< 2 Mosebog 31 >

1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
2 Se, jeg har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme
“Vakai, kuo u ui ʻa Pesalili ko e foha ʻo Uli, ko e foha ʻo Hua, ʻi he faʻahinga ʻo Siuta:
3 og fyldt ham med Guds Aand, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde
Pea kuo u fakafonu ia ʻi he laumālie ʻoe ʻOtua, ʻi he poto, pea ʻi he loto-matala, mo e faʻa ʻilo, pea ʻi he ngaahi ngāue fakatufunga kotoa pē,
4 til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber
Ke fifili ki he ngaahi ngāue fakapotopoto, ke ngāue ʻi he koula, mo e siliva, mo e palasa.
5 og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Arbejde.
Pea ʻi he tātā ʻoe ngaahi maka koloa, ke fakamaʻu ia, pea ʻi he tātā ʻae ʻakau, mo e ngāue ʻi he ngaahi ngāue fakatufunga kotoa pē.
6 Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har paalagt dig,
Pea ko au, vakai, kuo u foaki mo ia ʻa ʻAholiapi ko e foha ʻo ʻEhisamaki, ʻi he faʻahinga ʻo Tani: pea kuo u ʻai ʻae poto ki he loto ʻokinautolu kotoa pē ʻoku loto poto, koeʻuhi ke nau faʻa ngaohi ʻaia kotoa pē kuo u fekau kiate koe:
7 Aabenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpaa og alt Teltets Tilbehør,
Ko e fale fakatahaʻanga ʻoe kakai, mo e puha ʻoe fuakava, mo e nofoʻanga ʻaloʻofa ʻoku hilifaki ki hono funga, mo hono ngaahi nāunau kotoa pē ʻoe fale fehikitaki,
8 Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehør, Røgelsealteret,
Mo e palepale mo hono nāunau, mo e tuʻunga maama māʻoniʻoni mo hono nāunau kotoa pē, mo e feilaulauʻanga ʻoe meʻa namu kakala,
9 Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke,
Mo e feilaulauʻanga ʻoe feilaulau tutu mo hono nāunau kotoa pē, mo e sene mo hono tuʻunga,
10 Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten,
Mo e ngaahi kofu ʻoe ngāue, mo e ngaahi kofu tapu kia ʻElone ko e taulaʻeiki, mo e ngaahi kofu ki hono ngaahi foha, ke nau ngāue ai ʻi he ngāue fakataulaʻeiki,
11 Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen. Ganske som jeg har paalagt dig, skal de udføre det.
Mo e lolo tākai, mo e meʻa namu kakala ki he potu māʻoniʻoni: te nau fai ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē kuo u fekau kiate koe.”
12 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
13 Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger eder.
ke ke lea foki ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo pehē, “Ko e moʻoni te mou tauhi hoku ngaahi Sāpate: he ko e fakaʻilonga ia ʻiate au mo kimoutolu ʻi homou ngaahi toʻutangata kotoa pē, koeʻuhi ke mou ʻilo ko au ko Sihova ʻoku ou fakatapui ʻakimoutolu.
14 I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget Arbejde paa den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
Ko ia te mou tauhi ai ʻae Sāpate he ʻoku tapu ia kiate kimoutolu: ko ia kotoa pē ʻoku ʻuliʻi ia ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia: he ko ia kotoa pē ʻe fai ʻi ai ha ngāue, ʻe motuhi ʻae tangata ko ia mei hono kakai,
15 I seks Dage maa der arbejdes, men paa den syvende Dag skal I holde en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udfører Arbejde paa Sabbatsdagen, skal lide Døden.
‌ʻOku ngofua ke fai ʻae ngāue ʻi he ʻaho ʻe ono; ka ʻi hono fitu, ko e Sāpate ʻoe mālōlō, ko e māʻoniʻoni kia Sihova: ko ia kotoa pē ʻoku fai ha ngāue ʻi he ʻaho Sāpate, ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia.
16 Israeliterne skal holde Sabbaten, saa at de fejrer Sabbaten fra Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt:
Ko ia, ʻe tauhi ʻae Sāpate ʻe he fānau ʻa ʻIsileli, ke tokanga ki he Sāpate ʻi homou ngaahi toʻutangata kotoa pē, ko e fuakava maʻuaipē ia.
17 Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden, men paa den syvende hvilede han og vederkvægede sig.
Ko e fakaʻilonga ia ʻiate au mo e fānau ʻa ʻIsileli ʻo taʻengata: he naʻe ngaohi ʻe Sihova ʻi he ʻaho ʻe ono ʻae langi mo e fonua, pea naʻa ne tutuku ʻi hono fitu ʻoe ʻaho, pea fiemālie ai.”
18 Da han nu var færdig med at tale til Moses paa Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.
Pea hili ʻene folofola kia Mōsese ʻi he moʻunga ko Sainai, naʻa ne ʻatu kiate ia ʻae maka ʻe ua ʻoe fuakava, ko e ongo maka, kuo tohi ʻaki ʻae louhiʻi nima ʻoe ʻOtua.

< 2 Mosebog 31 >