2 Mosebog 21

1 De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:

“Pea ko e ngaahi fono ʻeni, ʻaia ke ke tuku ʻi honau ʻao.

2 Naar du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks Aar, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.

Kapau te ke fakatau ha tamaioʻeiki ko e Hepelū, ko e taʻu ʻe ono te ne tauhi koe: pea ʻi hono fitu ʻe ʻalu atu tauʻatāina ia taʻetotongi.

3 Er han ugift, naar han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.

Kapau naʻe haʻu tokotaha pe, ʻe ʻalu kituaʻā tokotaha pe: kapau naʻe mali, pea ʻe ʻalu hono mali mo ia.

4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.

Kapau naʻe foaki ha mali kiate ia ʻe hono ʻeiki, pea kuo ne fānau kiate ia ʻae fānau tangata pe ʻe fānau fefine: ko e mali mo e fānau ʻe ʻa hono ʻeiki, pea te ne ʻalu tokotaha pe ia.

5 Hvis han imidlertid erklærer: »Jeg har faaet Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!«

Pea kapau ʻe lea totonu ʻae tamaioʻeiki, ʻo pehē, ʻOku ou ʻofa ki hoku ʻeiki, mo hoku mali, mo ʻeku fānau; ʻe ʻikai te u ʻalu ke tauʻatāina au,

6 da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og saa skal han være hans Træl for Livstid.

Pea ʻe toki ʻomi ia ʻe hono ʻeiki ki he kau fakamaau; pea ʻe ʻomi ia foki ki he matapā, pe ki he pou ʻoe matapā; pea ʻe tui hono telinga ʻe hono ʻeiki ke ʻasi ʻaki ʻae hui; pea te ne tauhi ia ʻo fai maʻuaipē.

7 Naar en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.

“Pea kapau ʻe fakatau ʻe ha tangata hono ʻofefine ke hoko ko e kaunanga, ʻe ʻikai ʻalu kituaʻā ia ʻo hangē ko e kau tamaioʻeiki.

8 Dersom hun paadrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, naar han har gjort Uret imod hende;

Kapau ʻoku ʻikai lelei ia ʻi he ʻao ʻo hono ʻeiki, ʻaia kuo ne fakanofo ia kiate ia, te ne toki tukuange ia ke huhuʻi ia: ʻoku ʻikai ngofua ʻene fakatau ia ki ha kakai kehe, koeʻuhi kuo fai taʻetotonu ia kiate ia.

9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.

Pea kapau kuo ne fakanofo ia ki hono foha, pea te ne fai kiate ia ʻo hangē ko e anga ʻae ʻofefine.

10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige Ret, der tilkommer hende.

Kapau ʻoku ne toʻo kiate ia ʻae uaifi ʻe taha: ʻe ʻikai siʻi te ne fakasiʻisiʻi ʻene meʻakai, pe ko e kofu, mo e ngāue totonu ʻae uaifi.

11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.

Pea kapau ʻe ʻikai te ne fai ʻae meʻa ni ʻe tolu kiate ia, pea ʻe ʻalu atu ia ʻiate ia, ʻe tauʻatāina ia taʻetotongi.

12 Den, der slaar en Mand ihjel, skal lide Døden.

“Ko ia ʻoku ne tali ha tangata, pea mate ai ia, ʻe tāmateʻi moʻoni ia.

13 Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Haand af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.

Pea kapau naʻe ʻikai lamasi ia ʻe ha tangata, ka naʻe tukuange ia ʻe he ʻOtua ki hono nima; pea te u fakahā kiate koe ha potu ke hola ia ki ai.

14 Naar derimod en handler med Overlæg, saa han med List slaar sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.

Ka koeʻuhi kapau ʻe haʻu loto lahi ha tangata ki hono kaungāʻapi, ke tāmateʻi ia ʻi he angakovi; te ke ʻave ia mei hoku feilaulauʻanga koeʻuhi ke mate ia.

15 Den, der slaar sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

“Pea ko ia ʻoku ne taaʻi ʻene tamai, pe ko ʻene faʻē, ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia.

16 Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.

“Pea ko ia ʻoku ne kaihaʻasi ha tangata, ʻo fakatau ia, pea kapau ʻoku ʻilo ia ʻi hono nima, ʻe tāmateʻi moʻoni ia.

17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.

“Pea ko ia ʻoku ne kapeʻi ʻene tamai pe ko ʻene faʻē, ʻe tāmateʻi moʻoni ia.

18 Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næven, saa at han vel ikke dør deraf, men dog maa holde Sengen,

“Pea kapau ʻe fekuki ʻae ongo tangata, pea taaʻi ʻe he tokotaha ʻae tokotaha ʻaki ʻae maka, pe tuki ʻaki hono nima, pea ʻikai mate kae toka ai:

19 saa skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan staa op og gaa ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.

Kapau ʻe toetuʻu hake ʻo ʻeveʻeva ʻituʻa mo hono tokotoko, pea ʻe toki hao ai ʻaia naʻa ne taaʻi ia: ka ʻe totongi ia ki hono ngaahi ʻaho kuo liaki, pea te ne totongi hono fakamoʻui ke haohaoa.

