2 Mosebog 12
1 Derpaa talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
Pǝrwǝrdigar Misir yurtida Musa wǝ Ⱨarunƣa mundaⱪ dedi: —
2 »Denne Maaned skal hos eder være Begyndelsesmaaneden, den skal hos eder være den første af Aarets Maaneder.
Bu ay silǝrgǝ aylarning iqidǝ bexi, yilning tunji eyi bolidu.
3 Tal til hele Israels Menighed og sig: Paa den tiende Dag i denne Maaned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.
Silǝr pütün Israil jamaitigǝ sɵz ⱪilip: — Bu ayning oninqi küni ⱨǝmminglar atiliringlarning ailisi boyiqǝ bir ⱪozini elinglar; ⱨǝrbir ailigǝ birdin ⱪoza elinglar.
4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter, hvad hver enkelt kan spise.
Əgǝr mǝlum bir ailǝ bir ⱪozini yǝp bolalmiƣudǝk bolsa, undaⱪta ɵy igisi yenidiki ⱪoxnisi bilǝn birlixip adǝm saniƣa ⱪarap bir ⱪoza elinglar; ⱨǝrbir kixining ixtiⱨasiƣa ⱪarap ⱨesablap muwapiⱪ bir ⱪoza ⱨazirlanglar.
5 Det skal være et lydefrit, aargammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Faarene eller Gederne.
Ⱨǝrbiringlar tallaydiƣan ⱪozanglar bejirim, bir yaxliⱪ ǝrkǝk bolsun; ⱪoy yaki ɵqkǝ padiliridin tallansimu bolidu.
6 I skal have det gaaende til den fjortende Dag i denne Maaned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
Ⱪozini bu ayning on tɵtinqi künigiqǝ yeninglarda turƣuzunglar, — degin. — Xu küni Israilning pütkül jamaiti talliƣan melini gugumda soysun.
7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det paa de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
Andin ular uning ⱪenidin elip gɵx yeyilgǝn ɵyning ixikning bax tǝripigǝ ⱨǝm ikki yan kexikigǝ sürkǝp ⱪoysun.
8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.
Ular xu keqisi gɵxini otta kawap ⱪilip yesun; uni petir nan wǝ aqqiⱪ-qüqük kɵktat bilǝn ⱪoxup yesun.
9 I maa ikke spise noget deraf raat eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad maa ikke være skilt fra.
Ⱪǝt’iy ham yaki suda pixurup yemǝnglar, bǝlki uni bax, put wǝ iq-ⱪarinliri bilǝn otta kawap ⱪilip yǝnglar.
10 I maa intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.
Uning ⱨeqnemisini ǝtigǝ ⱪaldurmanglar. Əgǝr ǝtigǝ exip ⱪalƣanliri bolsa, uni otⱪa selip kɵydürüwetinglar.
11 Og naar I spiser det, skal I have Bælte om Lænden, Sko paa Fødderne og Stav i Haanden, og I skal spise det i største Hast. Det er Paaske for HERREN.
Silǝr uni mundaⱪ ⱨalǝttǝ yǝnglar: — Uni yegǝndǝ bǝlliringlarni qing baƣlap, ayaƣliringlarƣa kǝx kiyip, ⱪolliringlarda ⱨasa tutⱪan ⱨalda tez yǝnglar. U bolsa Pǝrwǝrdigarning «ɵtüp ketix» ⱪozisidur.
12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslaa alt det førstefødte i Ægypten baade blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
Qünki Mǝn u keqisi Misir zeminini kezip ɵtimǝn; Mǝn Misir zeminida mǝyli insan bolsun, mǝyli ⱨaywan bolsun ularning tunji tuƣulƣan ǝrkikining ⱨǝmmisini ɵltürimǝn; xuning bilǝn Mǝn Misirning barliⱪ but-ilaⱨlirining üstidin ⱨɵküm qiⱪirimǝn; Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
13 Men for eder skal Blodet paa Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, naar jeg slaar Ægypten.
Xu ⱪurbanliⱪning ⱪeni silǝr olturƣan ɵylǝrdǝ silǝrgǝ [nijat] bǝlgisi bolidu; bu ⱪanlarni kɵrginimdǝ silǝrgǝ ɵtüp turimǝn. Xuning bilǝn Misir zeminini urƣinimda ⱨalakǝt elip kelidiƣan waba-apǝt silǝrgǝ tǝgmǝydu.
