2 Mosebog 14
1 Og HERREN talede til Moses og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa:
2 »Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi-Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Ba'al-Zefon skal I lejre eder ved Havet.
— Sǝn Israillarƣa: «Silǝr burulup Migdol bilǝn dengizning ariliⱪidiki Pi-Ⱨaⱨirotning aldiƣa berip qedir tikinglar; Baal-Zefonning udulidiki dengizning boyida qedir tikinglar», degin.
3 Farao vil da tænke om Israeliterne, at de er faret vild i Landet, og at Ørkenen har sluttet dem inde;
Xuning bilǝn Pirǝwn: «Israillar zeminda ezip ⱪaldi, qɵlning iqidǝ ⱪamilip ⱪaldi» dǝp oylaydu;
4 og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, saa han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig paa Farao og hele hans Krigsmagt, og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN!« Og de gjorde saaledes.
Israillarni ⱪoƣlisun dǝp Mǝn Pirǝwnning kɵnglini ⱪattiⱪ ⱪilimǝn; xundaⱪ ⱪilip, Mǝn Pirǝwn wǝ uning pütkül ⱪoxunliri arⱪiliⱪ Ɵz uluƣluⱪumni ayan ⱪilimǝn; wǝ misirliⱪlar Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilidu, — dedi. Israillar Hudaning sɵzi boyiqǝ ⱪildi.
5 Da det nu meldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: »Hvor kunde vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!«
«U hǝlⱪ ⱪeqip kǝtti» dǝp Misirning padixaⱨiƣa hǝwǝr beriliwidi, Pirǝwn bilǝn ǝmǝldarliri hǝlⱪ toƣrisidiki ⱪararidin yenip: «Israillarni ⱪulluⱪtin ⱪoyuwǝtkinimiz, bu zadi nemǝ ⱪilƣinimiz?!» — deyixti.
6 Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
[Pirǝwn] dǝrⱨal jǝng ⱨarwisini ⱪoxturup, ɵz hǝlⱪini baxlap yolƣa qiⱪti.
7 han tog 600 udsøgte Stridsvogne og alle Ægyptens Krigsvogne, alle bemandede med Vognkæmpere.
U yǝnǝ altǝ yüz hillanƣan jǝng ⱨarwisi, xundaⱪla Misirdiki barliⱪ jǝng ⱨarwilirini yiƣdurup, ularning ⱨǝrbirigǝ lǝxkǝr baxliⱪlirini olturƣuzup elip mangdi.
8 Og HERREN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, saa han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en stærk Haands Værn.
Pǝrwǝrdigar Misirning padixaⱨi Pirǝwnning kɵnglini ⱪattiⱪ ⱪilƣini üqün, u Israillarni ⱪoƣlidi. Bu qaƣda Israillar ⱪollirini egiz kɵtürüxkǝn ⱨalda Misirdin qiⱪip bolƣanidi.
9 Og Ægypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og øvrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slaaet Lejr ved Havet, ved Pi-Hakirot over for Ba'al-Zefon.
Misirliⱪlarning [ⱨǝmmisi] yǝni Pirǝwnning barliⱪ atliri bilǝn jǝng ⱨarwiliri, atliⱪ lǝxkǝrliri bilǝn pütkül ⱪoxuni ularni ⱪoƣlap, Israillar dengiz boyiƣa qedir tikkǝn jayda, yǝni Pi-Ⱨaⱨirotning yenida, Baal-Zefonning udulida ularƣa yetixti.
10 Da nu Farao nærmede sig, saa Israeliterne op og fik Øje paa Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da raabte Israeliterne til HERREN;
Pirǝwn yeⱪinlaxⱪanda, Israillar bexini kɵtürüp ⱪariwidi, mana, misirliⱪlar ularning arⱪisidin yürüx ⱪilip ⱪoƣlap keliwatatti! Xuni kɵrgǝndǝ Israillar tolimu ⱪorⱪuxup, Pǝrwǝrdigarƣa nida-pǝryad kɵtürdi.
11 og de sagde til Moses: »Er det, fordi der ingen Grave var i Ægypten, at du har faaet os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten?
