2 Mosebog 32
1 Men da Folket saa, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: »Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!«
Mae hoiah Mosi angzo tathuk ai boeh, tito kaminawk mah panoek o naah, kaminawk loe Aaron khaeah amkhueng o moe, anih khaeah, Angthawk ah; kaicae hmaa ah caeh hanah sithawnawk to na sah pae ah; Izip prae thung hoi kaicae zaehoikung Mosi loe, kawbang maw oh ving boeh, tito a panoek o ai boeh, tiah a naa o.
2 Da sagde Aron til dem: »Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!«
Aaron mah nihcae khaeah, Na zunawk, na capanawk hoi na canunawk ih sui naa tangkraengnawk to angkhring oh loe, kai khaeah na sin oh, tiah a naa.
3 Saa rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.
To pongah kaminawk boih mah angmacae ih sui naa tangkraeng to angkring o moe, Aaron khaeah sin pae o.
4 Og han modtog dem af deres Haand, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: »Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!«
Nihcae mah paek o ih hmuennawk to anih mah talawk boih moe, a sak pae pacoengah maitaw caa ih krang to a soi pae; Aw Israel, hae sithaw loe Izip prae thung hoiah nangcae zaehoikung sithawnawk boeh ni, tiah a naa.
5 Og da Aron saa det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: »I Morgen er det Højtid for HERREN!«
Aaron mah to hmuen to hnuk naah, maitaw caa hmaa ah hmaicam maeto sak moe, Khawnbang loe Angraeng hanah poih sakhaih niah om tih, tiah kaminawk khaeah taphongsak.
6 Tidligt næste Morgen ofrede de saa Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpaa stod de op for at lege.
To pongah kaminawk loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to sak o; caak naek hanah anghnut o moe, hnawh hanah angthawk o.
7 Da sagde HERREN til Moses: »Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Caeh tathuk ah, Izip prae thung hoiah na hoih ih kaminawk loe, amro o boih boeh;
8 hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!«
nihcae han ka thuih pae ih loklam to karangah angqoi o taak moe, angmacae han maitaw caa krang to a sak o boeh; to krang to bok o moe, angbawnhaih to a sak o pacoengah, Aw Israel kaminawk, hae sithaw loe Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung sithaw ah ni oh o boeh, tiah a thuih o, tiah a naa.
9 Og HERREN sagde til Moses: »Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.
Angraeng mah Mosi khaeah, Hae kaminawk hae ka hnuk boeh; nihcae loe palungthah kami ah oh o;
10 Lad mig nu raade, at min Vrede kan blusse op imod dem saa vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!«
to pongah kaimah bueng na caehtaak ah; hmai baktih kamngaeh palungphuihaih hoiah nihcae to ka kanghsak moe, kam rosak boih han; to pacoengah nang hae kalen parai acaeng ah kang sak han, tiah a naa.
11 Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: »Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Haand?
Toe Mosi mah angmah ih Angraeng Sithaw khaeah, Angraeng, tipongah na sak thaihaih, na ban thacakhaih hoiah Izip prae thung hoi na zaehhoih ih nangmah ih kaminawk to palungphuihaih hoiah nam rosak boih han loe?
12 Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slaa dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!
Tipongah Izip kaminawk mah, Sithaw loe kasae poekhaih tawnh, to pongah ni nihcae to mae nuiah hum moe, long pum hoiah tamit boih hanah, a caeh haih, tiah thuih han koi ah oh ving loe? Hmai baktih kamngaeh palungphuihaih to dipsak ah loe, nangmah ih kaminawk nuiah sak han ih kasae poekhaih to dawnpakhuem raeh.
13 Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!«
Na tamna Abraham, Issak hoi Israel khaeah, Na caanawk loe van ih cakaeh zetto kang pungsak moe, dungzan ah qawk na toep o thai hanah, long nuiah kaom hmuennawk boih kang paek han, tiah na thuih ih lok to pahnet hmah raeh, tiah a naa.
14 Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
To naah Angraeng mah angmah ih kaminawk nuiah kasae sak han poekhaih to dawnpakhuem let.
15 Derpaa vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Haanden, Tavler, der var beskrevet paa begge Sider, baade paa Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
Mosi loe a ban ah hnukung thlung kangphaek hnetto sin moe, mae nui hoiah anghum tathuk; thlung kangphaek hnetto pongah, ahnuk ahmaa ca to tarik.
16 Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.
To thlung kangphaek hnetto loe, Sithaw mah sak ih thlung kangphaek ah oh moe, Sithaw mah ni ca doeh tarik.
17 Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: »Der høres Krigslarm i Lejren!«
Kaminawk hanghaih lok to Joshua mah thaih naah, Mosi khaeah, ataihaih ahmuen ah misatukhaih lok to ka thaih, tiah a naa.
18 Men han svarede: »Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!«
Mosi mah, To hanghaih lok loe misa pazawhaih lok na ai ni, misa sunghaih lok doeh na ai ah, laasakhaih lok ni ka thaih, tiah a naa.
