2 Mosebog 12
1 Derpaa talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
Israel mite Egypt gamma aum jing laijun, Pakaiyin Mose leh Aaron heng'a hicheng hi thupeh aneiye:
2 »Denne Maaned skal hos eder være Begyndelsesmaaneden, den skal hos eder være den første af Aarets Maaneder.
“Tuapat hiche lha hi nang ho ding'a lha kipatna ahin, kumkhat adia lha kipatna'a kisim ding ahi tai,” ati.
3 Tal til hele Israels Menighed og sig: Paa den tiende Dag i denne Maaned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.
“Israelte kikhop khomna munpi jouse ah ga seipeh lhon tan. Hiche lhasung nisom alhin niteng leh ama ama cheh in apu apateu insung kai lhah apat, insung khat cheh akon kelngoi khat cheh kat doh ding'a ahin kai diu ahiye.”
4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter, hvad hver enkelt kan spise.
Kelngoinou khat kitha ding'a insung khat'a mijat chu alhom khah'a ahile, inneipu le aheng akoma pa kinop to ding kelngoi nou adol ding cha bep khat chu aga kimat lhon ding, amichan cheh'in aneh khopset ding kelngoinou khat ding mijat chu phatecha nasim toh lhon ding ahi.
5 Det skal være et lydefrit, aargammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Faarene eller Gederne.
“Kelngoinou chu nolna beihel hiding, kumkhat lhingsa hitei ding, hiche kelngoinou chu kelngoi honlah'a konna hihen kelcha honnlah konna hijong leh athah beh mong mong'a na kimat ding'u ahi.”
6 I skal have det gaaende til den fjortende Dag i denne Maaned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
“Hichea manchah ding kelngoinou chu hiche lha nisom leh nili lhinni geija nahen cheh diug'u hichu nilhum lam teng leh Israel kikhom pumpi chun ama amacheh adia akitha ding'u ahiye.”
7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det paa de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
Gancha kithat thisan chu phabep a sodoh diu, hichu kelngoinou thisan a chu in kotpi phung le inkam'a aloinat cheh cheh diu ahi.”
8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.
“Hicheni jan teng chule kelngoinou sa chu meiya akihul min uva aneh cheh diu, hichu cholso lou changlhah leh anchekha toh ametha cheh cheh diu ahiye.”
9 I maa ikke spise noget deraf raat eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad maa ikke være skilt fra.
“Hiche sa chu asel puma hihen twija kihonminsa hijong leh koimachan naneh thei lou hel diu ahi. Sa pumpi aluchang le akeng chule asung jouse jaona meiya na kihulmin tho uva naneh cheh diu ahi,” ati.
10 I maa intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.
“Sahel moh neocha jong jingkah chan'na na khovah sah louhel diu ahi. Jingkah geija ana um taphot chu meiya na govam jeng ding'u ahiye.”
11 Og naar I spiser det, skal I have Bælte om Lænden, Sko paa Fødderne og Stav i Haanden, og I skal spise det i største Hast. Det er Paaske for HERREN.
“Hicheng hi sa naneh teng ule najui cheh ding'u ahiye: nangma cheh na kivon lhingsel uva, nakeng chot ho'u na kisi cheh diu, chule nakhut uva tenggol na kiphu soh kei ding'u ahi. Chu teng naneh khom soh kei uva hichu Pakaiya dia kalchuh kut ahiye,” ati.
12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslaa alt det førstefødte i Ægypten baade blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
“Hiche jan teng chule keiman Egypt gamsung kahin jotpa'a mihem leh gancha aboncha apeng lha masa jouse kasuh gam hel ding ahi. Chule Egypt gamsung'a milim doi kisemthu jouse chung'a jong thu katan ding ahiye, ajeh chu keima Pakai kahi!” ati.
13 Men for eder skal Blodet paa Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, naar jeg slaar Ægypten.
“Ahinlah nangho jouse ding'a hiche thisan kiso chu melchihna hung kilah tading, keiman Egypt gampumpi ka hinsuh mang ding, hiche thisan chu kahin mudoh jiteng keiman nangho jouse chung'a natna hoise hung lang theijouse akonna kaven doh ding na hiuve,” ati.