14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.
Bu kün silǝrgǝ hatirǝ kün bolsun; uni Pǝrwǝrdigarning ⱨeyti süpitidǝ ɵtküzüp tǝbriklǝnglar; ǝbǝdiy bǝlgilimǝ süpitidǝ nǝsildin-nǝsilgǝ mǝnggü ɵtküzünglar.
15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.
Yǝttǝ kün petir nan yǝnglar; birinqi küni ɵyünglardin [barliⱪ] hemirturuqlarni yoⱪ ⱪilinglar; qünki kimki birinqi kündin tartip yǝttinqi küngiqǝ boldurulƣan nan yesǝ, xu kixi Israil ⱪataridin üzüp taxlinidu.
16 Paa den første Dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes paa den syvende Dag. Intet Arbejde maa udføres paa dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet maa I tilberede.
Birinqi küni silǝr muⱪǝddǝs ibadǝt soruni tüzünglar; yǝttinqi künimu ⱨǝm xundaⱪ bir muⱪǝddǝs ibadǝt soruni ɵtküzülsun. Bu ikki kün iqidǝ ⱨeqⱪandaⱪ ix-ǝmgǝk ⱪilinmisun; pǝⱪǝt ⱨǝr kixining yǝydiƣinini tǝyyarlaxⱪa munasiwǝtlik ixlarnila ⱪilsanglar bolidu.
17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi paa denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.
Mǝn dǝl xu küni silǝrni ⱪoxun-ⱪoxun boyiqǝ Misir zeminidin qiⱪarƣinim üqün silǝr petir nan ⱨeytini ɵtküzünglar; xu künni nǝsildin-nǝsilgǝ ǝbǝdiy bǝlgilimǝ süpitidǝ ⱨeyt küni ⱪilip bekitinglar.
18 Paa den fjortende Dag i den første Maaned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Maanedens en og tyvende Dag om Aftenen.
Birinqi ayning on tɵtinqi küni, kǝqⱪurundin tartip xu ayning yigirmǝ birinqi küni kǝqⱪurunƣiqǝ, petir nan yǝnglar.
19 I syv Dage maa der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede saa vel som de indfødte i Landet.
Yǝttǝ kün iqidǝ ɵyliringlarda ⱨeq hemirturuq bolmisun; qünki musapir bolsun, zeminda tuƣulƣan bolsun, kimki boldurulƣan nǝrsilǝrni yesǝ xu kixi Israil jamaitidin üzüp taxlinidu.
20 I maa ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød.«
Silǝr ⱨeqⱪandaⱪ boldurulƣan nǝrsini yemǝy, ⱪǝyǝrdila tursanglar, petir nan yǝnglar.
21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: »Gaa ud og hent eder Smaakvæg til eders Familier og slagt Paaskeofferet;
Musa Israilning barliⱪ aⱪsaⱪallirini qaⱪirip ularƣa: — Berip ⱨǝrbiringlarning ailisi boyiqǝ ɵzünglarƣa bir ⱪozini tartip qiⱪirip pasha ⱪozisini soyunglar.
22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf paa Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder maa gaa ud af sin Husdør før i Morgen.
Andin bir tutam zupa elip uni ⱪaqidiki ⱪanƣa qilap, ⱪaqidiki ⱪanni ixikning bexi wǝ ikki kexikigǝ sürkǝnglar. Silǝrdin ǝtigǝngiqǝ ⱨeqkim ɵyining ixikidin ⱪǝt’iy qiⱪmisun.
23 Thi HERREN vil gaa omkring og slaa Ægypterne, og naar han da ser Blodet paa Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gaa Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slaa eder.
Qünki Pǝrwǝrdigar misirliⱪlarni urup ⱨalak ⱪilix üqün, zeminni kezip ɵtidu; U ixikning bexi wǝ ikki kexikidiki ⱪanni kɵrgǝndǝ, Pǝrwǝrdigar ⱨalak ⱪilƣuqining ɵyliringlarƣa kirip silǝrni uruxidin tosux üqün [muⱨapizǝt ⱪilip] ixikning aldiƣa ɵtüp turidu.
24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.
