2 Mosebog 20
1 Gud talede alle disse Ord og sagde:
And the Lord spak alle these wordis, Y am thi Lord God,
2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
that ladde thee out of the lond of Egipt, fro the hous of seruage.
3 Du maa ikke have andre Guder end mig.
Thou schalt not haue alien goddis bifore me.
4 Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;
Thou schalt not make to thee a grauun ymage, nethir ony licnesse of thing which is in heuene aboue, and which is in erthe bynethe, nether of tho thingis, that ben in watris vndur erthe; thou schalt not `herie tho,
5 du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,
nether `thou schalt worschipe; for Y am thi Lord God, a stronge gelouse louyere; and Y visite the wickidnesse of fadris in to the thridde and the fourthe generacioun of hem that haten me,
6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
and Y do mercy in to `a thousynde, to hem that louen me, and kepen myn heestis.
7 Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
Thou schalt not take in veyn the name of thi Lord God, for the Lord schal not haue hym giltles, that takith in veyn the name of his Lord God.
8 Kom Hviledagen i Hu, saa du holder den hellig!
Haue thou mynde, that thou halowe the `dai of the sabat;
9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
in sixe daies thou schalt worche and schalt do alle thi werkis;
10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.
forsothe in the seuenthe day is the sabat of thi Lord God; thou schalt not do ony werk, thou, and thi sone, and thi douytir, and thi seruaunt, and thin handmaide, thi werk beeste, and the comelyng which is withynne thi yatis;
11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og paa den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.
for in sixe dayes God made heuene and erthe, the see, and alle thingis that ben in tho, and restide in the seuenthe dai; herfor the Lord blesside the `dai of the sabat, and halewide it.
12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!
Onoure thi fadir and thi moder, that thou be long lyuyng on the lond, which thi Lord God schal yyue to thee.
13 Du maa ikke slaa ihjel!
Thou schalt not sle.
14 Du maa ikke bedrive Hor!
Thou schalt `do no letcherie.
15 Du maa ikke stjæle!
Thou schalt `do no theft.
16 Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Thou schalt not speke fals witnessyng ayens thi neiybore.
17 Du maa ikke begære din Næstes Hus! Du maa ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Thou schalt not coueyte `the hous of thi neiybore, nether thou schalt desyre his wijf, not seruaunt, not handmaide, not oxe, not asse, nether alle thingis that ben hise.
18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og saa det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;
Forsothe al the puple herde voices, and siy laumpis, and the sowne of a clarioun, and the hil smokynge; and thei weren afeerd, and schakun with inward drede, and stoden afer,
19 og de sagde til Moses: »Tal du med os, saa vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!«
and seiden to Moises, Speke thou to vs, and we schulen here; the Lord speke not to vs, lest perauenture we dien.
20 Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, saa I ikke synder.«
And Moises seide to the puple, Nyle ye drede, for God cam to proue you, and that his drede schulde be in you, and that ye schulden not do synne.
21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.
And the puple stood afer; forsothe Moises neiyede to the derknesse, wherynne God was.
22 HERREN sagde da til Moses: Saaledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!
And the Lord seide ferthermore to Moises, Thou schalt seie these thingis to the sones of Israel, Ye seiyen that fro heuene Y spak to you;
23 I maa ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld maa I ikke gøre eder!
ye schulen not make goddis of silver, nethir ye schulen make to you goddis of gold.
24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og paa det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Smaakvæg og dit Hornkvæg; paa ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
Ye schulen make an auter of erthe to me, and ye schulen offre theronne youre brent sacrifices, and pesible sacrifices, youre scheep, and oxun, in ech place in which the mynde of my name schal be; Y schal come to thee, and Y schal blesse thee.
25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, maa du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi naar du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.
That if thou schalt make an auter of stoon to me, thou schalt not bilde it of stoonys hewun; for if thou schalt reise thi knyif theronne, it schal be `polluted, ether defoulid.
26 Du maa ikke stige op til mit Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.
Thou schalt not stye bi grees to myn auter, lest thi filthe be schewid.