Ular Musaƣa: — Misirda gɵristan tepilmasmidi, sǝn bizni qɵldǝ ɵlsun dǝp muxu yǝrgǝ elip kǝldingƣu?! Bizni Misirdin elip qiⱪip, bizgǝ mundaⱪ ⱪilƣining nemisi?!
12 Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, og lad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen.«
Misirda turƣan waⱪtimizda biz sanga: «Bizni misirliⱪlarning ⱪulluⱪida boluximizƣa ⱪoyƣin, biz bilǝn karing bolmisun» dǝp eytmiƣanmiduⱪ? Misirliⱪlarning ⱪulluⱪida bolƣinimiz qɵlgǝ kelip ɵlginimizdin ǝwzǝl bolatti! — dedi.
13 Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke! Hold blot Stand, saa skal I se HERRENS Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi som I ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
Buning bilǝn Musa hǝlⱪⱪǝ: — Ⱪorⱪmay, tik turunglar, Pǝrwǝrdigarning bügün silǝrgǝ yürgüzidiƣan nijatini kɵrisilǝr; qünki silǝr bügün kɵrgǝn misirliⱪlarni ikkinqi kɵrmǝysilǝr.
14 HERREN skal stride for eder, men I skal tie!«
Pǝrwǝrdigar silǝr üqün jǝng ⱪilidu, lekin silǝr bolsanglar jim tursanglarla boldi, dedi.
15 Da sagde HERREN til Moses: »Hvorfor raaber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!
Andin Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Nemixⱪa sǝn Manga pǝryad kɵtürisǝn? Israillarƣa: «Aldiƣa menginglar» dǝp buyruƣin.
16 Løft din Stav og ræk din Haand ud over Havet og skil det ad i to Dele, saa Israeliterne kan vandre gennem Havet paa tør Bund.
Lekin sǝn ⱨasangni kɵtürüp ⱪolungni dengizƣa uzitip, uni ikkigǝ bɵlgin; xundaⱪta, Israillar dengizning otturisidin ⱪuruⱪ yǝr bilǝn ɵtüp ketidu.
17 Se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, saa de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig paa Farao og hele hans Krigsmagt, paa hans Vogne og Ryttere,
Mana, Mǝn ularni ⱪoƣlisun dǝp misirliⱪlarning kɵngüllirini ⱪattiⱪ ⱪilimǝn, xuning bilǝn Mǝn Pirǝwn wǝ uning pütkül ⱪoxuni, jǝng ⱨarwiliri wǝ atliⱪliri arⱪiliⱪ Ɵz uluƣluⱪimni ayan ⱪilimǝn.
18 og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg forherliger mig paa Farao, hans Vogne og Ryttere.«
Xundaⱪ ⱪilip, Mǝn Pirǝwn wǝ uning jǝng ⱨarwiliri wǝ atliⱪliri arⱪiliⱪ Ɵz uluƣluⱪimni ayan ⱪilƣinimda, misirliⱪlar Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilidu, dedi.
19 Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem
Israilning ⱪoxunining aldida yürüwatⱪan Hudaning Pǝrixtisi ǝmdi ularning kǝynigǝ ɵtti; xuningdǝk ularning aldida mangƣan bulut tüwrükimu ularning kǝynigǝ yɵtkilip,
20 og kom til at staa imellem Ægypternes og Israels Hære; og da det blev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplyste Natten. Saaledes kom de ikke hinanden nær hele Natten.
misirliⱪlarning qedirgaⱨi bilǝn Israilning qedirgaⱨining ariliⱪida tohtidi; bu bulut bir tǝrǝptǝ ⱪarangƣuluⱪ qüxürüp, yǝnǝ bir tǝrǝptǝ keqini yorutti. Buning bilǝn pütün bir keqǝ bir ⱪoxun yǝnǝ bir ⱪoxunƣa yeⱪin kelǝlmidi.
21 Moses rakte da sin Haand ud over Havet, og HERREN drev Havet bort med en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjorde Havet til tørt Land. Og Vandet delte sig.
Musa ⱪolini dengizning üstigǝ uzatti; Pǝrwǝrdigar pütün keqǝ xǝrⱪtin küqlük bir xamal qiⱪirip, dengizning süyini kǝynigǝ yandurdi; U suni yandurup dengizni ⱪuruⱪ yǝr ⱪildi, sular ikkigǝ bɵlündi.
