2 Mosebog 12
1 Derpaa talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesene Aronikiznia Isipi mopafina znasami'ne,
2 »Denne Maaned skal hos eder være Begyndelsesmaaneden, den skal hos eder være den første af Aarets Maaneder.
Tamagritera ama ikamo'a ese ika eri agafa hiankino, mago kafumofona ese ika megahie.
3 Tal til hele Israels Menighed og sig: Paa den tiende Dag i denne Maaned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.
Hagi maka Israeli vahera anage hutma zmasamiho, ama ikamofo 10ni zupa magoke magoke naga'mofo amente nezmafa'a sipisipi anenta avretere hino.
4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter, hvad hver enkelt kan spise.
Hagi osi'a naga'ma mago nompina manine'za mago sipisipi anenta'ma nehana huga'ma osu'nesu'za, osi'a naga'ma tava'ozmire nemasaza naga'ene refko hu'za neho.
5 Det skal være et lydefrit, aargammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Faarene eller Gederne.
Anama ahesnaza ve sipisipio meme afu anentamo'a, mago kafuma hu'nesigeno, afuhe afahe osu'nesia su'za azerigahaze.
6 I skal have det gaaende til den fjortende Dag i denne Maaned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
Hagi zamagra ana afutamina kegavahume vu'za ama ana ikamofona 14ni knare'ma uhanatinu'za, maka Israeli vahe'mo'za kinaga zagema unefrea knare ahegahaze.
7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det paa de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
Ana nehu'za ana afu'ma nesaza nozmimofo kantigma kafa zafarera mago'a korana tagi'za nefre'za, anagamu kaziga kafa zafarera fregahaze.
8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.
Zamagra ana kenageke afura tevefi kre'za aka nasene nene'za, isti onte bretinena negahaze.
9 I maa ikke spise noget deraf raat eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad maa ikke være skilt fra.
Hagi onte'nenia afuro, kavofima kre'nesaza afura onetma, aseni'ane, agigo'ane agusu agese zama'anena, maka tevefinke kregahaze.
10 I maa intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.
Hagi ana afu'ma kreta neneta atresazama'a me'nenkeno masa osino. Hianagi neneta atre'nazama'a, kora otu'nena tevefinke kre vagareho.
11 Og naar I spiser det, skal I have Bælte om Lænden, Sko paa Fødderne og Stav i Haanden, og I skal spise det i største Hast. Det er Paaske for HERREN.
Hagi ana ne'zama nenenutma, amanahu hutma retrora hiho. Kukenatamia eri atupa nehutma, tamagia anona nevazita, azompanena tamazampina eri'neta ame'ama hutma ana ne'zana neho. E'i ana ne'zana Ra Anumzamo'na ontamahe'na tamagateresua ne'zane.
12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslaa alt det førstefødte i Ægypten baade blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
Na'ankure Nagra maka Isipi mopafi ana kenagera nevu'na, mago'mago nagapintira ese zamagonesa ne' mofavrea zamahe nefri'na, maka afutamimofo ese' ve anentara zamahe'noa Ra Anumza mani'noanki'na, maka havi anumzantamina refko huzmante'na, zamazeri haviza hugahue.
13 Men for eder skal Blodet paa Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, naar jeg slaar Ægypten.
Hagi tamagrama manisaza nontera kafante fre'naza koramo'a, mago avame'za me'nesige'na, Isipi vahe'ma zamazeri havizama hu'na enevu'na, ana korama eme kesu'na knazana tami'na tamazeri havizana osu'na tamagateregahue.
14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.
Menina amagna Ra Anumzamo'na antahinamita, musema hutma ne'zama nesaza kna me'nena, fore hu anante anante hu'zama esaza vahe'mo'zanena trake me'nena, ama ana knarera ne'zana kre'za nene'za musena hunante'za vugahaze.
15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.
Hagi 7ni'a knamofo agu'afina zo-ore bretige negahazankita, ese knazupa nompintira zore bretia eri atregahaze. Na'ankure ana 7ni'a knamofo agu'afima zore bretima nesimofona, Nagri vahepintira ahe megi'a atregahaze.
16 Paa den første Dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes paa den syvende Dag. Intet Arbejde maa udføres paa dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet maa I tilberede.
Hagi ese kna zupa atru hutma monora hunenanteta, nampa 7ni knare'enena monora hunantegahaze. Ana tarega knarera eri'zana e'origahazanagi, ne'zama nesaza zanke retrora hugahaze.
17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi paa denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.
Hagi istima onte bretima nenaza knagura antahita musenkase hugahaze. Na'ankure ama ana knare tamagri Isipiti tamavre'na atirami'noe. E'ina hu'negu ama ana knagura maka knafina fore hu anante hunante hu'zama esaza vahe'mo'za tra kegura zmagera okanitfa hiho.
