2 Mosebog 20
1 Gud talede alle disse Ord og sagde:
Pathen loh ol cungkuem hea thui tih,
2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
Kai na Pathen Yahweh loh nangte Egypt kho kah sal im lamloh kang khuen.
3 Du maa ikke have andre Guder end mig.
Ka mikhmuh aha tloe pathente nang ham om boel saeh.
4 Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;
Namah ham mueithuk neh vaan so lamkah khaw, diklai hman neh a dang lamkah khaw, tui khui neh a dang lamkah muei cungkuemte diklai ah saii boeh.
5 du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,
Terhoek taengah bakop boel lamtah amih taengah thothueng boeh. Kai Yahweh, nang kah Pathen, thatlai Pathen loh kai aka hmuhuet taengah tah, pa rhoek kathaesainahte carhoek soah khongthum neh khongli hil ka cawh.
6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Kai aka lungnah tih ka olpaek aka tuem taengah tah a thawng thawng la sitlohnah tueng.
7 Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
Na Pathen Yahweh ming tea poeyoek la muk boeh. A minga poeyoek la aka muk te BOEIPAloh a hmil moenih.
8 Kom Hviledagen i Hu, saa du holder den hellig!
Sabbath hnin te ciim hamla poek.
9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Hnin rhuk thotat lamtah na bitatte boeih saii.
10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.
Tedaea rhih hnin tah na BOEIPA Pathen ham Sabbath ni. Na bitat cungkuem dongah, na capa khaw, na canu khaw, na salpa khaw, na salnu khaw, na rhamsa khaw, na vongka kah yinlai khaw tueih boeh.
11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og paa den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.
BOEIPA loh vaan neh diklai, tuitunli neha cungkuem he hnin rhuk aha saii daea rhih hnin ah duem. Te dongah BOEIPA loh Sabbath hninte yoethen a paek tiha ciim.
12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!
Na nu neh na pa te thangpom. Te daengah ni na Pathen Yahweh loh nang taengah m'paek diklai ah na hinglunga vang eh.
13 Du maa ikke slaa ihjel!
Hlang ngawn boeh.
14 Du maa ikke bedrive Hor!
Samphaih boeh.
15 Du maa ikke stjæle!
Huen boeh.
16 Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Na hui te laithae laipai neh doo boeh.
17 Du maa ikke begære din Næstes Hus! Du maa ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Na hui kah imte nai boeh. Na hui kah a yuu, a sal neh a salnu khaw, a vaito neh a laak khaw, na hui kah boeih te nai boeh,” a ti.
18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og saa det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;
Te vaengah pilnam boeih loh olthang neh hmaithoi, tuki ol neh tlang kah a khuu tea hmuh uh. Pilnamloh a hmuh vaegah hinghuen uh tiha hla la pai uh.
19 og de sagde til Moses: »Tal du med os, saa vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!«
Te phoeiah Moses taengah, “Namah loh kaimih taengah thui lamtah ka hnatun uh bitni. Pathen loh kaimih taengah thui boel saeh, ka duek uh ve,” a ti uh.
20 Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, saa I ikke synder.«
Te dongah Moses loh pilnam te, “Nangmih noemcai ham Pathen ha pawk kong ah rhih uh boeh. Te kong nen ni na maelhmai ah amah hinyahnah om vetih na tholh uh pawt eh.
21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.
Te vaengah pilnama hla la pai tih Moses tah Pathen om nah yinnah taengla thoeih.
22 HERREN sagde da til Moses: Saaledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te, “He he Israel carhoek taengah thui pah, vaan lamloh nangmih taengah ka thui te na hmuh uh.
23 I maa ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld maa I ikke gøre eder!
Kai neh thuidoek ham te saii uh boeh. Cakben pathen neh sui pathen khaw namamih ham saii uh boeh.
24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og paa det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Smaakvæg og dit Hornkvæg; paa ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
Kai hamla diklai hmueihtuk saii lamtah a soah na hmueihhlutnah neh na rhoepnah khaw, na boiva neh na saelhung khaw nawn uh. Hmuen cungkuem ah ka ming ka thoelh vaengah nang taengla ka pawk vetih nang yoethen kam paek ni.
25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, maa du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi naar du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.
Kai hamla lungto hmueihtukna saii atah a soah lungrhaih khoeng boeh. A soah na cunghangna hnonah koinih hmueihtuknina poeih eh.
26 Du maa ikke stige op til mit Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.
Ka hmueihtuk kah tangtlaeng soah yoeng boeh. A soah na yahte poelyoe boeh.