14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.
“Hiche nikho hi nangho ding'a het jing na nikho'a pang jeng ding ahitai. Hichu kumsih chule akhang akhang'a Pakaiya dia kut nikho ahi ti na gel doh jeng ding'u ahiye. Na khang lhumkei uva chonna dan hiti'a nanit jing diu ahitai,” ati.
15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.
“Ni sagi sung'a cholso lou chang lhah jeng naneh ding'u ahi. Ni sagi alhinni teng leh nangma insung cheh'a chol umjouse pamlamma na paidoh soh kei ding'u ahi. Nalah uva koitabang khat chun hiche cholso lou changlhah, ni sagi lhinnia pat naneh khah ngeingei uva ahile, amachu Israel mite lah'a konna kisumang jeng ding ahi,” ati.
16 Paa den første Dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes paa den syvende Dag. Intet Arbejde maa udføres paa dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet maa I tilberede.
“Kut kipat nikho masa pen'ni teng khompi len khat nanei uva, ni sagi alhinni teng jong leh khompilen theng khatma nanei diu ahi. Hiche nikho teni hi atumbeh a nanit cheh diu, amichan'in aneh khop ding nabol peh teitei ding'u ahi,” ati.
17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi paa denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.
“Hiche hi Cholsolou chang lhah kut'a naman diu ahiye, ajechu hiche nikhoa hi keiman nang ho Egypt gamsung'a konna ka hin puidoh nau na geldoh jing diu, nakhang lhumkei uva nangho jousen hiche nikho chu chonna dan ahi tia nanit jom jing ding'u ahi,” ati.
18 Paa den fjortende Dag i den første Maaned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Maanedens en og tyvende Dag om Aftenen.
“Lhamasa nisom le nili lhin nikho nilhah lam teng leh na boncha uva hiche chol solou chang lhah chu naneh pan diu ahi”
19 I syv Dage maa der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede saa vel som de indfødte i Landet.
“Ni sagi sungse'a vang chu nangma nangma insung cheh'a, chol sosa changlhah khat jeng cha jong kilah lou ding ahiye. Kholjin mi ahin agamsung cheng den miho hijong leochun cholsosa changlhah nekha tapou chu, Israel khompi akonna ki sumang jeng ding ahi,” ati.
20 I maa ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød.«
‘Hiche phatsung hin amitakip'in cholsosa changlhah kiti phot na neh lou hel ding'u ahiye. Ajeh chu chol solou changlhah jeng naneh diu ahi.”
21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: »Gaa ud og hent eder Smaakvæg til eders Familier og slagt Paaskeofferet;
“Chu in Mose'n jong Israel sung'a upa ho jouse akou khom in aheng uvah asei peh tai, “Che uvin, nangma cheh insung ding kelngoinou gakikai jun lang, chule kal chuh kut'a ding'in kithauvin.”
22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf paa Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder maa gaa ud af sin Husdør før i Morgen.
“Khutsilna kong'a gan thisan chu koi jun. Chule hichu hyssop nado phabep lauvin lang dekot'uvin. Hissop chu lauvin lang thisan achun kotpi khom teni ahin kotpi chunglah inkam a chun loinat soh kei uvin. Jing khovah kahse'a koima chan hichu a kallhah theilou ding ahi,” ati.
23 Thi HERREN vil gaa omkring og slaa Ægypterne, og naar han da ser Blodet paa Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gaa Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slaa eder.
Ajeh chu “Pakaiyin Egypt mite jouse sugamma hung ding kahi, chuteng Pakaiyin kotpi chung lah'a thisan kiloinat hochu amu ding, hitia chu a suh gam ding hojal achu hiche insung chu apeldoh ding ahiye, ati.”
24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.
“Geldoh jing'un, thupeh hichengse hi nangho jouse ding leh nachateo khang geija chonna dan ahi tia na jui jing ding'u ahi,” ati.
25 Og naar I kommer til det Land, HERREN vil give eder, saaledes som han har forjættet, saa skal I overholde denne Skik.
“Pakaiyin nangho peh ding'a aki tepna sa gamsung na lhun teng ujongleh hiche chonna dan hi najui jing diu ahi,” ati.
