2 Mosebog 21
1 De Lovbud, du skal forelægge dem, er følgende:
Hae daan hae nihcae hmaa ah suem paeh;
2 Naar du køber dig en hebræisk Træl, skal han trælle i seks Aar, men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.
Hebru kami to tamna ah na qan nahaeloe, anih mah saning tarukto thung na tok to sah tih; toe saning sarihto naah loe, atho tidoeh hni ai ah loihsak han oh.
3 Er han ugift, naar han kommer til dig, skal han frigives alene; er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.
Angmah bueng tamna ah om nahaeloe, angmah bueng loih han oh; to kami loe zu tawn nahaeloe, a zu hoi nawnto loih tih.
4 Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun føder ham Sønner eller Døtre, da skal Hustruen og hendes Børn tilhøre hendes Herre, og Trællen frigives alene.
Angmah ih angraeng mah anih han zu to lak pae moe, caa nongpa maw, to tih ai boeh loe canu maw sah nahaeloe, anih ih caanawk loe angmah angraeng ih hmuen ah om tih; a tamna loe angmah bueng ah loih tih.
5 Hvis han imidlertid erklærer: »Jeg har faaet Kærlighed til min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke have min Frihed!«
Toe a tamna mah, Ka Angraeng, ka zu hoi ka caanawk to palung pongah, tacawt han koeh ai, tiah thui nahaeloe,
6 da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og saa skal han være hans Træl for Livstid.
angmah ih angraeng mah anih to lokcaekkungnawk hmaa ah caeh haih tih; anih mah khongkha, to tih ai boeh loe khongkha tung ohhaih ahmuen ah caeh haih ueloe, angmah ih angraeng mah a tamna ih naa to moihin aqawthaih phungvang hoiah aqawt pae tih, to tiah anih loe a hing thung angraeng ih tamna ah om tih.
7 Naar en Mand sælger sin Datter som Trælkvinde, skal hun ikke frigives som Trællene.
Kami maeto mah a canu to tamna ah zaw nahaeloe, to nongpata to nongpa baktiah prawt sut han om ai.
8 Dersom hun paadrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft Omgang med hende, skal han tillade, at hun købes fri; han har ikke Lov at sælge hende til fremmede Folk, naar han har gjort Uret imod hende;
Anih qankung angraeng mah to nongpata to zu ah lak han koeh ai nahaeloe, angmah hoi angmah to angkrangsak ah; angraeng mah to nongpata to aling pongah, kalah prae kami khaeah zaw thai mak ai.
9 hvis han derimod bestemmer, at hun skal være hans Søns Hustru, skal han behandle hende, som det tilkommer Døtre.
To nongpata to a capa han paek nahaeloe, anih to a canu baktiah khet han oh.
10 Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den første den Kødspise, Klædning og ægteskabelige Ret, der tilkommer hende.
Anih mah kalah nongpata to zu ah la let nahaeloe, hmaloe ih a zu nongpata ih caaknaek maw, to tih ai boeh loe sava sak nathuem ih khukbuen maw, khring pae han om ai.
11 Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives uden Vederlag og Betaling.
Hae hmuen thumto sah ai nahaeloe, tangka paek angaih ai ah, nongpata to loih han oh.
12 Den, der slaar en Mand ihjel, skal lide Døden.
Minawk hum kami loe, paduek han oh.
13 Gør han det imidlertid ikke med Forsæt, men styres hans Haand af Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.
Pacaenghaih om ai ah, anih ban ah Sithaw mah to kami to paek nahaeloe, anih cawnhaih ahmuen ka suek pae han.
14 Naar derimod en handler med Overlæg, saa han med List slaar sin Næste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han kan lide Døden.
Toe pacaenghaih hoiah a imtaeng kami to hum nahaeloe, ka hmaicam ah abuep cadoeh anih loe duek han oh.
15 Den, der slaar sin Fader eller Moder, skal lide Døden.
Amno hoi ampa hum kami loe, paduek han oh.
16 Den, der stjæler et Menneske, skal lide Døden, hvad enten han har solgt det, eller det endnu findes hos ham.
Kami paqu kami loe, kami to zawh maw, to tih ai boeh loe angmah ban ah maw suem cadoeh, paduek han oh.
17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden.
Amno hoi ampa tangoeng kami loe paduek han oh.
18 Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næven, saa at han vel ikke dør deraf, men dog maa holde Sengen,
Kami hnik loe angpan hoi moe, maeto mah kalah maeto thlung hoiah vah maw, to tih ai boeh loe ban pathluem moe a thong, toe to kami loe dueh ai, iihkhun nuiah angsong sut,
19 saa skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan staa op og gaa ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.
toe to kami loe angthawk moe, cunghet hoiah lam caeh thaih nahaeloe, anih bop kami to loihsak han oh; toe to kami loe ahmaa ca nahaeloe, ngantui ai ah a oh nathung, patoh ih kaboeng hmuennawk boih to laem tih.
