2 Mosebog 34

1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, saa vil jeg paa Tavlerne skrive de samme Ord, som stod paa de forrige Tavler, du slog i Stykker.

Na ka mea a Ihowa ki a Mohi, Taraia mau etahi papa kohatu, kia rua, kia rite ki o mua: a ka tuhituhia e ahau ki aua papa nga kupu i mau ki o mua papa, i wahia na e koe.

2 Gør dig saa rede til i Morgen, stig om Morgenen op paa Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent paa mig der paa Bjergets Top.

A kia takatu i te ata, ka haere ake i te ata ki Maunga Hinai, a me tu koe i toku aroaro, ki reira, ki te tihi o te maunga.

3 Ingen maa følge med dig derop, og ingen maa vise sig noget Sted paa Bjerget, end ikke Smaakvæg eller Hornkvæg maa græsse i Nærheden af dette Bjerg.«

Kaua hoki tetahi e haere ake i a koe, kei kitea hoki tetahi i te maunga katoa: ko nga hipi hoki, me nga kau, kaua e kai ki te ritenga o taua maunga.

4 Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op paa Sinaj Bjerg, som Gud havde paalagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

Na taraia ana e ia etahi papa kohatu e rua, rite tonu ki o mua; a ka maranga wawe a Mohi i te ata, ka piki atu ki Maunga Hinai, ka pera ano me ta Ihowa i whakahau ai ki a ia, me te mau ano i nga papa kohatu e rua ki tona ringa.

5 Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og paakaldte HERRENS Navn.

Na ka heke iho a Ihowa i roto i te kapua, ka tu tahi me ia ki reira, a ka karangatia te ingoa o Ihowa.

6 Og HERREN gik forbi ham og raabte: »HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og naadig, langmodig og rig paa Miskundhed og Trofasthed,

Na ka haere atu a Ihowa i tona aroaro, a ka karangatia, Ko Ihowa, ko Ihowa, ko te Atua tohu, atawhai, he tukuroa nei i te riri, he nui nei te aroha, te pono,

7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde paa Børn og Børnebørn, paa dem i tredje og fjerde Led!«

E rongoa nei i te aroha mo nga mano, e muru nei i te kino, i te tutu, i te hara, e kore rawa ano hoki e tuku noa i te he; e mea nei i te hara o nga matua kia tau iho ki nga tamariki, ki nga tamariki a nga tamariki a te toru, te wha ra ano o nga w hakatupuranga.

8 Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

Na ka hohoro a Mohi, ka tuohu iho ki te whenua, koropiko ana:

9 og sagde: »Har jeg fundet Naade for dine Øjne, Herre, saa drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!«

A ka mea, Ki te mea kua manakohia mai ahau e koe, e te Ariki, kia haere ra toku Ariki i waenganui i a matou; he iwi kaki maro hoki tenei; murua atu hoki to matou kino, me to matou hara, waiho hoki matou hei taonga tupu mou.

10 Han sagde: »Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Paasyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds paa Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENS Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

Na ka mea ia, Nana, ka whakarite kawenata ahau; ka meatia e ahau he mea whakamiharo ki te aroaro o tou iwi katoa, he mea kihai i meatia i te whenua katoa, i nga iwi katoa ano hoki: a ka kitea te mahi a Ihowa e te iwi katoa kei roto nei koe i a r atou: he mea whakamataku hoki taku e mahi tahi ai ahau me koe.

11 Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

Kia mau ki taku e whakahau atu nei ki a koe inaianei: nana, ka peia atu e ahau nga Amori, nga Kanaani, nga Hiti, nga Perihi, nga Hiwi, nga Iepuhi.

12 Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, naar de lever i din Midte.

Kia tupato kei whakarite kawenata koe ki nga tangata o te whenua e haere nei koe ki reira; kei waiho hei rore i waenganui i a koe:

13 Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslaa deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

Engari me wawahi a ratou aata, me pakarukaru a ratou whakapakoko, me tua hoki a ratou Aherimi.

14 Thi du maa ikke tilbede nogen anden Gud, thi «Nidkær» er HERRENS Navn, nidkær Gud er han.

Kahore atu hoki he atua hei koropikotanga mau: ko Ihowa hoki, ko Hae nei tona ingoa, he Atua hae ia:

15 Du maa ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og naar de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, maa du ikke spise af deres Ofre;

Kei whakarite kawenata koe ki nga tangata o te whenua, a ka whai atu ratou, ka puremu atu ki o ratou atua, a ka patu whakahere ma o ratou atua, a ka karangatia koe e tetahi, na ka kai koe i tana patunga tapu;

16 og du maa ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, saa deres Døtre, naar de boler med deres Guder, faar dine Sønner til ogsaa at bole med dem.

A ka tango koe i a ratou tamahine ma au tama, a ka whai atu, ka puremu atu a ratou tamahine ki o ratou atua, a ka meinga au tamariki kia whai atu, kia puremu atu ki o ratou atua.

17 Du maa ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

Kaua e whakarewaina he atua mou.