18 Paa den fjortende Dag i den første Maaned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Maanedens en og tyvende Dag om Aftenen.
Hagi ese ikamofo 14tini knamofo kinaga, isti onte bretia agafa hutma nenenkeno vuno ana ikamofona 21ni knare kinaga uhanatiho.
19 I syv Dage maa der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede saa vel som de indfødte i Landet.
Ana 7ni'a knamofo agu'afina, magore huno zore bretia nontamifina omaneno. Na'ankure istima ante bretima Israeli vahepintiro megi'a vahe'ma tamagranema mani'nesaza vahepinti'ma nesimofona, vahe'ni'afintira zamahe anati atreho.
20 I maa ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød.«
Tamagra zore bretia onegahaze. Hagi mika nompina zo-ore bretige neho.
21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: »Gaa ud og hent eder Smaakvæg til eders Familier og slagt Paaskeofferet;
Anantera Mosese'a maka Israeli kva vahera zamagi huno anage huno zamasami'ne, Vutma naga tamimofo avamente Anumzamo ozmaheno zamagateresia ne'zama kre sipisipi anentara ome huhampriho.
22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf paa Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder maa gaa ud af sin Husdør før i Morgen.
Hagi hisopu zafa azankuna erita zompafima taginte'naza korampi reteta, kafamofo kantigama zafare nefreta, anagami kaziga zafare'ene nefreta mani'naza nona atreta megi'a oviho.
23 Thi HERREN vil gaa omkring og slaa Ægypterne, og naar han da ser Blodet paa Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gaa Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slaa eder.
Na'ankure Ra Anumzamo'a kenage'ma Isipi vahe'mokizmi zmahenaku'ma enevanuno'a, ana korama kantigama kafa zafare'ene, anagamu kafa zafare'ma ke'nuno'a, ana nona agatereno nevanigeno, vahe'ma zamahe fri ankeromo'a ana nompi vahera ozmaheno zmagatereno vugahie.
24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.
Hagi ama avu'avazamo'a mago kasege me'ne'na, tamagrane mofavretamine tamagehe'zanena amanahu avu'ava zana huvava huta vugahaze.
25 Og naar I kommer til det Land, HERREN vil give eder, saaledes som han har forjættet, saa skal I overholde denne Skik.
Hagi Ra Anumzamo'ma huvempama huno'ma taminaku'ma hu'nea mopafima umanisutma, Ra Anumzamo'ma ontameheno tamagatere'nea zankura ne'zana kretma nenetma muse nehutma tamagesa antahigahaze.
26 Naar da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?
Hagi henkama mofavretamimo'zama tamantahige'za, ama ne'zama kretama neneta musema nehunana, na'a agafarere hu'za tamantahigesageta?
27 saa skal I svare: Det er Paaskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!« Da bøjede Folket sig og tilbad.
Tamagra anage huta zmasamiho, Isipi nontifima mani'nonkeno Ra Anumzamo'ma oraheno tagatereno enevuno, Isipi vahe'ma zamahe'negu antahimita musenkase huta nenona ne'zane hiho. Higeno vahe'mo'za antahite'za, mopafi zmare'nare'za Ra Anumzamofona mono hunte'naze.
28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.
Anante Israeli vahe'mo'za vu'za, Mosesene Aronikiznima Anumzamo'ma hihoma huno znasami'nea kante ante'za ome retrotra hu'naze.
29 Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.
Hagi ana kenage amu'nompina, Ra Anumzamo'a maka Isipi mopafi vahe'mofo zmagonesa mofavre'zmine, kini trate'ma mani'nea ne' Fero agonesa mofavrereti vuno, kina nompima mani'naza vahe'mofo mofavrene, maka afu zagazmimofo ese anentatmintema vu'neana zamahe fri vagare'ne.
30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
Hagi Fero'ene maka eri'za vahe'ane, maka Isipi vahe'mo'za ana kenagera oti'za tusi'a zavite'naze. Na'ankure mika nompina zmagonesa mofavremo'za fri vagare'naze.
31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: »Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.
Ana kenage amu'nompi Fero'a Mosesene Aronikizni ke higeke akeno, Atreta otita vi'o. Vahe'ni'afintira maka Israeli vahera zmavreta kema huna'a kante anteta, Ra Anumzamofona monora ome hunteho.
32 Tag ogsaa eders Smaakvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed ogsaa om Velsignelse for mig!«
Hagi maka afu'zaga taminena avreta nevutma, asomu kea hunanteho.
33 Og Ægypterne trængte paa Folket for at paaskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: »Vi mister alle Livet!«
Hagi Isipi vahe'mo'za Israeli vahera tutu huzmante'za, ru maka vahe'mota frisunki tatareta ama mopafintira atiramita ko viho.
34 Og Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejgtrugene paa Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.
