2 Mosebog 13

1 Og HERREN talede til Moses og sagde:

Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya,

2 »Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der aabner Moders Liv hos Israeliterne baade af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!«

“Nyathi ka nyathi madichwo makayo nyaka walna. Nyak mokwongo mar nyodo e kind jo-Israel en mara, bed ni en dhano kata chiayo.”

3 Og Moses sagde til Folket: »Kom denne Dag i Hu, paa hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Haand førte HERREN eder ud derfra! Og der maa ikke spises syret Brød.

Eka Musa nowacho ne ogandano niya, “Paruru odiechiengni, chiengʼ mane uwuokie piny Misri, piny mane ubedoe wasumbini, nikech Jehova Nyasaye nogolou e pinyno gi lwedo maratego. Kik ucham gimoro amora moketie thowi.

4 I Dag vandrer I ud, i Abib Maaned.

Kawuono e dwe mar Abib, ema uwuokie.

5 Naar nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, saa skal du overholde denne Skik i denne Maaned.

Ka Jehova Nyasaye okelou e piny jo-Kanaan gi jo-Hiti gi jo-Amor gi jo-Hivi kod jo-Jebus, piny ma nosingore ne kwereu ni nomiu, piny mopongʼ gi chak kod mor kich; to nyaka utim sawoni e dweni:

6 I syv Dage skal du spise usyret Brød, og paa den syvende Dag skal der være Højtid for HERREN.

Kuom ndalo abiriyo chamuru Makati ma ok oketie thowi kendo chiengʼ mar abiriyo timuru nyasi ni Jehova Nyasaye.

7 I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der maa hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker.

Chamuru makati ma ok oketie thowi kuom ndalo abiriyogo; gimoro amora man-gi thowi kik yudi e kindu kata e pinyu duto.

8 Og du skal paa den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten!

Chiengʼno wachne wuodi ni, ‘Atimo ma nikech gima Jehova Nyasaye notimona kane awuok e piny Misri.’

9 Det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, for at HERRENS Lov maa være i din Mund, thi med stærk Haand førte HERREN dig ud af Ægypten.

Raparni biro bedonu kaka ranyisi e lwetu kendo e lela wangʼu ni chik Jehova Nyasaye nyaka bed e dhou kinde duto, Jehova Nyasaye nogolou e piny Misri gi lwete maratego.

10 Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, Aar efter Aar.

Rit chikni e ndalo mowal higa ka higa.

11 Og naar HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, saaledes som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,

“Bangʼ ka Jehova Nyasaye osekelou e piny jo-Kanaan mi omiyougo, kaka ne osingo ka okwongʼorenu kaachiel gi kwereu,

12 da skal du overlade HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for saa vidt det er et Handyr, skal tilhøre HERREN.

to nyaka uchiw ni Jehova Nyasaye nyak mokwongo mar nyodo. Chiayo ka chiayo madichwo makayo gin mag Jehova Nyasaye.

13 Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Smaakvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.

Nyaka uwar nyathi punda ka nyathi punda mokwong nywol ka uchiwo nyarombo kare, to ka ok iware, to tur ngʼute. Waruru kayo duto mag yawuotu.

14 Og naar din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten, af Trællehuset;

“E kinde mabiro, ka wuodi nopenji ni, ‘Ma to nyiso angʼo?’ To nyise ni, ‘Jehova Nyasaye nogolowa e piny Misri gi lwete maratego kama ne wabede wasumbini.

15 og fordi Farao gjorde sig haard og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten baade af Folk og Fæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der aabner Moders Liv, for saa vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi!

Kane Farao kuom wich teko mare otamore weyowa mondo wadhi, Jehova Nyasaye nonego nyithindo makayo duto mag dhano gi mag jamni, e piny Misri. Ma emomiyo atimo ne Jehova Nyasaye misango gi nyithind jamni machwo makayo, to wawaro yawuotwa kwachiwo gik moko kargi.’

16 Og det skal være dig som et Tegn paa din Haand og et Erindringsmærke paa din Pande, thi med stærk Haand førte HERREN os ud af Ægypten.«

Kendo obiro bedoni kaka ranyisi e lweti kendo kido e lela wangʼi ni Jehova Nyasaye nogolowa e piny Misri gi lwete maratego.”

17 Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunde komme til at fortryde det, naar de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.«

Kane Farao oweyo ogandano odhi, Nyasaye ne ok oweyogi giluwo yo mangʼado e piny jo-Filistia, kata obedo ni yorno ne ngʼado machiegni. Nimar Nyasaye nowacho niya, “Ka jogi oromo gi lweny, to ginyalo loko pachgi mi gidog e piny Misri.”

18 Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.

Omiyo Nyasaye notelonegi ma giluwo yo malworo thim mochomo Nam Makwar. Jo-Israel nowuok e piny Misri ka oikore ne lweny.

19 Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels Sønner i Ed og sagt: »Naar Gud ser til eder, skal I føre mine Ben med eder herfra!«

Musa nokawo choke Josef ka nowuok nimar Josef noketo yawuot Israel osingore ka kwongʼore. Nowacho niya, “Nyasaye biro resou adier, bangʼe nyaka utingʼ chokena ka ua ka.”

20 De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af Ørkenen.

Kane gisewuok Sukoth, ne gibworo Etham e lak thim.

21 Men HERREN vandrede foran dem, om Dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; saa kunde de rejse baade Dag og Nat.

Godiechiengʼ Jehova Nyasaye netelonegi gi bor polo mondo otelnegi e yorgi kendo gotieno notelonegi gi ligek mach mondo omigi ler, mondo mi negiwuothi odiechiengʼ kata otieno.

22 Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøtten om Natten.

Boche mag polo mane otelonegi godiechiengʼ kata ligek mach mane otelonegi gotieno ne ok owuok kama ne entiere e nyim ogandano.