< 2 Mosebog 36 >
1 Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige Mænd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Kløgt, saa de forstaar sig paa Arbejdet, udføre alt Arbejdet ved Helligdommens Opførelse i Overensstemmelse med alt, hvad HERREN har paabudt.
Saa gjorde Bezaleel og Oholiab og hver Mand, som var viis i Hjertet, hvilke Herren havde givet Visdom og Forstand til at vide at gøre alle Haande Gerning til Helligdommens Tjeneste, efter alt det som Herren havde befalet.
2 Derpaa tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de kunstforstandige Mænd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alle dem, som i deres Hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i Lag med Udførelsen af Arbejdet.
Og Mose kaldte ad Bezaleel og ad Oholiab og ad hver Mand, som var viis i Hjertet, som Herren havde givet Visdom i hans Hjerte, hver den som Hjertet drev til at tage fat paa Gerningen for at gøre den.
3 Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opførelse, for at det kunde blive udført. Men de blev ved at komme med frivillige Gaver til ham, Morgen efter Morgen.
Og de modtoge af Mose hele Offergaven, som Israels Børn fremførte til Helligdommens Tjenestes Gerning, for at gøre den færdig; og de fremførte desuden til ham frivillige Gaver hver Morgen.
4 Da kom alle de kunstforstandige Mænd, der udførte alt Arbejdet ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var beskæftiget med,
Da kom alle de viise, som gjorde al Helligdommens Gerning, hver Mand fra sit Arbejde, som de gjorde,
5 og sagde til Moses: »Folket kommer med mere, end der kræves til Udførelsen af det Arbejde, HERREN har paabudt!«
og de sagde til Mose saalunde: Folket bærer mere frem, end der gøres behov til Tjenesten, til Gerningen, hvilken Herren har befalet at gøre.
6 Da bød Moses, at følgende Kundgørelse skulde udraabes i Lejren: »Hverken Mænd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen!« Saa hørte Folket op med at komme med Gaver.
Saa befalede Mose, og de udraabte igennem Lejren, sigende, at hverken Mand eller Kvinde skulde forfærdige noget mere som Offergave til Helligdommen, og Folket hørte op med at bringe.
7 Og det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele Arbejdet, ja mer end nok.
Thi de havde nok af alle disse Ting til al Gerningen, til at gøre den, og der var tilovers.
8 Saa lavede alle de kunstforstandige Mænd blandt dem, der deltog i Arbejdet, Boligen, ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn; han lavede dem med Keruber paa i Kunstvævning,
Saa gjorde hver, som var viis i Hjertet, iblandt dem, som udførte Gerningen, Tabernaklet af ti Tæpper af hvidt, tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen; med Keruber, med kunstigt Arbejde gjorde man dem.
9 hvert Tæppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Maal.
Eet Tæppe var otte og tyve Alen langt, og fire Alen bredt var eet Tæppe, alle Tæpper havde eet Maal.
10 Han syede Tæpperne sammen, fem og fem.
Og man fæstede de fem Tæpper sammen, det ene til det andet, og fæstede atter fem Tæpper sammen, det ene til det andet.
11 I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyede Stykke, satte han Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledes satte han Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andet sammensyede Stykke;
Og man gjorde Stropper af blaat uldent paa det første Tæppes Æg, yderst, hvor det skulde fæstes sammen; ligesaa gjorde man paa det yderste Tæppes Æg, hvor det anden Gang skulde fæstes sammen.
12 han satte halvtredsindstyve Løkker paa det ene Tæppe og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke.
Halvtredsindstyve Stropper gjorde man paa det første Tæppe, og halvtredsindstyve Stropper gjorde man yderst paa Tæppet, der anden Gang skulde fæstes til; Stropperne vare hæftede sammen, den ene til den anden.
13 Derpaa lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde Tæpperne med hinanden, saa at Boligen udgjorde et Hele.
Og man gjorde halvtredsindstyve Guldhager og fæstede Tæpperne, det ene til det andet med Hagerne, saa det blev eet Tabernakel.
14 Fremdeles lavede han Tæpper af Gedehaar til et Teltdække uden om Boligen, og her lavede han elleve Tæpper,
Og man gjorde Tæpperne af Gedehaar til et Paulun over Tabernaklet; elleve Tæpper gjorde man.
15 hvert Tæppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Maal.
Hvert Tæppe var tredive Alen langt, og hvert Tæppe var fire Alen bredt; de elleve Tæpper havde eet Maal.
16 De fem af Tæpperne syede han sammen for sig og de seks for sig,
Og de fem Tæpper fæstede man sammen for sig og de seks Tæpper for sig.
