2 Mosebog 19
1 I den tredje Maaned efter Israeliternes Udvandring af Ægypten, paa denne Dag naaede de Sinaj Ørken.
Mense tertio egressionis Israel de Terra Ægypti, in die hac venerunt in solitudinem Sinai.
2 De brød op fra Refidim og kom til Sinaj Ørken og slog Lejr i Ørkenen. Der slog Israel Lejr lige over for Bjerget,
Nam profecti de Raphidim, et pervenientes usque in desertum Sinai, castrametati sunt in eodem loco, ibique Israel fixit tentoria e regione montis.
3 men Moses steg op til Gud. Da raabte HERREN til ham fra Bjerget: »Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre for Israels Børn:
Moyses autem ascendit ad Deum, vocavitque eum Dominus de monte, et ait: Hæc dices domui Iacob, et annunciabis filiis Israel:
4 I har set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og hvorledes jeg bar eder paa Ørnevinger og bragte eder hid til mig.
Vos ipsi vidistis, quæ fecerim Ægyptiis, quo modo portaverim vos super alas aquilarum, et assumpserim mihi.
5 Hvis I nu vil lyde min Røst og holde min Pagt, saa skal I være min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig hører hele Jorden til,
Si ergo audieritis vocem meam, et custodieritis pactum meum, eritis mihi in peculium de cunctis populis: mea est enim omnis terra.
6 og I skal blive mig et Kongerige af Præster og et helligt Folk! Det er de Ord, du skal tale til Israels Børn!«
Et vos eritis mihi in regnum sacerdotale, et gens sancta. Hæc sunt verba quæ loqueris ad filios Israel.
7 Da gik Moses hen og kaldte Folkets Ældste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som HERREN havde paalagt ham.
Venit Moyses: et convocatis maioribus natu populi, exposuit omnes sermones quos mandaverat Dominus.
8 Og hele Folket svarede, alle som een: »Alt, hvad HERREN har sagt, vil vi gøre!« Da bragte Moses HERREN Folkets Svar.
Responditque omnis populus simul: Cuncta quæ locutus est Dominus, faciemus. Cumque retulisset Moyses verba populi ad Dominum,
9 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Se, jeg vil komme til dig i en tæt Sky, for at Folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro ogsaa paa dig!« Og Moses kundgjorde HERREN Folkets Svar.
ait ei Dominus: Iam nunc veniam ad te in caligine nubis, ut audiat me populus loquentem ad te, et credat tibi in perpetuum. Nunciavit ergo Moyses verba populi ad Dominum.
10 Da sagde HERREN til Moses: »Gaa til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder
Qui dixit ei: Vade ad populum, et sanctifica illos hodie, et cras, laventque vestimenta sua.
11 og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HERREN stige ned for alt Folkets Øjne paa Sinaj Bjerg.
Et sint parati in diem tertium: in die enim tertia descendet Dominus coram omni plebe super montem Sinai.
12 Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vogt eder for at gaa op paa Bjerget, ja for blot at røre ved Yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens!
Constituesque terminos populo per circuitum, et dices ad eos: Cavete ne ascendatis in montem, nec tangatis fines illius: omnis qui tetigerit montem, morte morietur.
13 Ingen Haand maa røre ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. Naar Væderhornet lyder, skal de stige op paa Bjerget.«
Manus non tanget eum, sed lapidibus opprimetur, aut confodietur iaculis: sive iumentum fuerit, sive homo, non vivet. Cum cœperit clangere buccina, tunc ascendant in montem.
14 Saa steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige sig, og de tvættede deres Klæder;
Descenditque Moyses de monte ad populum, et sanctificavit eum. Cumque lavissent vestimenta sua,
15 og han sagde til Folket: »Hold eder rede til i Overmorgen, ingen maa komme en Kvinde nær!«
ait ad eos: Estote parati in diem tertium, et ne appropinquetis uxoribus vestris.
16 Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hørtes vældige Stød i Horn. Da skælvede alt Folket i Lejren.
Iamque advenerat tertius dies, et mane inclaruerat: et ecce cœperunt audiri tonitrua, ac micare fulgura, et nubes densissima operire montem, clangorque buccinæ vehementius perstrepebat: et timuit populus qui erat in castris.
17 Saa førte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget.
Cumque eduxisset eos Moyses in occursum Dei de loco castrorum, steterunt ad radices montis.
18 Men hele Sinaj Bjerg hylledes i Røg, fordi HERREN steg ned derpaa i Ild, og Røgen stod i Vejret som Røg fra en Smelteovn; og hele Folket skælvede saare.
Totus autem mons Sinai fumabat: eo quod descendisset Dominus super eum in igne, et ascenderet fumus ex eo quasi de fornace: eratque omnis mons terribilis.
19 Og Stødene i Hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj Røst.
Et sonitus buccinæ paulatim crescebat in maius, et prolixius tendebatur: Moyses loquebatur, et Deus respondebat ei.
20 Og da HERREN var steget ned paa Sinaj Bjerg, paa Toppen af Bjerget, kaldte han Moses op paa Toppen af Bjerget, og Moses steg derop.
Descenditque Dominus super montem Sinai in ipso montis vertice, et vocavit Moysen in cacumen eius. Quo cum ascendisset,
21 Da sagde HERREN til Moses: »Stig ned og indskærp Folket, at de ikke maa trænge sig frem til HERREN for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem.
dixit ad eum: Descende, et contestare populum: ne forte velit transcendere terminos ad videndum Dominum, et pereat ex eis plurima multitudo.
22 Selv Præsterne, som ellers træder frem for HERREN, skal hellige sig, for at ikke HERREN skal tynde ud i deres Rækker.«
Sacerdotes quoque qui accedunt ad Dominum, sanctificentur, ne percutiat eos.
23 Da sagde Moses til HERREN: »Folket kan jo ikke stige op paa Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det.«
Dixitque Moyses ad Dominum: Non poterit vulgus ascendere in montem Sinai: tu enim testificatus es, et iussisti, dicens: Pone terminos circa montem, et sanctifica illum.
24 Men HERREN sagde til ham: »Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Præsterne og Folket maa ikke trænge sig frem for at komme op til HERREN, at han ikke skal tynde ud i deres Rækker.«
Cui ait Dominus: Vade, descende: ascendesque tu, et Aaron tecum: sacerdotes autem et populus ne transeant terminos, nec ascendant ad Dominum, ne forte interficiat illos.
25 Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.
Descenditque Moyses ad populum, et omnia narravit eis.
