2 Mosebog 15
1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!
Moses neh Israel ca rhoek loh BOEIPA taengah he laa he a sak uh. Te vaengah, “A phul la aka phul marhang neh a soah aka ngol khaw tuipuei khuila a phok coeng dongah BOEIPA te ka hlai eh.
2 HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.
Ka Pathen he kai ham ka sarhi neh BOEIPA tah ka laa neh khangnah la om. A pa Pathen amah te ka uem vetih amah te ka pomsang ni.
3 HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!
BOEIPA tah caemtloek hlang coeng tih, a ming tah YAHWEH ni.
4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,
Pharaoh kah leng neh a caem te tuipuei la a dong pah tih a boeilu hlangrhoei te carhaek tuipuei ah a buek sak.
5 Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.
Tuidung loh amih te a thing tih a laedil ah lungto bangla suntla.
6 Din højre, HERRE, er herlig i Kraft, din højre, HERRE, knuser Fjenden.
BOEIPA nang kah bantang kut tah thadueng neh thangpom uh tih, BOEIPA nang kah bantang kut loh thunkha khaw a noi.
7 I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Straa.
Na hoemdamnah cangpai lamloh nang aka thoh thil khaw, na koengloeng tih na thinsa na tueih vaengah, amih te divawt bangla a hlawp.
8 Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.
Na hnarhong dongkah yilh lamloh tui hol uh tih, tuipuei tuilung ah tuidung aka dok uh tuisih khaw som bangla pai.
9 Fjenden tænkte: »Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær paa dem; jeg drager mit Sværd, min Haand skal udrydde dem.«
Thunkha long tah ka hloem vetih ka kae vaengah ka hinglu a cung hil amih te kutbuem la ka tael ni. Ka cunghang te ka yueh vetih ka kut loh amih a pang bitni,” a ti.
10 Du blæste med din Aande, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.
“Na hil neh na hmuh tih tuipuei loh amih a khuk vaengah tah tui khuet khuiah kawnlawk bangla buek.
11 Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordaad, underfuld i dine Gerninger!
Namah bangla pathen rhoek lakli ah unim aka om? BOEIPA aw, namah bangla hmuencim ah unim a thangpom? Khobaerhambae a saii bangla koehnah khaw rhih om pai.
12 Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.
Na bantang kut na thueng vaengah amih te diklai loh a dolh.
13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.
Pilnam na tlan te na sitlohnah neh na mawt vetih na tolkhoeng cim la na sarhi neh na khool ni.
14 Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.
Pilnam loh a yaak vetih tlai uh ni. Philistia khosa rhoek te bungtloh loh a kawlek ni.
15 Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af Rædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.
Edom khoboei rhoek te let uh vetih Moab ngalhatung rhoek te thuennah loh a tuuk ni. Kanaan khosa rhoek khaw boeih paci uh ni.
16 Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de maalløse som Sten, til dit Folk var naaet frem, o HERRE, til Folket, du vandt dig, var naaet frem.
Na ban tanglue lamloh amih soah mueirhih neh birhihnah khaw tla ni. BOEIPA namah kah pilnam a khum hil, na lai pilnam a khum hil lungto bangla kuemsuem uh bitni.
17 Du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, paa det Sted du beredte dig til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.
Amih te na khuen vetih na rho tlang dongah na phung ni. BOEIPA aw te hmuen ah khosak ham na saii tih ka Boeipa kah rhokso khaw namah kut long ni a saii.
18 HERREN er Konge i al Evighed!
BOEIPA ni kumhal ham a manghai yoeyah eh,” a ti uh.
19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod HERREN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet paa tør Bund.
Te vaengah Pharaoh kah marhang tah amah kah leng neh a marhang caem te khaw tuili khuila kun uh. Te dongah BOEIPA loh amih soah tuipuei tui te a mael sak. Tedae Israel ca rhoek tah tuipuei tuilung kah laiphuei dongah cet uh.
20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,
Te vaengah Aaron ngannu, tonghmanu Miriam loh a kut dongah kamrhing a muk. A hnukah manu boeih khaw kamrhing neh lamnah neh ha pawk uh.
21 og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!
Te vaengah amih te Miriam loh, “Marhang te phul la phul cakhaw a sokah aka ngol te tuili khuila a phok coeng dongah BOEIPA te hlai uh pai,” tila a doo.
22 Derpaa lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.
Te phoeiah Moses loh Israel te carhaek tuipuei lamloh a khuen tih Shur khosoek la pawk uh. Tedae hnin thum caeh kah khosoek ah tah tui hmu uh voel pawh.
23 Saa naaede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.
Marah la a pawk vaengah khaw Marah tui te khahing tih ok la lo pawh. Te dongah a ming khaw Marah a sui uh.
24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?«
Te vaengah pilnam te Moses taengah nul uh tih, “Balae n'ok eh?” a ti uh.
25 Men han raabte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem paa Prøve.
Tedae BOEIPA taengah pang tih BOEIPA loh a thuinuet thing te tui khuila a voeih daengah tui khaw tui. Anih ham oltlueh neh laitloeknah ni pahoi a khueh pah tih pahoi a noemcai coeng.
26 Og han sagde: »Hvis du vil høre paa HERREN din Guds Røst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, saa vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HERREN er din Læge!«
Te vaengah, “BOEIPA na Pathen ol te na yaak rhoe na yaak tih a mikhmuh ah a thuem la na saii atah a olpaek te hnakaeng lamtah a oltlueh te boeih tuem. Nang aka hoeih sak he BOEIPA kamah. Te dongah Egypt soah tlohtat cungkuem ka khuen te nang soah ka khueh mahpawh,” a ti.
27 Derpaa kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.
Te phoeiah Elim la pawk uh tih tuiphuet tui hlai nit neh rhophoe sawmrhih ana om. Te dongah tui taengah pahoi rhaeh uh.
