2 Mosebog 17
1 Saa brød hele Israels Menighed op fra Sins Ørken og drog fra Lejrplads til Lejrplads efter HERRENS Bud. Men da de lejrede sig i Refidim, havde Folket intet Vand at drikke.
Andin pütkül Israil jamaiti ⱪopup, Sin qɵlidin qiⱪip, Pǝrwǝrdigarning ǝmri boyiqǝ sǝpǝr ⱪilip, Rǝfidim degǝn yǝrgǝ kelip qedirlirini tikti. Əmma u yǝrdǝ hǝlⱪⱪǝ iqkili su yoⱪ idi.
2 Da kivedes Folket med Moses og sagde: »Skaf os Vand at drikke!« Men Moses svarede dem: »Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister I HERREN?«
Xuning bilǝn hǝlⱪ Musa bilǝn jedǝllixip: — Bizgǝ iqkili su bǝrgin! — dedi. Lekin Musa ularƣa: — Nemixⱪa mening bilǝn jedǝllixisilǝr? Nemixⱪa Pǝrwǝrdigarni sinaysilǝr? — dedi.
3 Og Folket tørstede der efter Vand og knurrede mod Moses og sagde: »Hvorfor har du ført os op fra Ægypten? Mon for at lade os og vore Børn og vore Hjorde dø af Tørst?«
Lekin hǝlⱪ qangⱪap, su tǝlǝp ⱪilip, Musadin aƣrinip ƣotuldixip: — Sǝn nemixⱪa bizni, balilirimizni wǝ melimizni ussuzluⱪ bilǝn ɵltürüxkǝ Misirdin elip kǝlding? — dedi.
4 Da raabte Moses til HERREN: »Hvad skal jeg gøre med dette Folk? Det er ikke langt fra, at de vil stene mig.«
Xuning bilǝn Musa Pǝrwǝrdigarƣa pǝryad kɵtürüp: — Bu hǝlⱪni ⱪandaⱪ ⱪilsam bolar?! Ular ⱨelila meni qalma-kesǝk ⱪilixi mumkin! — dedi.
5 Men HERREN sagde til Moses: »Træd frem for Folket med nogle af Israels Ældste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din Haand og kom saa!
Pǝrwǝrdigar Musaƣa jawabǝn: — Sǝn Israilning aⱪsaⱪalliridin birnǝqqisini ɵzüng bilǝn billǝ elip qiⱪip, [Nil] dǝryasining süyini urƣiningda ixlǝtkǝn ⱨasangni ⱪolungƣa elip hǝlⱪning aldiƣa barƣin;
6 Se, jeg vil staa foran dig der paa Klippen ved Horeb, og naar du slaar paa Klippen, skal der strømme Vand ud af den, saa Folket kan faa noget at drikke.« Det gjorde Moses saa i Paasyn af Israels Ældste.
Mana, Mǝn xu yǝrdǝ, Ⱨorǝb teƣidiki ⱪoram taxning üstidǝ sening aldingda turimǝn; sǝn ⱪoram taxni urƣin. Buning bilǝn uningdin hǝlⱪⱪǝ iqkili su qiⱪidu, — dedi. Musa Israilning aⱪsaⱪallirining kɵz aldida xundaⱪ ⱪildi.
7 Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israeliterne der havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: »Er HERREN iblandt os eller ej?«
Musa Israillarning jedǝllǝxkini wǝ ularning «Pǝrwǝrdigar arimizda zadi barmu-yoⱪmu?» deyixip Pǝrwǝrdigarni siniƣini üqün, u yǝrni «Massaⱨ» wǝ «Mǝribaⱨ» dǝp atidi.
8 Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refidim.
Xu qaƣda Amalǝklǝr kelip Rǝfidimdǝ Israilƣa ⱨujum ⱪildi.
9 Da sagde Moses til Josua: »Udvælg dig Mænd og ryk i Morgen ud til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig paa Toppen af Højen med Guds Stav i Haanden!«
Musa Yǝxuaƣa: Sǝn ɵzimizdin Amalǝk bilǝn jǝng ⱪilixⱪa adǝm talliƣin. Mǝn ǝtǝ Hudaning ⱨasisini ⱪolumƣa elip dɵngning qoⱪⱪisida turup turimǝn, dedi.
10 Josua gjorde, som Moses bød, og rykkede ud til Kamp mod Amalekiterne. Men Moses, Aron og Hur gik op paa Toppen af Højen.
Yǝxua Musa buyruƣinidǝk ⱪilip, Amalǝklǝr bilǝn jǝng ⱪildi. Musa, Ⱨarun wǝ Hur dɵngning qoⱪⱪisiƣa qiⱪti.
11 Naar nu Moses løftede Hænderne i Vejret, fik Israeliterne Overtaget, men naar han lod Hænderne synke, fik Amalekiterne Overtaget.
Xundaⱪ boldiki, Musa ⱪolini kɵtürüp tursa, Israil ƣalib kelǝtti, lekin u ⱪollirini pǝskǝ qüxürüp tursa, Amalǝk ƣalib kelǝtti.
12 Og da Moses's Hænder blev trætte, tog de en Sten og lagde under ham; saa satte han sig paa den, og Aron og Hur støttede hans Hænder, hver paa sin Side; saaledes var hans Hænder stadig løftede til Solen gik ned,
Musaning ⱪolliri eƣirlixip kǝtti; ular bir taxni elip kelip uning astiƣa ⱪoydi; u uning üstidǝ olturdi; andin Ⱨarun bilǝn Hur biri bir tǝripidǝ, biri yǝnǝ bir tǝripidǝ uning ⱪollirini yɵlǝp turdi; bu tǝriⱪidǝ uning ⱪolliri taki kün patⱪuqǝ mǝzmut turdi.
13 og Josua huggede Amalekiterne og deres Krigsfolk ned med Sværdet.
Xundaⱪ ⱪilip, Yǝxua Amalǝk wǝ uning hǝlⱪini ⱪiliqlap nabut ⱪildi.
14 Da sagde HERREN til Moses: »Optegn dette i en Bog, for at det kan mindes, og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette Amalekiternes Minde under Himmelen!«
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Bir ǝslimǝ bolsun dǝp bu ixlarni bir kitabⱪa yezip ⱪaldurƣin, xundaⱪla xularni Yǝxuaning ⱪulaⱪliriƣa oⱪup bǝr; qünki Mǝn Amalǝkning namini asmanlarning astidin, ⱨǝtta adǝmlǝrning esidinmu mutlǝⱪ ɵqürüwetimǝn, dedi.
15 Derpaa byggede Moses et Alter og kaldte det: »HERREN er mit Banner!«
Andin Musa bir ⱪurbangaⱨni yasap, namini «Pǝrwǝrdigar tuƣumdur» dǝp atidi
16 Og han sagde: »Der er en udrakt Haand paa HERRENS Trone! HERREN har Krig med Amalek fra Slægt til Slægt!«
wǝ Musa: — Yaⱨning tǝhti aldida bir ⱪol kɵtürülüp: — «Pǝrwǝrdigar ǝwladtin ǝwladⱪiqǝ Amalǝkkǝ ⱪarxi jǝng ⱪilidu» deyilgǝnidi, — dedi.
