2 Mosebog 15
1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!
Hat navah, Mosi hoi Isarelnaw ni BAWIPA koe la a sak awh e teh, BAWIPA ni a lentoenae hoi a tâ dawkvah ama pholennae la sak awh sei. Marang hoi marangransanaw tuipui thung koung a tâkhawng toe.
2 HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
BAWIPA teh ka thaonae hoi ka la lah ao. Ama teh na ka rungngangnae lah ao. Hote Cathut teh kai ni ka bawk e Cathut lah ao dawkvah, ka pholen han. Ka mintoenaw e Cathut lah ao dawkvah ka oup han.
3 HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!
BAWIPA teh ransa lah ao. A min teh Jehovah doeh.
4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,
Faro siangpahrang e rangleng hoi a ransanaw teh tuipui dawk koung a tâkhawng. A rawi e bawinaw hai tuipui paling dawk koung a bo awh.
5 Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.
Kadung poung e hmuen dawk muen a ramuk. Talung patetlah thung a bo awh.
6 Din højre, HERRE, er herlig i Kraft, din højre, HERRE, knuser Fjenden.
Oe BAWIPA, Aranglae na kut teh hnosakthainae hoi a lentoe teh, Oe BAWIPA, aranglae na kut ni tarannaw koung a raphoe.
7 I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Straa.
Nang na ka tarannaw hah na lentoenae naw hoi koung na tâkhawng. A lungkhueknae a patoun teh songnawng patetlah ahnimouh teh a kak.
8 Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.
Na hnong dawk e kâha lahoi tui teh na kâcu sak teh, Kalawng e tui barukbaruk a phuen sak teh, tuipui thung kadung poung e tui hah a kamkak.
9 Fjenden tænkte: »Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær paa dem; jeg drager mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.«
Taran ni kai na pâlei han. ahnimouh ka pha han. Lawp e hno hah ka kârei vaiteh ahnimouh koe ka ngainae akuep han. Tahloi tabu dawk e ka rasa vaiteh, ka kut hoi ahnimouh teh koung ka thei han telah a dei.
10 Du blæste med din Aande, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.
BAWIPA ni kahlî a hmu teh, tuipui ni ahnimouh muen a ramuk teh katha kaawm poung e tui dawk talung patetlah a bo awh.
11 Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordaad, underfuld i dine Gerninger!
Oe BAWIPA, cathutnaw thung dawk nang patetlae Cathut apine kaawm. Thoungnae lahoi ka lentoe e, pholen nah, taki kaawm e, kângairu hno ka sak e, Nang hoi bang patet e cathut maw ka kâvan.
12 Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.
Aranglae kut na dâw nah ahnimouh teh talai ni koung a payawp.
13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.
Na taran e taminaw hah lungmanae lahoi na hrawi. Kathounge na onae hmuen koe tha onae lahoi na hrawi.
14 Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.
Miphunnaw ni kamthang a thai awh vaiteh a taki awh han. Filistin khocanaw teh a lungpuen awh han.
15 Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af Rædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.
Edom kahrawikungnaw kângairunae, Moab ram e ransanaw teh pâyawnae, Kanaan khocanaw pueng teh lungpoutnae koe a pha awh han.
16 Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de maalløse som Sten, til dit Folk var naaet frem, o HERRE, til Folket, du vandt dig, var naaet frem.
Oe BAWIPA, na taminaw ni a tapoung toteh, Na ran e taminaw ni a tapoung toteh, Hote miphunnaw pueng ni takinae lungthin, lungpuennae a tawn awh vaiteh, Na kut hno sakthainae dawk ahnimouh teh talung patetlah duem ao awh han.
17 Du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, paa det Sted du beredte dig til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.
Oe BAWIPA, râw coe hane mon, Na o nahanelah na sak e hmuen koe na taminaw na kâenkhai han. Oe BAWIPA, na kut hoi sak e kathoung e hmuen koe hmuen na ta han.
18 HERREN er Konge i al Evighed!
BAWIPA ni a yungyoe uk na lawiseh telah la a sak awh.
19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod HERREN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet paa tør Bund.
Bangkongtetpawiteh, Faro siangpahrang e marangnaw, ranglengnaw, marangransanaw teh tuipui dawk a kâen teh BAWIPA ni ahnimae lathueng tuipui hoi muenli sak. Isarel miphunnaw teh tuipui lungui vah talai dawk a cei awh.
20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,
Aron e a tawn canu, profet napui Miriam ni cecak a sin teh, napuinaw pueng ni hai cecak khawng hoi a hnuk a kâbang awh.
21 og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!
Miriam ni hai BAWIPA teh a lentoe teh tânae a hmu dawkvah, Ama teh pholen awh sei. Marang hoi marangransanaw hah tuipui thungvah koung a pabo toe telah ahnimouh hoi cungtalah la a sak awh.
22 Derpaa lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.
Hahoi, Mosi ni Isarelnaw hah tuipui paling koe lahoi a hrawi teh, ahnimouh teh Sur kahrawngum vah a pha awh. Hote kahrawng dawk hnin thum touh kahlawng a cei awh teh tui hmawt awh hoeh.
23 Saa naaede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.
Marah tie hmuen koe a pha awh navah, Marah tui teh akha dawkvah net thai awh hoeh. Hatdawkvah, Hote hmuen hah Marah telah a kaw awh.
24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?«
Taminaw ni Mosi yonpen awh teh bangtelamaw nei han ti hoi a phuenang awh.
25 Men han raabte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem paa Prøve.
Mosi ni BAWIPA a kaw teh BAWIPA ni thingkung buet touh a patue. Hote akung tui dawk a tâkhawng nah tui teh a radip. Hote hmuen koe ahnimouh a tanouk teh phunglam a sak pouh e teh,
26 Og han sagde: »Hvis du vil høre paa HERREN din Guds Røst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, saa vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HERREN er din Læge!«
Nangmouh ni BAWIPA Cathut e lawk hah kahawicalah na ngai teh a ngai e hno na sak teh a kâpoelawknaw hah na ngai teh aphunglawknaw pueng na tarawi pawiteh, Izipnaw koe ka pha sak e Lacik hah nangmouh koe ka phat sak mahoeh. Bangkongtetpawiteh, nangmae patawnae kadamsakkung, BAWIPA lah ka o telah ati.
27 Derpaa kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.
Hat hnukkhu, tuido hlaikahni touh, samtue 70 touh a onae Elim kho a pha awh teh, Hote hmuen dawk tui onae koe tengpam vah rim a tuk awh.
