh gamsung in jousea a lenglut tauvin adimlha jeng tai.” Thousi vaibong ahon hon in Egypt gamsung'a ahung kitol lut tan ahile gamsung pumpi chu athim lha jeng tan ahi.
25 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: »Gaa hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!«
Chuphat in Pharaoh in Mose leh Aaron aga kouvin, hiti hin aseije, “Apha tai! che uvin lang Pakai maicham gasem taovin, ati.” Aman asei jin “Hichu Egypt gamsung'a na bol ding'u ahi,” ati.
26 Men Moses sagde: »Det gaar ikke an at gøre saaledes, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og naar vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?
Mose'n a donbut in hitin aseije, “Hichu adih thei poi. Keihon Ka-Pakaiju le Ka-Pathen'u angsung'a kilhaina maicham kasem diu chu, hiche lai Egypt mite adia thil kitoh thei louding ahiye. Ven! Hitabang thilho pi chu bol taleng'u Egypt miten song'a eise lih gam ding'u ahi,” ati.
27 Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, saaledes som han har paalagt os!«
“Ka-Pakaiju leh ka-Pathen'u angsung'a kilhaina hi nithum sung hitei ding ahi, hichu Pakaiyin keima hodia a seidohsa ahi, ati.”
28 Farao sagde: »Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i Ørkenen; kun maa I ikke rejse for langt bort; men gaa i Forbøn for mig!«
Pharaoh'in adonbut in ajah'a hiti hin aseije, “Apha tai, che tauvin,” keiman nangho gamthip noija na-Pakai ju kinbol ding'in kaphal tai, amavang na che gamlhat louhel ding'u ahi. “Tun che uvin lang keima ding in neitao peh'un,” ati.
29 Moses svarede: »Se, saa snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gaa i Forbøn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao saa ikke igen narrer os og nægter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!«
Mose'n a donbut'in, “Na angsung'a konna ka potdoh ding, jing nikho teng leh nangma akon leh namite chule na insung jouse uva akonna thousi vaisi apot doh na ding'a ka tao tei ding ahi, ka gihna ahiye nangma Pharaoh in jong nei joulhep da uvin lang Israel miten jong Pakai dia kilhaina hi boldao hen na tilou beh ding ahi,” ati.
30 Derpaa gik Moses bort fra Farao og gik i Forbøn hos HERREN.
Pharaoh angsung'a kon in Mose apotdoh tan, thousi vaibong jouse aki tolmang hel na ding'in aga tao tan ahi.
31 Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage.
Pakaiyin Mose taona'a sanpeh tan, Pharaoh akon, anungjui holeh amite hojousea konin, thousi vaibong abonchan akitolmang tan, khatcha jeng jong akimudoh tapon ahi.
32 Men Farao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.
Ahinlah angaiya bang in Pharaoh lungthim atah kit tan ahileh, Israel mipi asol doh deh tapoi.

< 2 Mosebog 8 >