18 Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har paalagt dig, laa den fastsatte Tid i Abib Maaned, thi i Abib Maaned drog du ud af Ægypten.

Kia mau ki te hakari taro rewenakore. E whitu nga ra e kai ai koe i te taro rewenakore, e pera ai me taku i whakahau ai ki a koe, i te wa ano i whakaritea o te marama, o Apipi: ko Apipi hoki te marama i haere mai ai koe i Ihipa.

19 Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, baade af Okset og smaat Kvæg;

Ko nga mea katoa e puta tuatahi mai ana i te kopu, naku; me nga matamua a au kararehe, a nga kau, a nga hipi.

20 men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke smaat Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpaa; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du maa ikke stedes for mit Aasyn med tomme Hænder.

A me utu e koe ki te reme te matamua a te kaihe; a ki te kahore e utua e koe, whatiia tona kaki. Me utu e koe nga matamua o au tama. E kore ano hoki tetahi e puta kau mai ki toku aroaro.

21 I seks Dage maa du arbejde, men paa den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

E ono nga ra e mahi ai koe, i te whitu ia o nga ra me okioki: me okioki ano koe i te ruinga, i te kotinga.

22 Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

Me mahi ano te hakari o nga wiki, ara o nga matamua o te kotinga witi, me te hakari o te kohikohinga i te takanga o te tau.

23 Tre Gange om Aaret skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds Aasyn.

E toru nga wa o te tau e kitea ai ou tane katoa ki te aroaro o te Ariki, o Ihowa, o te Atua o Iharaira.

24 Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attraa dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds Aasyn tre Gange om Aaret.

Ka peia hoki e ahau nga tauiwi i tou aroaro, ka whakanuia ano ou rohe: a e kore tetahi e minamina ki tou whenua, ina haere koe ki runga kia kitea ki te aroaro o Ihowa, o tou Atua, i nga wa e toru o te tau.

25 Du maa ikke ofre Blodet af mit Offer sammen med syret Brød. Paaskehøjtidens Offer maa ikke gemmes til næste Morgen.

Kaua he rewena ina whakahekea te toto o taku patunga tapu; kei toe ano hoki ki te ata te patunga tapu o te hakari o te kapenga.

26 Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du maa ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!«

Me kawe ki te whare o Ihowa, o tou Atua, nga mea mataati o nga matamua o tou oneone. Kaua e kohuatia te kuao koati ki te waiu o tona whaea.

27 Og HERREN sagde til Moses: »Skriv disse Ord op, thi paa Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel.«

Na ka mea a Ihowa ki a Mohi, Tuhituhia enei kupu: kei enei kupu hoki te tikanga o te kawenata e whakaritea nei e ahau ki a koe, ki a Iharaira.

28 Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, paa Tavlerne.

Na i reira ia i a Ihowa e wha tekau nga ra, e wha tekau nga po; kihai i kai taro, kihai ano i inu wai. Na tuhituhia ana e ia ki nga papa nga kupu o te kawenata, nga ture kotahi tekau.

29 Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Haanden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at straale, ved at han talede med ham.

A, i te hekenga iho o Mohi i runga i Maunga Hinai me nga papa e rua o te whakaaturanga i te ringa o Mohi, i tona hekenga iho i runga i te maunga, na, kihai a Mohi i mohio e tiaho ana te kiri o tona mata, nona i korero ki a ia.

30 Men Aron og alle Israeliterne saa Moses, og se, hans Ansigts Hud straalede, og de turde ikke komme ham nær.

A, i te tirohanga a Arona ratou ko nga tama katoa a Iharaira ki a Mohi, na, e tiaho ana te kiri o tona mata; na ka wehi ratou ki te whakatata ki a ia.

31 Men Moses kaldte paa dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

Na ka karanga a Mohi ki a ratou; a ka hoki ki a ia a Arona ratou ko nga rangatira katoa o te whakaminenga; a ka korero a Mohi ki a ratou.

32 Derpaa kom alle Israeliterne hen til ham, og han paalagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham paa Sinaj Bjerg.

A muri iho ka whakatata nga tama katoa a Iharaira; a ka whakahaua iho e ia ki a ratou nga mea katoa i korerotia e Ihowa ki a ia i Maunga Hinai.

33 Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

A ka mutu ta Mohi korero ki a ratou, ka maka ki tona mata he arai.

34 Hver Gang han derefter traadte frem for HERRENS Aasyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og naar han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham paabudt.

Otiia, ka haere a Mohi ki te aroaro o Ihowa, ki te korero ki a ia, ka tangohia e ia te arai a puta noa mai ki waho. A, ko tona putanga mai ki waho, ka korerotia e ia ki nga tama a Iharaira nga mea i whakahaua ki a ia.

35 Da saa Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud straalede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.

A i kite nga tama a Iharaira i te mata o Mohi, e tiaho ana te kiri o te mata o Mohi: na ka whakahokia e Mohi te arai ki tona mata a haere noa ia ki te korero ki a ia.