Hagi Israeli vahe'mo'za istima onte'naza flaua zompafima herunte'nazana tavaravefi eri antegafi'za zamafunte erinte'naze.
35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
Hagi Israeli vahe'mo'za Mosese'ma zmasami'nea kante ante'za, silvareti'ene golireti'ma tro hu'naza zantaminku'ene kukenagura Isipi vahera zmantahigazageno,
36 og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, saa de havde givet dem, hvad de bad om. Saaledes tog de Bytte fra Ægypterne.
Ra Anumzamo'a Isipi vahe'mofo zmavurera Israeli vahera zamazeri knare hige'za, nazankuro ome zmantahima kazazana Isipi vahe'mo'za ana maka zami'naze. Ana hige'za maka Isipi vahe'mofo zana eri vagare'naze.
37 Saa brød Israeliterne op fra Ra'meses til Sukkot, henved 600 000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
Hagi Israeli vahe'mo'za Ramasese kumara atre'za Sukoti kumate'ma uhanati'nazana, 600 tauseni'a naza vahera vu'naze. Anampina a'nene mofavreraminena ohampri'naze.
38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Smaakvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.
Hagi Israeli vahekera ovu'nazanki, rama'a ru vahe'ene afu'zagane vu'naze.
39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at faa Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.
Israeli vahe'mo'za Isipiti'ma eri'za e'naza flauateti, zo-ore bretia kre'naze. Na'ankure Isipi vahe'mo'za tutu hu'za huzmantage'za, ne'zama retro'ma hukna omanege'za isti onte eri'za e'naza flauateti, zo-ore bretia kre'naze.
40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 Aar.
Hagi Israeli vahe'mo'za Isipima mani'nazana 430'a kafu mani'naze.
41 Netop paa den Dag da de 430 Aar var til Ende, drog alle HERRENS Hærskarer ud af Ægypten.
Hagi 430'a kafuma vagamarea kna fatgore, Ra Anumzamofo vahe'mo'za Isipi mopa atre'za atirami'naze.
42 En Vaagenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vaagenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.
Hagi anama Isipitima zamavreno'ma atirami'nea kenagemo'a, Ra Anumzamofo kenage me'nenkeno, mika Israeli vahe'mo'zane zamagripinti'ma fore hu anante anante'ma hu'zama vanaza vahe'mo'za, Ra Anumzamofo kenagere nehu'za, ne'zana kre'za nene'za monora huntegahaze.
43 HERREN sagde til Moses og Aron: »Dette er Ordningen angaaende Paaskelammet: Ingen fremmed maa spise deraf.
Hagi Ra Anumzamo'a anage huno Mosesene Aronikiznia zanasami'ne, ontamahe'na tamagatere'noa ne'zama ne'knamofo kasegemo'a amana hu'ne, megi'a vahe'ma tamagranema emanine'naza vahe'mo'za ana ne'zana onetfa hugahaze.
44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, maa spise deraf, saafremt du har faaet ham omskaaret.
Hianagi maka ve kazokzo vahe'ma mizasetma avre'nesaza vahe'mokizmima zmavufama taga hu'nesaza vahe'mo'za amne negahaze.
45 Ingen indvandret eller Daglejer maa spise deraf.
Hagi megi'a vahero, zago eri'zama tamagrite'ma emenerisaza vahe'mo'zanena, ana ne'zana onegahaze.
46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet maa bringes ud af Huset; I maa ikke sønderbryde dets Ben.
Hagi ana ne'zana ana nompinke neneta mago'a avufga'a eritma megi'a atioramige, ana afumofo zaferinanena rufu otagigahaze.
47 Hele Israels Menighed skal fejre Paasken.
Mika Israeli vahe'mo'za ne'zana kre'za nene'za, ana knagura musenkase hugahaze.
48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Paaske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; saa maa han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskaaren maa spise deraf.
Hianagi ru vahe'mo'zama tamagranema emani'nenamo'za, Ra Anumzamo'ma ontamahenoma tamagatere'nea knare'ma muse ne'zama nenaku'ma hanu'za, maka vene'nemo'za oku zmufga anoma'a tagahute'za, zamagra tamagrikna hu'za erava'o hugahaze. Hagi zamavufagama taga osu'nesaza vahe'mo'za, ana ne'zana onegahaze.
49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder.«
Hianagi megi'a vahe'ma tamagranema emani'nesaza vahe'mo'zane Israeli vahe'mo'zanena ana kasegea, amage antegahaze.
50 Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.
Anante Ra Anumzamo'ma Mosesene Aronikiznima hihoma huno maka kema znasami'nea kante ante'za maka Israeli vahe'mo'za ana hu'naze.
51 Paa denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
Ana knazupage Ra Anumzamo'a Israeli vahera Isipi mopafintira nagate nofite, zamavareno atiramino vu'ne.