20 Naar en Mand slaar sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, saa de dør paa Stedet, skal han straffes derfor;
Kami maeto mah a tamna nongpa maw, nongpata maw boh pongah dueh nahaeloe, anih to danpaek han oh.
21 men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.
Toe tamna to dueh ai moe, ni hnetto maw, ni thumto maw oh pacoengah angthawk let nahaeloe, a tamna loe anih ih phoisa ah oh pongah, bop kami to danpaek han om ai.
22 Naar Mænd kommer i Slagsmaal og støder til en frugtsommelig Kvinde, saa hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand paalægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn.
Nongpa hnik loe angpan hoi naah, zokpomh nongpata to nganbawh kana paek hoi moeng pongah, nawkta to khrah akoep ai ah zun moeng nahaeloe, nongpata ih sava mah thuih ih baktih toengah, danpaek han oh; lokcaekkung mah thuih ih baktih toengah paek tih.
23 Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,
Toe kalah ahmaa casak nahaeloe, hinghaih to hinghaih hoiah pathok han oh.
24 Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
Mik pongah mik, haa pongah haa, ban pongah ban, khok pongah khok,
25 Brandsaar for Brandsaar, Saar for Saar, Skramme for Skramme.
hmai hoi thlaek pongah hmai hoi thlaek, ahmaa caksak pongah ahmaa caksak, nganbawh kana paek pongah nganbawh kana paek han oh.
26 Naar en Mand slaar sin Træl eller sin Trælkvinde i Øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til Erstatning for Øjet;
Kami maeto mah a tamna nongpa maw, nongpata maw mik ah boh pongah, mik amro nahaeloe, mik amrosak kami to danpaekhaih thung hoi loihsak han oh.
27 og hvis han slaar en Tand ud paa sin Træl eller Trælkvinde, skal han give dem fri til Erstatning for Tanden.
Kami maeto mah a tamna nongpata maw, to tih ai boeh loe nongpa ih haa maw, angkhaeksak nahaeloe, haa angkhaehsak pongah tamna to loihsak han oh.
28 Naar en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen stenes, og dens Kød maa ikke spises, men Ejeren er sagesløs;
Maitaw tae mah nongpa maw, nongpata maw takhueng moe, dueh nahaeloe, maitaw tae to thlung hoi vah maat han oh; to maitaw moi to caak han om ai; toe maitaw tawnkung loe loihsak han oh.
29 men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer paa den, og den saa dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal ogsaa lide Døden;
Toe to maitaw tae loe canghnii ah kami daeng vai boeh, tito maitaw tawnkung khaeah thuih pae boeh, toe tawnkung mah kahoih ah khenzawn ai pongah, nongpa maw, nongpata maw takhueng maat bae nahaeloe, maitaw tae to thlung hoi vah maat pacoengah, tawnkung doeh paduek han oh.
30 men hvis der paalægges ham Sonepenge, skal han betale saa stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.
Toe phoisa rong nasoe, tiah thui o nahaeloe, thuih ih lok baktih toengah, a hinghaih to pahlong moe, atho rongsak han oh.
31 Ogsaa hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles efter samme Lovbud.
Maitaw tae mah capa maw, canu maw daeng nahaeloe, lokcaekhaih baktih toengah sak han oh.
32 Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.
Maitaw tae mah tamna nongpa maw, nongpata maw daeng nahaeloe, maitaw tae tawnkung mah maitaw tawnkung hanah phoisa shekel qui thumto paek pacoengah, maitaw tae to thlung hoi vah maat han oh.
33 Naar en Mand tager Dækket af en Cisterne eller graver en Cisterne uden at dække den til, og en Okse eller et Æsel saa falder deri,
Kami maeto mah tangqom to aphroe moe, suek sut maw, to tih ai boeh loe tangqom to takaeh moe, kraeng ai ah suek sut pongah, maitaw tae maw, laa hrang maw krah moeng nahaeloe,
34 da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,
tangqom toepkung mah maitaw hoi laa hrang ih atho to rong ueloe, kadueh maitaw to la tih.
35 Naar en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de sælge den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det døde Dyr.
Kami maeto ih maitaw tae mah minawk kalah ih maitaw tae to daeng moe, dueh nahaeloe, kahing maitaw tae to zaw hoi ueloe, atho amzet hoi pacoengah, kadueh maitaw tae ih atho doeh kangvan ah amzet hoi tih.
36 Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet paa den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.
Toe to ih maitaw tae loe hmawhsaeng parai moe, canghnii ah doeh maitawnawk daeng tuektuek boeh, tiah panoek boeh, toe tawnkung mah pathlet ai ah suem sut nahaeloe, kadueh maitaw to angmah la ueloe, maitaw tae hoiah rong pae let tih.
