2 Mosebog 13

1 Og HERREN talede til Moses og sagde:

LEUM GOD El fahk nu sel Moses,

2 »Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der aabner Moders Liv hos Israeliterne baade af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!«

“Srela wounse mukul nukewa nu sik, tuh wounse mukul nutin mwet Israel ac wounse mukul nutin kosro ac fah ma nutik.”

3 Og Moses sagde til Folket: »Kom denne Dag i Hu, paa hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Haand førte HERREN eder ud derfra! Og der maa ikke spises syret Brød.

Moses el fahk nu sin mwet uh, “Esam len se inge — len se ma kowos tuh illa liki facl Egypt, acn se ma kowos tuh mwet kohs we. Pa inge len se ma LEUM GOD El uskowosme ke ku lulap lal. Kowos fah tia mongo bread pulol ke len se inge.

4 I Dag vandrer I ud, i Abib Maaned.

Kowos ac som liki Egypt ke len se inge ke malem se meet, malem in Abib.

5 Naar nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, saa skal du overholde denne Skik i denne Maaned.

LEUM GOD El oru sie wulela ku nu sin mwet matu lowos meet ah mu El ac sot acn sin mwet Canaan, mwet Hit, mwet Amor, mwet Hiv, ac mwet Jebus tuh in acn suwos. Ke El ac uskowosla nu in acn sac, sie facl mut ac kasrup fohk we, kowos fah akfulatye len in kufwa se inge ke malem se meet in yac nukewa.

6 I syv Dage skal du spise usyret Brød, og paa den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.

Ke len itkosr kowos fah mongo bread wangin mwe pulol kac, ac ke len se akitkosr kowos fah orek kufwa in akfulatye LEUM GOD.

7 I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der maa hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

Ke len itkosr kowos fah tia mongo bread ma orekla ke mwe pulol. Ac fah wangin mwe pulol ku bread pulol in kutena acn in facl suwos.

8 Og du skal paa den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

Ke mutaweyen len in kufwa uh, kowos in aketeya nu sin wen nutuwos lah kowos oru ma inge nukewa ke sripen ma LEUM GOD El oru nu suwos ke kowos illa liki facl Egypt.

9 Det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, for at HERRENS Lov maa være i din Mund, thi med stærk Haand førte HERREN dig ud af Ægypten.

Len in kufwa se inge ac fah sie mwe esmakin, oana mwe esmakin ma kowos kapriya ke pouwos ku ke motonsruwos. Ac fah akesmakye kowos in kalwenina in fahkak ac luti Ma Sap lun LEUM GOD, mweyen LEUM GOD El uskowosme liki facl Egypt ke ku lulap lal.

10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, Aar efter Aar.

Kowos in oru na kufwa se inge ke pacl srisrsrisri nu kac ke kais sie yac.

11 Og naar HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, saaledes som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

“LEUM GOD El ac uskowosme nu in facl sin mwet Canaan, oana El tuh orek wulela ku kac nu suwos ac mwet matu lowos meet ah. Ke El ac sot facl sacn nu suwos,

12 da skal du overlade HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for saa vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.

kowos fah srela wounse mukul nukewa nutuwos nu sin LEUM GOD, oayapa wounse mukul nutin kosro nutuwos ac fah ma lun LEUM GOD.

13 Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Smaakvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

Kais soko wounse mukul nutin donkey nutuwos an kowos ac moli ke soko sheep fusr. Kowos fin tia lungse moli, na koteya kwawal. Kowos enenu na in molela wounse mukul nukewa nutuwos uh.

14 Og naar din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

In pacl fahsru uh, ke wen nutuwos ac siyuk suwos, ‘Mea kalmen ma inge?’ kowos fah topkolos mu, ‘LEUM GOD El tuh uskutme ke ku lulap lal liki facl Egypt, acn se ma kut tuh mwet kohs we.

15 og fordi Farao gjorde sig haard og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten baade af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv, for saa vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

Ke pacl se tokosra lun acn Egypt el akupaye nankal ac tia filikutla in som, LEUM GOD El uniya wounse mukul nukewa nutin mwet Egypt, ac wounse mukul nukewa nutin kosro. Pa pwanang kut kisakin wounse mukul nutin kosro uh nu sin LEUM GOD, a kut molela wounse mukul natusr uh.

16 Og det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, thi med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten.«

Ouiya se inge ac fah sie mwe esmakin, oana sie ma kapiryang nu ke pouwos ku nu ke motonsruwos. Ac fah mwe esmakin ke LEUM GOD El tuh uskutme liki Egypt ke ku lulap lal!’”

17 Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunde komme til at fortryde det, naar de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.«

Pacl se ke tokosra lun Egypt el fuhlela mwet uh in som, God El tia usalos ke inkanek soko ma ut weacn uh nu Philistia, finne pa fototo uh. God El fahk mu, “Nga tia lungse mwet uh in ekulla nunak lalos ac folok nu Egypt ke elos liye lah elos ac enenu in mweuni mwet lokoalok lalos.”

18 Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

Ouinge El kololos ke inkanek na loeloes in acn mwesis ma som nu Meoa Srusra. Ke mwet Israel elos illa liki Egypt elos us kufwen mweun natulos.

19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: »Naar Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!«

Moses el us srel Joseph welul, oana ke Joseph el tuh arulana wili nu sin mwet Israel ac fahk, “Pacl se God El ac uskowosla liki facl se inge, kowos fah us srik in wi kowos som.”

20 De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.

Mwet Israel som liki acn Sukkoth ac tulokunak lohm nuknuk selos in acn Etham, sisken yen mwesis.

21 Men HERREN vandrede foran dem, om Dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; saa kunde de rejse baade Dag og Nat.

Ke len, LEUM GOD El fahsr meet lukelos ke sie sru in pukunyeng in akkalemye nu selos acn elos ac ut we, ac ke fong uh El fahsr meet lukelos ke sie sru in e, in sang kalem nu selos. Ouinge elos ku in fahsr ke fong ac ke len.

22 Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.

Sru in pukunyeng uh fahsr meet lukelos pacl nukewa ke len, ac sru in e uh ke fong.