2 Mosebog 31
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
And the Lord spak to Moyses, `and seide, Lo!
2 Se, jeg har kaldet Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme
Y haue clepid Beseleel bi name, the sone of Hury, sone of Hur, of the lynage of Juda;
3 og fyldt ham med Guds Aand, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde
and Y haue fillid hym with the spirit of God, with wisdom, and vndirstondyng, and kunnyng in al werk,
4 til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber
to fynde out what euer thing may be maad suteli, of gold, and siluer, and bras, and marbil,
5 og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Arbejde.
and gemmes, and dyuersite of trees.
6 Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har paalagt dig,
And Y haue youe to hym a felowe, Ooliab, the sone of Achisameth, of the kynrede of Dan; and Y haue put in `the herte of hem the wisdom of ech lerned man, that thei make alle thingis, whiche Y comaundide to thee;
7 Aabenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpaa og alt Teltets Tilbehør,
the tabernacle of boond of pees, and the arke of witnessyng, and the propiciatorie, ether table, which is theronne, and alle the vessels of the tabernacle;
8 Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehør, Røgelsealteret,
also the bord, and vessels therof, the clenneste candilstike with hise vessels, and the auteris of encence,
9 Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke,
and of brent sacrifice, and alle the vessels of hem; the greet `waischyng vessel with his foundement;
10 Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten,
hooli clothis in seruyce to Aaron prest, and to hise sones, that thei be set in her office in hooli thingis;
11 Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen. Ganske som jeg har paalagt dig, skal de udføre det.
the oile of anoyntyng, and encence of swete smellynge spiceryes in the seyntuarie; thei schulen make alle thingis whiche Y comaundide to thee.
12 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
And the Lord spak to Moises, `and seide, Speke thou to the sones of Israel,
13 Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger eder.
and thou schalt seie to hem, Se ye that ye kepe my sabat, for it is a signe bytwixe me and you in youre generaciouns; that ye wite, that Y am the Lord, which halewe you.
14 I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget Arbejde paa den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
Kepe ye my sabat, for it is hooli to you; he that defoulith it, schal die bi deeth, the soule of hym, that doith werk in the sabat, schal perische fro the myddis of his puple.
15 I seks Dage maa der arbejdes, men paa den syvende Dag skal I holde en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udfører Arbejde paa Sabbatsdagen, skal lide Døden.
Sixe daies ye schulen do werk; in the seuenthe dai is sabat, hooli reste to the Lord; ech man that doith werk in this dai schal die.
16 Israeliterne skal holde Sabbaten, saa at de fejrer Sabbaten fra Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt:
The sones of Israel kepe sabat, and halewe it in her generaciouns;
17 Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden, men paa den syvende hvilede han og vederkvægede sig.
it is a couenaunt euerlastinge bitwixe me and the sones of Israel, and it is `a signe euerlastynge; for in sixe daies God made heuene and erthe, and in the seuenthe day he ceessid of werk.
18 Da han nu var færdig med at tale til Moses paa Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.
And whanne siche wordis weren fillid, the Lord yaf to Moises, in the hil of Synay, twei stonun tablis of witnessyng, writun with the fyngur of God.