19 Og da Moses nærmede sig Lejren og saa Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.
Ataihaih ahmuen taengah phak naah, Mosi mah maitaw caa hoi nawnto hnawh kaminawk to hnuk; hmai kamngaeh baktiah palung to phui pongah, a ban ih thlung kangphaek to a vah; mae tlim ah a vah phaeng.
20 Derpaa tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøede det paa Vandet og lod Israeliterne drikke det.
Nihcae mah sak o ih maitaw caa to a lak moe, hmai thungah a vah pae; kadip puengah naep pae pacoengah, tui pongah phuih moe, Israel kaminawk to a naeksak.
21 Og Moses sagde til Aron: »Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt saa stor en Synd over det?«
Aaron khaeah, Hae tiah kalen zaehaih to sak hanah, nihcae mah na nuiah tih hmuen maw a sak o? tiah a naa.
22 Aron svarede: »Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,
Aaron mah, Ka angraeng, palungphuisak hmah; hae kaminawk loe kasae poekhaih a tawnh o, tito na panoek, tiah a naa.
23 og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!
Kai khaeah, Kaicae hmabang ah ka caeh o thai hanah, sithawnawk to na sah paeh, Izip prae thung hoi kaicae zaehoikung Mosi loe, kawbang maw oh boeh, tito a panoek o ai boeh, tiah a thuih o.
24 Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og saa kom denne Tyrekalv ud deraf!«
To pongah kai mah nihcae khaeah, Sui tawn kaminawk boih sui to angkhring oh loe, kai khaeah na paek oh, tiah ka naa. To naah nihcae mah sui to angkhring o moe, ang paek o; kai mah hmai thungah ka vah naah, maitaw caa ah angcoeng, tiah a naa.
25 Da Moses nu saa, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,
(Aaron mah kaminawk to khen laek ai boeh pongah, a misanawk hmaa ah bangkrai ah ohsak), tito Mosi mah hnuk naah,
26 stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: »Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!« Da samlede alle Leviterne sig om ham,
to pongah Mosi loe ataihaih khongkha ah angdoet moe, Angraeng bangah angdoe kaminawk boih, kai khaeah angzo oh, tiah a naa. To naah Levi caanawk boih anih taengah amkhueng o.
27 og han sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gaa frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slaa ned baade Broder, Ven og Frænde!«
To pacoengah Mosi mah nihcae khaeah, Israel Angraeng Sithaw mah, Kami boih mah sumsen to avak nasoe; ataihaih ahmuen ih khongkha maeto hoi maeto boenghaih khoek to caeh nasoe loe, kami boih mah angmah ih nawkamya, angmah ih ampuinawk hoi angmah imtaeng kami to hum nasoe, tiah a thuih, tiah a naa.
28 Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og paa den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.
Mosi mah thuih ih lok baktih toengah, Levinawk mah sak o; to na niah kami sang thumto duek o.
29 Og Moses sagde: »Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN, thi ingen skaanede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag.«
To pacoengah Mosi mah, Angraeng mah vai hniah tahamhoihaih paek hanah, kami boih angmah ih capa hoi angmah ih nawkamya humhaih rang hoiah, vaihniah nangmah hoi nangmah to Angraeng khaeah nang paek o boeh, tiah a naa.
30 Næste Dag sagde Moses til Folket: »I har begaaet en stor Synd; men nu vil jeg stige op til HERREN, maaske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!«
Khawnbang ah Mosi mah kaminawk khaeah, Kalen parai zaehaih to na sak o boeh; toe vaihi Angraeng khaeah ka caeh tahang moe, nangcae zae loihaih to ka sak thai thung ka sak han, tiah a naa.
31 Derpaa gik Moses atter til HERREN og sagde: »Ak, dette Folk har begaaet en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
To pongah Mosi loe Angraeng khaeah caeh let, Aw, hae kaminawk loe kalen parai zaehaih to a sak o moeng boeh! Sui to angmacae hanah sithaw ah a sak o boeh.
32 Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, saa udslet mig af den Bog, du fører!«
Toe vaihiah nihcae zaehaih to tahmen raeh; a zae o haih na tahmen ai nahaeloe, na tarik ih cabu thung hoiah kai ih ahmin to phrae ving halat ah, tiah a naa.
33 HERREN svarede Moses: »Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!
Angraeng mah Mosi khaeah, Ka hmaa ah zaehaih sah kami loe, anih ih ahmin to ka cabu thung hoiah ka phraek han.
34 Men gaa nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!«
Vaihi caeh ah loe, kang thuih ih ahmuen ah kaminawk to caeh haih ah; khenah, kai ih van kami to na hmaa ah caeh tih; nihcae thuitaekhaih atue to phak naah, a zae o haih pongah nihcae to ka thuitaek han, tiah a naa.
35 Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.
Aaron mah sak pae ih maitaw caa pongah, Angraeng mah kaminawk to nathaih hoiah thuitaek.
