2 Mosebog 16
1 Saa brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, paa den femtende Dag i den anden Maaned efter deres Udvandring af Ægypten.
Israel kaminawk boih, Elim ahmuen hoiah angthawk o moe, Elim hoi Sinai salakah kaom, Sin praezaek ah a caeh o; Izip prae hoi tacawthaih khrah hnetto haih ni hatlai pangato naah to ahmuen to a phak o.
2 Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen,
Praezaek ah kaminawk boih mah Mosi hoi Aaron to laisaep o thuih.
3 og Israeliterne sagde til dem: »Var vi dog blot døde for HERRENS Haand i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult.«
Israel kaminawk mah nihnik khaeah, Izip prae ah moi thonghaih laom taengah anghnut moe, zok kamhah ah ka caak o naah, Angraeng ih ban hoi ka duek o nahaeloe hoih kue han to mah! Nanghnik mah haeah amkhueng kaminawk hae zok kamtlam ah dueksak hanah, hae praezaek ah na hoih hoi, tiah a naa o.
4 Da sagde HERREN til Moses: »Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gaa ud og hver Dag samle saa meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Khenah, nangcae han van hoiah takaw kho baktiah kang zohsak han; kaminawk to caeh o nasoe loe, nito caak kakhawt ah takaw to akhui o nasoe; ka paek ih lok tahngai o maw, tahngai o ai, tito hae tiah ka tanoek han.
5 Og naar de paa den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, saa skal det være dobbelt saa meget, som de samler de andre Dage.«
Ni tarukto naah loe, ni kalah ah akhuih ih pongah kamtlai alet hnetto ah akhui o nasoe loe, suem o nasoe, tiah a naa.
6 Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: »I Aften skal I kende, at det er HERREN, som har ført eder ud af Ægypten,
To pongah Mosi hoi Aaron mah Israel kaminawk boih khaeah, Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung loe Angraeng ni, tito vai duem ah na panoek o tih;
7 og i Morgen skal I skue HERRENS Herlighed, thi han har hørt eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!«
akhawnbang ah doeh Angraeng lensawkhaih to na hnu o tih; na laisaep o haih to Angraeng mah thaih boeh; kaihnik loe kawbang maw ka oh hoi moe, nang laisaep o thuih? tiah a naa hoi.
8 Og Moses tilføjede: »Det skal ske, naar HERREN i Aften giver eder Kød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HERREN har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HERREN.«
Mosi mah, Angraeng mah caak han ih moi to duembang ah na paek o ueloe, akhawnbang ah zok amhah hanah takaw to na paek o tih; to naah, Na laisaep o haih lok Angraeng mah thaih boeh, tiah thuih ih lok to akoep tih; kaihnik loe kawbang maw ka oh hoi moe, nang laisaep o thuih? Laisaep kaminawk loe kaihnik laisaep thuih ai ah, Angraeng ni na laisaep o thuih, tiah a naa hoi.
9 Derpaa sagde Moses til Aron: »Sig til hele Israeliternes Menighed: Træd frem for HERRENS Aasyn, thi han har hørt eders Knurren!«
To naah Mosi mah Aaron khaeah, Na laisaep o haih lok to Angraeng mah thaih boeh pongah, anih khaeah angzo oh, tiah thuih pae han a naa.
10 Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de sig mod Ørkenen, og se, HERRENS Herlighed viste sig i Skyen.
Aaron mah amkhueng Israel kaminawk boih khaeah lok to thuih pae, nihcae praezaek bangah doeng o naah, tamai nuiah Angraeng lensawkhaih to amtueng.
11 Da talede HERREN til Moses og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
12 »Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I faa Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I faa Brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud.«
Israel kaminawk laisaephaih lok to ka thaih boeh; nihcae khaeah, Duembang ah moi to na caa o ueloe, akhawnbang ah takaw to zok kamhah ah na caa o tih; to naah kai loe nangcae ih Angraeng Sithaw ah ka oh, tito na panoek o tih, tiah thui paeh, tiah a naa.
13 Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen laa Duggen tæt rundt om Lejren,
To na ni duembang ah kuikoemnawk loe nihcae ohhaih ahmuen taeng koimong ah angzoh o tahang; akhawnbang ah loe misatuh kaminawk ataihaih ahmuen taengah dantui to krak.
14 og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim paa Jorden.
Dantui anghmat pacoengah, khenah, praezaek ih long nui ah, dantui baktih kangbuet luet tetta kaom, hmuen to oh.
15 Da Israeliterne saa det, spurgte de hverandre: »Hvad er det?« Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: »Det er det Brød, HERREN har givet eder til Føde!
To hmuen to Israel kaminawk mah hnuk o naah, hae loe manna maw? tiah maeto hoi maeto a thuih o. To hmuen loe timaw, tito panoek o ai. Mosi mah nihcae khaeah, Hae loe na caak o hanah Angraeng mah paek ih takaw ni.
16 Og saaledes har HERREN paabudt: I skal samle deraf, enhver saa meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!«
Angraeng mah, Kami boih mah caak kakhawt ah akhui oh; kahni im ah kaom a caanawk caak khawt ah, kami maeto mah omer maeto akhui o hanah a thuih pae.
