2 Mosebog 20

1 Gud talede alle disse Ord og sagde:

Och Gud talade all dessa orden:

2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

Jag är Herren din Gud, den dig utfört hafver af Egypti lande, utu träldomsens huse.

3 Du maa ikke have andre Guder end mig.

Du skall inga andra gudar hafva jemte mig.

4 Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;

Du skall icke göra dig något beläte; ej heller eljest någon liknelse, antingen efter det ofvantill är i himlenom, eller efter det nedre är på jordene; ej heller efter det, som i vattnena är under jordene.

5 du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,

Bed icke till dem, och tjena dem icke; ty jag, Herren din Gud, är en stark hämnare, den som söker fädernas missgerning, inpå barnen, allt intill tredje och fjerde led, de som mig hata;

6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

Och gör barmhertighet uppå mång tusende, som mig hafva kär, och hålla min bud.

7 Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

Du skall icke missbruka Herrans dins Guds Namn; ty Herren skall icke låta honom blifva ostraffad, som hans namn missbrukar.

8 Kom Hviledagen i Hu, saa du holder den hellig!

Tänk uppå Sabbathsdagen, att du helgar honom.

9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

Sex dagar skall du arbeta, och göra alla dina gerningar.

10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

Men på sjunde dagenom är Herrans dins Guds Sabbath; då skall du intet arbete göra, ej heller din son, ej heller din dotter, ej heller din tjenare, ej heller din tjenarinna, ej heller din ök, ej heller din främling, som innan din stadsport är.

11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og paa den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

Ty uti sex dagar hafver Herren gjort himmel och jord, och hafvet, och hvad derinne är, och hvilade på sjunde dagenom. Derföre välsignade Herren Sabbathsdagen, och helgade honom.

12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

Du skall ära din fader och dina moder; på det du skall länge lefva i landena, som Herren din Gud dig gifva skall.

13 Du maa ikke slaa ihjel!

Du skall icke dräpa.

14 Du maa ikke bedrive Hor!

Du skall icke göra hor.

15 Du maa ikke stjæle!

Du skall icke stjäla.

16 Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

Du skall icke bära falskt vittnesbörd emot din nästa.

17 Du maa ikke begære din Næstes Hus! Du maa ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

Du skall icke hafva lust till dins nästas hus. Du skall icke begära dins nästas hustru, ej heller hans tjenare, eller hans tjenarinno, ej heller hans oxa, ej heller hans åsna, ej heller något, det din näste hafver.

18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og saa det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

Och allt folket såg dundret och ljungelden, och basunens ljud, och berget rykandes; och fruktade sig, och flydde, trädandes fjerran;

19 og de sagde til Moses: »Tal du med os, saa vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!«

Och sade till Mose: Tala du med oss, vi vilje höra dertill; och låt icke Gud tala med oss, att vi icke skole dö.

20 Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, saa I ikke synder.«

Mose talade till folket: Frukter eder intet; ty Gud är kommen till att försöka eder; och att hans fruktan skall vara för edor ögon, att I icke synden.

21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

Och folket trädde långt ifrå; men Mose gick in till mörkret, der Gud uti var.

22 HERREN sagde da til Moses: Saaledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

Och Herren sade till honom: Så skall du säga Israels barnom: I hafven sett, att jag af himmelen hafver talat med eder.

23 I maa ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld maa I ikke gøre eder!

Derföre skolen I ingen ting hålla lika vid mig; silfvergudar och gyldene gudar skolen I icke göra eder.

24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og paa det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Smaakvæg og dit Hornkvæg; paa ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

Ett altare af jord gör mig, der du uppå ditt bränneoffer, och tackoffer, din får och fä offra skall; ty på hvad rum jag stiftar mins Namns åminnelse, der vill jag komma till dig, och välsigna dig.

25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, maa du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi naar du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

Och om du vill göra mig ett stenaltare, skall du icke göra det af huggen sten; förty om du far deråt med din knif, så gör du det oskärdt.

26 Du maa ikke stige op til mit Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

Du skall ock icke uppstiga på trappor till mitt altare, att din skam icke skall der blifva upptäckt.