20 Naar en Mand slaar sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, saa de dør paa Stedet, skal han straffes derfor;

“Kapau ʻe taaʻi ʻe ha tangata ʻene tamaioʻeiki, pe ko ʻene kaunanga ʻaki ha vaʻa ʻakau, pea mate ai ia ʻi hono nima; ko e moʻoni ʻe tautea ia.

21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.

Ka koeʻuhi kapau ʻe moʻui ia ʻi he ʻaho ʻe taha, pe ua, ʻe ʻikai tautea ia, he ko ʻene koloa ia.

22 Naar Mænd kommer i Slagsmaal og støder til en frugtsommelig Kvinde, saa hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand paalægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.

“Kapau ʻoku fekuki ʻae ongo tangata, pea lavea ai ha fefine feitama, pea tō ai ʻene tama, pea ngata ai hono kovi: ʻe tautea moʻoni ai ʻae tangata, ʻo hangē ko ia ʻe lea ki ai ʻae mali ʻoe fefine: pea ʻe totongi ia ʻo hangē ko e lea ʻae kau fakamaau.

23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,

Pea kapau ʻe tupu ai ʻae kovi, ke ke ʻatu ʻae moʻui ke totongi ʻae moʻui.

24 Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,

Ko e mata ki he mata, ko e nifo ki he nifo, ko e nima ki he nima, ko e vaʻe ki he vaʻe,

25 Brandsaar for Brandsaar, Saar for Saar, Skramme for Skramme.

Ko e tutu ki he tutu, ko e lavea ki he lavea, mo e tā ki he tā.

26 Naar en Mand slaar sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;

“Pea kapau ʻe taaʻi ʻe ha tangata ʻae mata ʻo ʻene tamaioʻeiki pe ko e mata ʻo ʻene kaunanga, pea kui ai; pea ʻe tukuange ia ke ʻalu ʻataʻatā, koeʻuhi ko hono mata.

27 og hvis han slaar en Tand ud paa sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.

Pea kapau te ne taaʻi ʻene tamaioʻeiki, pea mokulu ai ʻae nifo, pe ko e nifo ʻo ʻene kaunanga; te ne tukuange ia ke ʻalu tauʻatāina koeʻuhi ko e nifo.

28 Naar en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød maa ikke spises, men Ejeren er sagesløs;

“Kapau ʻe tuiʻi ʻe ha pulu ha tangata pe ha fefine, pea mate ai ia: ʻe tolongaki ʻae pulu ʻaki ʻae maka ke mate, pea ʻe ʻikai kai hono sino: pea ʻe ʻataʻatā ʻaia ʻoku ʻaʻana ʻae pulu.

29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer paa den, og den saa dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal ogsaa lide Døden;

Pea kapau naʻe faʻa tui ʻe he pulu ʻaki hono meʻatui, ʻi he ngaahi ʻaho naʻe hili, pea naʻe tala ia kiate ia ʻoku ʻaʻana, pea naʻe ʻikai te ne noʻotaki ia, ka kuo ne tāmateʻi ha tangata, pe ha fefine; ʻe tolongaki ʻae pulu ʻaki ʻae maka ke mate ia, pea ʻe tāmateʻi mo ia ʻoku ʻaʻana.

30 men hvis der paalægges ham Sonepenge, skal han betale saa stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.

Pea kapau ʻe lau paʻanga kiate ia mo hono huhuʻi, pea te ne ʻatu ʻaia kotoa pē ʻoku tala kiate ia.

31 Ogsaa hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.

Kapau kuo ne tuiʻi ha foha pe ha ʻofefine, ʻe fai kiate ia ʻo fakatatau ki ha fakamaau ni.

32 Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.

Kapau ʻe tuiʻi ʻe he pulu ha tamaioʻeiki pe ha kaunanga; ʻe ʻatu ʻe ia ki heʻena ʻeiki ʻae sikeli siliva ʻe tolungofulu, pea ʻe tolongaki ʻae pulu ʻaki ʻae maka ke mate.

33 Naar en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel saa falder deri,

“Pea kapau ʻe tangaki ʻe ha tangata ha luo, pe kapau ʻe keli ʻe ha tangata ha luo, pea ʻikai ʻufiʻufi ia, pea tō ki ai ha pulu, pe ha ʻasi;

34 da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,

Ko ia ʻoku ʻaʻana ʻae luo te ne totongi ia, ʻo ʻatu ʻae ngaahi paʻanga kiate ia ʻoku ʻaʻana ʻae manu; ka e ʻaʻana ʻae manu mate.

35 Naar en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde Dyr.

Pea kapau ʻe tuiʻi ʻe ha pulu ʻae tangata ʻe tokotaha ʻae pulu ʻae tangata kehe, pea mate ai ia; te na toki fakatau ʻae pulu moʻui, ʻo vaeua ʻae totongi; pea te na vaeua mo e pulu mate.

36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet paa den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.

Pea kapau ʻe ʻilo, naʻe faʻa tui ʻe he pulu ʻi muʻa, pea naʻe ʻikai noʻotaki ia ʻe heʻene ʻeiki; ko e moʻoni te ne totongi ʻae pulu ʻaki ʻae pulu; pea ʻe ʻaʻana ʻae pulu mate.