2 Mosebog 20

1 Gud talede alle disse Ord og sagde:

And God spoke all these words, saying,

2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

I am the Lord thy God, who have brought thee out of the land of Egypt, out of the house of slavery.

3 Du maa ikke have andre Guder end mig.

Thou shalt have no other gods before me.

4 Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;

Thou shalt not make unto thyself any graven image, or any likeness of any thing that is in heaven above, or that is on the earth beneath, or that is in the water under the earth.

5 du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,

Thou shalt not bow thyself down to them, nor serve them; for I the Lord thy God am a jealous God, visiting the iniquity of the fathers upon the children, unto the third and fourth generation of them that hate me;

6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

And showing mercy unto the thousandth generation of them that love me, and keep my commandments.

7 Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

Thou shalt not take the name of the Lord thy God in vain; for the Lord will not hold him guiltless that taketh his name in vain.

8 Kom Hviledagen i Hu, saa du holder den hellig!

Remember the sabbath day to keep it holy.

9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

Six days shalt thou labor, and do all thy work.

10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

But the seventh day is the sabbath in honor of the Lord thy God; on it thou shalt not do any work, neither thou, nor thy son, nor thy daughter, thy man-servant, nor thy maid-servant, nor thy cattle, nor thy stranger that is within thy gates;

11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og paa den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

For in six days the Lord made the heavens and the earth, the sea, and all that is in them, and rested on the seventh day; therefore the Lord blessed the sabbath day, and hallowed it.

12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

Honor thy father and thy mother; in order that thy days may be prolonged upon the land which the Lord thy God giveth thee.

13 Du maa ikke slaa ihjel!

Thou shalt not kill.

14 Du maa ikke bedrive Hor!

Thou shalt not commit adultery.

15 Du maa ikke stjæle!

Thou shalt not steal.

16 Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

Thou shalt not bear false witness against thy neighbor.

17 Du maa ikke begære din Næstes Hus! Du maa ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

Thou shalt not covet thy neighbor's house. Thou shalt not covet thy neighbor's wife, nor his man-servant, nor his maid-servant, nor his ox, nor his ass, nor any thing that is thy neighbor's.

18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og saa det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

And all the people perceived the thunders, and the lightnings, and the sound of the cornet, and the mountain smoking; and when the people saw it, they removed trembling, and stood afar off.

19 og de sagde til Moses: »Tal du med os, saa vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!«

And they said unto Moses, Speak thou with us, and we will hear; but let not God speak with us, lest we die.

20 Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, saa I ikke synder.«

And Moses said unto the people, Fear not; for in order to prove you, did God come, and in order that his fear may be before your faces, that ye sin not.

21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

And the people stood afar off, and Moses drew near unto the thick darkness where God was.

22 HERREN sagde da til Moses: Saaledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

And the Lord said unto Moses, Thus shalt thou say unto the children of Israel, Ye have seen that from heaven I have spoken with you.

23 I maa ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld maa I ikke gøre eder!

Ye shall not make any thing with me; gods of silver, and gods of gold ye shall not make unto yourselves.

24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og paa det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Smaakvæg og dit Hornkvæg; paa ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

An altar of earth shalt thou make unto me, and shalt sacrifice thereon thy burnt-offerings, and thy peace-offerings, thy sheep, and thy oxen; in every place where I shall permit my name to be mentioned, I will come unto thee, and I will bless thee.

25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, maa du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi naar du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

And if thou wilt make me an altar of stone, thou shalt not build it of hewn stone; for if thou lift up thy tool upon it, thou hast polluted it.

26 Du maa ikke stige op til mit Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.

Neither shalt thou go up by steps upon my altar, that thy nakedness be not laid open thereon.