17 og han satte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke.
Og man gjorde halvtredsindstyve Stropper paa det første Tæppes Æg, yderst, hvor de skulde fæstes sammen; og man gjorde halvtredsindstyve Stropper paa Æggen af det Tæppe, der anden Gang skulde fæstes til.
18 Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenføje Teltdækket med, saa det udgjorde et Hele.
Og man gjorde halvtredsindstyve Kobberhager, at fæste Paulunet sammen med, til at vorde eet.
19 Fremdeles lavede han over Teltdækket et Dække af rødfarvede Væderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.
Og man gjorde et Dække over Paulunet af rødlødede Væderskind, og et Dække af Grævlingeskind derover.
20 Derpaa lavede han Brædderne til Boligen af Akacietræ til at staa op,
Og man gjorde Fjælene til Tabernaklet af Sithimtræ, saa at de kunde staa.
21 hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt,
Hver Fjæl var ti Alen lang, og hver Fjæl var halvanden Alen bred.
22 og paa hvert Bræt to indbyrdes forbundne Tapper; saaledes indrettede han det ved alle Boligens Brædder.
Der var to Tappe paa hver Fjæl, den ene Tap forbunden med den anden; saaledes gjorde man paa alle Tabernaklets Fjæle.
23 Af Brædderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden,
Og man gjorde Fjæle til Tabernaklet, tyve Fjæle til den søndre Side mod Sønden.
24 og til de tyve Brædder lavede han fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper paa hvert Bræt.
Og man gjorde fyrretyve Sølvfødder under de tyve Fjæle, to Fødder under den ene Fjæl for dens to Tappe og to Fødder under den anden Fjæl for dens to Tappe.
25 Andre tyve Brædder lavede han til Boligens anden Side, som vendte mod Nord,
Og til Tabernaklets anden Side mod den nordre Side gjorde man tyve Fjæle,
26 med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.
og deres fyrretyve Sølvfødder, to Fødder under den ene Fjæl og to Fødder under den anden Fjæl.
27 Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brædder.
Og til Bagsiden af Tabernaklet imod Vesten gjorde man seks Fjæle.
28 Til Boligens Baghjørner lavede han to Brædder,
Og man gjorde to Fjæle til Tabernaklets Hjørner paa begge Sider.
29 der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker foroven, indtil den første Ring; saaledes indrettede han dem begge for at danne de to Hjørner.
Og de vare dobbelte fra neden af, og i lige Maade vare de dobbelte til det øverste, saa der blev en Ring; saaledes gjorde man med dem begge paa begge Hjørner.
30 Altsaa blev der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende seksten Fodstykker af Sølv, to til hvert Bræt.
Og der var otte Fjæle og deres Sølvfødder, seksten Fødder, to Fødder under hver Fjæl.
31 Derpaa lavede han Tværstænger af Akacietræ, fem til de Brædder, der dannede Boligens ene Side,
Og man gjorde Tværstænger af Sithimtræ; fem til Fjælene ved den ene Side af Tabernaklet,
32 fem til de Brædder, der dannede Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;
og fem Tværstænger til Fjælene ved den anden Side af Tabernaklet, og fem Tværstænger til Tabernaklets Fjæle, bagtil mod Vesten.
33 den mellemste Tværstang lavede han saaledes, at den midt paa Brædderne naaede fra den ene Ende af Væggen til den anden.
Og man gjorde den midterste Stang til at gaa tværsover paa Midten af Fjælene, fra den ene Ende til den anden.
34 Brædderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tværstængerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tværstængerne overtrak han med Guld.
Og man beslog Fjælene med Guld, og deres Ringe gjorde man af Guld til at stikke Tværstængerne udi, og man beslog Tværstængerne med Guld.
35 Derpaa lavede han Forhænget af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i Kunstvævning med Keruber paa,
Man gjorde og et Forhæng af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned; man gjorde med kunstigt Arbejde Keruber paa det.
36 og han lavede dertil fire Piller af Akacietræ, som han overtrak med Guld, og Knagerne derpaa lavede han af Guld, og han støbte fire Fodstykker af Sølv til dem.
Og man gjorde fire Støtter dertil af Sithimtræ og beslog dem med Guld, deres Kroge vare af Guld; og man støbte fire Fødder dertil af Sølv.
37 Derpaa lavede han et Forhæng til Teltets Indgang af violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i broget Vævning
Og man gjorde Dækket for Paulunets Dør af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt, tvundet Linned, stukket Arbejde,
38 og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Baand han overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.
og dets fem Støtter med deres Kroge, og beslog deres Knapper og deres Stænger med Guld, og deres fem Fødder vare af Kobber.