Bu rǝsim-ⱪaidini ɵzünglar wǝ baliliringlar üqün ǝbǝdiy bir bǝlgilimǝ süpitidǝ tutunglar.
25 Og naar I kommer til det Land, HERREN vil give eder, saaledes som han har forjættet, saa skal I overholde denne Skik.
Silǝr Pǝrwǝrdigar Ɵz wǝdisi boyiqǝ silǝrgǝ beridiƣan zeminƣa kirgininglarda bu ⱨeytliⱪ ibadǝtni tutunglar.
26 Naar da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?
Baliliringlar silǝrdin: «bu ibaditinglarning mǝnisi nemǝ?» — dǝp sorisa,
27 saa skal I svare: Det er Paaskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!« Da bøjede Folket sig og tilbad.
silǝr: «Bu misirliⱪlarni urƣinida, Misirda Israillarning ɵylirining aldiƣa ɵtüp turup, bizning ɵydikilirimizni ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigarƣa bolƣan «ɵtüp ketix» ⱪurbanliⱪi bolidu» — dǝnglar. Xuni angliƣanda, hǝlⱪ engixip [Hudaƣa] sǝjdǝ ⱪildi.
28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.
Andin Israillar ⱪaytip berip, Pǝrwǝrdigar dǝl Musa bilǝn Ⱨarunƣa ǝmr ⱪilƣandǝk ix kɵrdi.
29 Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.
Wǝ xundaⱪ boldiki, yerim keqǝ bolƣanda, Pǝrwǝrdigar Pirǝwnning tǝhtidǝ olturuwatⱪan tunjisidin tartip zindanda yetiwatⱪan mǝⱨbusning tunjisiƣiqǝ, Misir zeminidiki tunji oƣullarning ⱨǝmmisini urup ɵltürdi, xundaⱪla u ⱨaywanatlarning tunji tuƣulƣanliriningmu ⱨǝmmisini ɵltürdi.
30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
Adǝm ɵlmigǝn birmu ɵy ⱪalmiƣaqⱪa, xu keqisi Pirǝwnning ɵzi, uning barliⱪ ǝmǝldarliri wǝ barliⱪ misirliⱪlar keqidǝ ornidin ⱪopti; Misir zeminida intayin ⱪattiⱪ pǝryad kɵtürüldi.
31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: »Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.
Pirǝwn keqidǝ Musa bilǝn Ⱨarunni qaⱪirtip: — Turunglar, silǝr wǝ Israillar bilǝn billǝ mening hǝlⱪimning arisidin qiⱪip ketinglar; eytⱪininglardǝk berip, Pǝrwǝrdigarƣa ibadǝt ⱪilinglar!
32 Tag ogsaa eders Smaakvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed ogsaa om Velsignelse for mig!«
Silǝrning degininglar boyiqǝ ⱪoy, ɵqkǝ, kala padilirinimu elip ketinglar; mǝn üqünmu bǝht-bǝrikǝt tilǝnglar, — dedi.
33 Og Ægypterne trængte paa Folket for at paaskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: »Vi mister alle Livet!«
Misirliⱪ puⱪralarmu «ⱨǝmmimiz ɵlüp kǝtküdǝkmiz» deyixip, hǝlⱪni zemindin tez qiⱪiriwetix üqün ularni ketixkǝ aldiratti.
34 Og Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejgtrugene paa Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.
Hǝlⱪ tehi bolmiƣan hemirlirini elip, uni tǝngnilǝrgǝ selip, kiyim-keqǝkliri bilǝn yɵgǝp, mürilirigǝ elip kɵtürüp mengixti.
35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
Israillar Musaning tapiliƣini boyiqǝ ⱪilip, misirliⱪlardin kümüx buyumlar, altun buyumlar wǝ kiyim-keqǝklǝrni sorap elixti.
36 og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, saa de havde givet dem, hvad de bad om. Saaledes tog de Bytte fra Ægypterne.
Pǝrwǝrdigar hǝlⱪni misirliⱪlarning kɵz aldida iltipat tapⱪuzƣini üqün misirliⱪlar ularning ɵzliridin soriƣanlirini bǝrdi; xundaⱪ ⱪilip Israillar misirliⱪlardin ƣǝniymǝtlǝrni elip kǝtti.