22 Da gik Israeliterne midt igennem Havet paa tør Bund, medens Vandet stod som en Mur paa begge Sider af dem.
Xu tǝriⱪidǝ Israillar dengizning otturisidiki ⱪuruⱪ yǝrdin mengip, ɵtüp kǝtti; sular bolsa ularning ong wǝ sol yenida kɵtürülüp tamdǝk turatti.
23 Og Ægypterne, alle Faraos Heste, Vogne og Ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i Havet.
Əmma misirliⱪlar ularni ⱪoƣlap keliwatatti — Pirǝwnning barliⱪ atliri, jǝng ⱨarwiliri wǝ atliⱪ lǝxkǝrliri ularning kǝynidin dengizning otturisiƣiqǝ kǝldi.
24 Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skystøtten hen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;
Tang atⱪanda xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigar ot bilǝn bulut tüwrükidǝ turup misirliⱪlarning ⱪoxuniƣa ⱪaridi wǝ misirliⱪlarning ⱪoxuniƣa parakǝndiqilik qüxürdi.
25 og han stoppede Vognenes Hjul, saa de havde ondt ved at faa dem frem. Da sagde Ægypterne: »Lad os flygte for Israel, thi HERREN kæmper for dem imod Ægypten!«
U ularning ⱨarwilirining qaⱪlirini patⱪuzup, ⱨǝydǝp mengixini müxkül ⱪildi. Misirliⱪlar: — Yürünglar, Israilning aldidin ⱪaqayli, qünki Pǝrwǝrdigar ular üqün misirliⱪlarƣa ⱪarxi jǝng ⱪiliwatidu, — deyixti.
26 Men HERREN sagde til Moses: »Ræk din Haand ud over Havet, saa skal Vandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og Ryttere!«
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Sular yenip misirliⱪlarning üstigǝ, ularning jǝng ⱨarwilirining üstigǝ wǝ atliⱪlirining üstigǝ eⱪip berip, ularni qɵktürüwǝtsun dǝp ⱪolungni dengizning üstigǝ uzatⱪin, — dedi.
27 Da rakte Moses sin Haand ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende Ægyptere kom lige imod det, og HERREN drev Ægypterne midt ud i Havet.
Musa ⱪolini dengizning üstigǝ uzitiwidi, tang atⱪanda dengizning süyi yǝnǝ ǝsliy ⱨalitigǝ yenip kǝldi. Ⱪeqiwatⱪan misirliⱪlar eⱪinƣa ⱪarxi yügürüxti, Pǝrwǝrdigar ularni dengizning otturisida mollaⱪ atⱪuzdi.
28 Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.
Su ǝsligǝ yenip kelip, jǝng ⱨarwiliri bilǝn atliⱪlarni, yǝni Israillarning arⱪidin ⱪoƣlap dengizƣa kirgǝn Pirǝwnning pütkül ⱪoxunini ƣǝrⱪ ⱪiliwǝtti; ulardin birimu saⱪ ⱪalmidi.
29 Men Israeliterne var gaaet gennem Havet paa tør Bund, medens Vandet stod som en Mur paa begge Sider af dem.
Lekin Israillar dengizning otturisidiki ⱪuruⱪ yǝr bilǝn mengip ɵtüp kǝtti; sular ularning ong wǝ sol yenida kɵtürülüp tamdǝk turatti.
30 Og HERREN frelste paa den Dag Israel af Ægypternes Haand, og Israel saa Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.
Xu tǝriⱪidǝ Pǝrwǝrdigar u küni Israillarni misirliⱪlarning ⱪolidin ⱪutⱪuzdi; Israillar misirliⱪlarning dengizning boyida ɵlük yatⱪinini kɵrdi.
31 Da saa Israel den Stordaad, HERREN havde udført mod Ægypterne; og Folket frygtede HERREN, og de troede paa HERREN og paa hans Tjener Moses.
Israil hǝlⱪi Pǝrwǝrdigarning misirliⱪlarƣa ixlǝtkǝn zor ⱪudritini kɵrüp, Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪti; ular Pǝrwǝrdigarƣa wǝ uning ⱪuli Musaƣa ixǝndi.