17 Israeliterne gjorde nu saaledes, og de samlede, nogle mere og andre mindre;
A thuih ih lok baktih toengah Israel kaminawk mah sak o; thoemto kaminawk loe kapop ah akhuih o, thoemto kaminawk mah loe zetta ah akhuih o.
18 og da de maalte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til Føde.
To tiah akhui o ih manna to omer hoi tah o naah, kapop ah akhui kami doeh amtlai ai; zetta akhui kami doeh vawt ai; kami boih mah caak khawt ah akhuih o.
19 Derpaa sagde Moses til dem: »Ingen maa gemme noget deraf til næste Morgen!«
To naah Mosi mah nihcae khaeah, Mi kawbaktih doeh akhawnbang khoek to amtlai o sak hmah, tiah a naa.
20 Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred paa dem.
Toe thoemto kaminawk mah Mosi mah thuih ih lok to tahngai o ai; akhawnbang khoek to a suek o; toe qong moe, ahmui set pae; to pongah Mosi loe nihcae nuiah palungphui.
21 Saaledes samlede de nu hver Morgen, enhver saa meget som han havde behov. Men naar Solen begyndte at brænde, smeltede det.
Akhawnbang kruek kami boih mah angmacae caak khawt ah akhui o; ni bet naah loe, amkaw boih.
22 Paa den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt saa meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses;
Ni tarukto naah loe kaminawk mah takaw baktiah alet hnetto kamtlai ah akhui o; kami maeto hanah omer hnetto akhuih o; rangpui ukkungnawk loe caeh o moe, to hmuen to Mosi khaeah thuih pae o.
23 men han sagde til dem: »Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!«
Mosi mah nihcae khaeah, Angraeng mah, khawnbang loe kaciim Angraeng anghakhaih ni, Sabbath ah oh, to pongah hmai paaem koi hmuen to hmai paaem oh ah loe, bueh koi to buet o coek ah; kamtlai to akhawnbang khoek to kahoih ah pakuem oh, tiah a thuih, tiah a naa.
24 De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.
To pongah Mosi mah thuih ih lok baktih toengah, akhawnbang caak hanah a suek o; toe hmuisae ai, qong doeh qong ai.
25 Derpaa sagde Moses: »Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude paa Marken.
Mosi mah nihcae khaeah, to takaw to vaihniah caa oh; vaihni loe Angraeng ih Sabbath ah oh pongah, to hmuen to long ah na hnu o mak ai.
26 I seks Dage skal I samle det, men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, er der intet at finde.«
Ni tarukto naah akhui oh loe patung oh; toe ni sarihto Sabbath niah loe maeto doeh na hnu o mak ai, tiah a naa.
27 Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud paa den syvende Dag for at samle; men de fandt intet.
Toe thoemto kaminawk loe akhuih han caeh o nganga; toe maeto doeh hnu o ai.
28 Da sagde HERREN til Moses: »Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Nangcae mah nasetto maw kang paek o ih lok hoi kai ih kaalok to na aek o han vop?
29 Betænk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder paa den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen maa forlade sin Bolig paa den syvende Dag!«
Angraeng mah Sabbath to ang paek o; to pongah ni tarukto ni ah ni hnetto caak hanah takaw to ang paek o; kami boih ni sarihto naah loe angmah ohhaih ahmuen ah om o boih nasoe loe, mi doeh a ohhaih ahmuen hoi tasa bangah tacawt hmah nasoe, tiah a naa.
30 Da hvilede Folket paa den syvende Dag.
To pongah kaminawk loe ni sarihto naah anghak o.
31 Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager.
Israel kaminawk mah to ih takaw to manna, tiah kawk o; to takaw loe coriander amu baktiah oh, anglung moe, khoitui hoi sak ih takaw baktiah luep.
32 Moses sagde fremdeles: »Saaledes har HERREN paabudt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!«
Mosi mah Angraeng mah paek ih lok loe hae tiah oh; Izip prae thung hoiah kang zaeh o naah, praezaek ah kang pacah o ih takaw to angzo han koi na caanawk mah hnuk o thai hanah, manna to omer maeto kakoi ah suem oh, tiah a thuih, tiah a naa.
33 Og Moses sagde til Aron: »Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran HERRENS Aasyn for at gemmes til eders Efterkommere!«
To pongah Mosi mah Aaron khaeah, Boengloeng maeto la ah loe, to thungah manna omer maeto kakoi ah thaeng ah; na caanawk han pakuem pae hanah, Angraeng hmaa ah suem ah, tiah a naa.
34 Og Aron gjorde, som HERREN havde paalagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.
Angraeng mah Mosi khaeah thuih ih lok baktih toengah pakuem hanah, hnukung hmaa ah Aaron mah thaengh.
35 Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve Aar, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af Kana'ans Land.
Anghakhaih prae pha o ai karoek to Israel kaminawk mah saning qui palito thung manna to caak o; Kanaan prae phak khoek to manna to a caak o.
36 En Omer er Tiendedelen af en Efa.
Ephah hato thungah maeto loe omer maeto ah oh.