37 Saa brød Israeliterne op fra Ra'meses til Sukkot, henved 600 000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
Xuning bilǝn Israillar balilarni ⱨesabⱪa almiƣanda altǝ yüz mingqǝ ǝrkǝk bolup, Ramsǝstin qiⱪip, Sukkot xǝⱨirigiqǝ piyadǝ mangdi.
38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Smaakvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.
Ular bilǝn billǝ qong bir top xalƣut hǝlⱪmu ularƣa ⱪoxulup mangdi, yǝnǝ nurƣun qarwilar, kɵpligǝn kala-ⱪoy padiliri bilǝn billǝ qiⱪti.
39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at faa Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.
Misirdin alƣaq qiⱪⱪan hemirdin ular petir nan-toⱪaqlarni ǝtti; qünki ular Misirda birdǝm-yerim dǝm turƣuzulmay ⱨǝydǝlgini üqün hemir bolmiƣanidi; ular ɵzliri üqün yemǝklik tǝyyarliwelixⱪimu ülgürǝlmigǝnidi.
40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 Aar.
Israillarning Misirda turƣan waⱪti jǝmiy tɵt yüz ottuz yil boldi.
41 Netop paa den Dag da de 430 Aar var til Ende, drog alle HERRENS Hærskarer ud af Ægypten.
Xundaⱪ boldiki, xu tɵt yüz ottuz yil toxⱪanda, dǝl xu künidǝ Pǝrwǝrdigarning barliⱪ ⱪoxunliri Misir zeminidin qiⱪip kǝtti.
42 En Vaagenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vaagenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.
Xu küni keqidǝ ular Misir zeminidin qiⱪirilƣini üqün, xu keqini ular Pǝrwǝrdigarning keqisi dǝp tutuxi kerǝk; xu keqini barliⱪ Israillar ǝwladtin ǝwladⱪiqǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap tutup, tünixi kerǝk.
43 HERREN sagde til Moses og Aron: »Dette er Ordningen angaaende Paaskelammet: Ingen fremmed maa spise deraf.
Pǝrwǝrdigar Musa bilǝn Ⱨarunƣa mundaⱪ degǝnidi: — Pasha ⱪozisi toƣrisidiki bǝlgilimǝ xu bolsunki: — Ⱨeqⱪandaⱪ yat ǝllik adǝm uningdin yemisun.
44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, maa spise deraf, saafremt du har faaet ham omskaaret.
Lekin ⱨǝrkimning pulƣa setiwalƣan ⱪuli bolsa, u hǝtnǝ ⱪilinsun, andin uningdin yesun.
45 Ingen indvandret eller Daglejer maa spise deraf.
Əmma ɵyünglarda waⱪitliⱪ turuwatⱪan musapir yaki mǝdikar buningdin yesǝ bolmaydu.
46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet maa bringes ud af Huset; I maa ikke sønderbryde dets Ben.
Gɵxni baxⱪa bir ɵygǝ elip qiⱪmiƣin; birla ɵydǝ yeyilsun; ⱪozining ⱨeqbir sɵngiki sundurulmisun.
47 Hele Israels Menighed skal fejre Paasken.
Pütkül Israil jamaiti bu ⱨeytni ɵtküzsun.
48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Paaske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; saa maa han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskaaren maa spise deraf.
Əgǝr sening bilǝn birgǝ turƣan musapir bolsa, Pǝrwǝrdigarƣa atap pasha ⱨeytini ɵtküzmǝkqi bolsa, undaⱪta aldi bilǝn barliⱪ ǝrkǝkliri hǝtnǝ ⱪilinsun; andin kelip ⱨeyt ɵtküzsun. U zeminda tuƣulƣan kixidǝk sanalsun. Lekin ⱨeqbir hǝtnisiz adǝm uningdin yemisun.
49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder.«
Zeminda tuƣulƣan kixi ⱨǝm aranglarda turƣan musapir üqün ohxax ⱪanun-bǝlgilimǝ bolsun.
50 Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.
Xuning bilǝn Israillarning ⱨǝmmisi dǝl Pǝrwǝrdigar Musa bilǝn Ⱨarunƣa buyruƣandǝk xu ixlarni ada ⱪildi.
51 Paa denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
Xu künning ɵzidǝ Pǝrwǝrdigar Israillarni ⱪoxun-ⱪoxun boyiqǝ Misir zeminidin qiⱪardi.