26 Naar da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?
“Chule hiche chonna hi na chate u vin ipi ding'a kibol ham, ti na hin doh ding'u ahi.”
27 saa skal I svare: Det er Paaskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!« Da bøjede Folket sig og tilbad.
“Nang hon jong na donbut uva, “hiche chonna dan hi Pakai ja dia gantha kilhaina ahin chule Pakaiyin Egypt mite anatha gamlai chun Aman Israel mite in hochu ana kalchuh ji'e tia nasei peh ding'u ahi. Chuin Mose'n thupeh hichengse chu achaiphat'in mipi jouse Pakai angsung'a akunlha sohkei uvin chibai aboh tauve.
28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.
Pakaiyin Mose leh Aaron athupeh bang'in Israel mite'n jong abol tauvin ahi.
29 Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.
Chule hiche Jan khangkim chun Pakaiyin Egypt gamsung'a nao cha pengmasa jouse, Pharaoh chapa apeng masapen alatouna toupa akipat, akimvella cheng asohpa chapa peng masapen ahin, chule gancha peng masa jouse athat gam hel tan ahi.
30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
Jankim laijin Pharaoh, asohteho chule Egypt mite abonchauvin athou doh taovin, Egypt gamsung pumpia ka le mao awgin akithong helsoh tai. Ajeh chu intin chang'a mi thina lou umlouva ahi tai.
31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: »Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.
Jankim lai jin Pharaoh'vin Mose le Aaron aga kousah tauvin, “Ka mite dalhan che tauvin chule Israel mite kipui jin che tauvin! Nei tepna bang un che uvin lang Pakai kin chu gabol jeng tauvin,” ati.
32 Tag ogsaa eders Smaakvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed ogsaa om Velsignelse for mig!«
“Na seima bang in na kelngoi jouseo leh nagan cha jouse'u abonchan ki pui unlang, che tauvin, nei dalhah ding tah jeh'un keima jong phatthei neichan lhon ding ahiye,” ati.
33 Og Ægypterne trængte paa Folket for at paaskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: »Vi mister alle Livet!«
Egypt miten abonchauvin Israelte ding in a kisaboi lheh jeng tauvin, Egypt gamsung'a konna Israel mite soldoh loiding lunggel akeng tauvin, ama hon hiti hin ase uve; “Keiho ka boncha uva thigam ding kahi tauve! tin asei uve.”
34 Og Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejgtrugene paa Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.
Israel mite'n jong chang bong neldi anei jouse'u aki hamkhom tauvin. Chang bong ameh nau lhengkam jouse jao nan poh ding'in aki got cheh tauvin ahi.
35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
Mose'n athu peh bang bang uvin, Israel mite'n jong abol tauvin ahi; Egypt mite akon'in sana le dangka kijep na ding jouse akithum doh gam tauvin ahi.
36 og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, saa de havde givet dem, hvad de bad om. Saaledes tog de Bytte fra Ægypterne.
Pakaiyin Israel mite chu Egypt mite mitmun alunglhaisah soh keijun ahile, Egypt miten jong anei chasun uchu itcha louhel lin ana pesoh kei uvin. Egypt mite haona jouse toh akon tauvin ahi!
37 Saa brød Israeliterne op fra Ra'meses til Sukkot, henved 600 000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
Hiche jan chun Israel mite Rameses khopia kon in Succoth lam'a ding'in akipat doh tauvin ahi. Numei chapang simtha louvin keng lamma che pasal jat mong chu sang jagup alhing uve.
38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Smaakvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.
Amaho ahiuvin chule miphum miphah, gancha ho, kelngoi hon tampi le gancha hon tampi jaonan aki tol tauve.
39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at faa Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.
Egypt gamsung'a aum lai uva kisem chang bong chu alhon lhon'in aki ken jiuvin ahi. Egypt gam'a kino tah'a ki soldoh ahiyeh uvin amahon chang lhah chu chol aso man tah louvu, chule ama cheh nehding jeng jong ana kigon man tapo uve.
40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 Aar.
Israel mite chu Egypt gamsung'a kum jali le kum som thum ana cheng uve.
41 Netop paa den Dag da de 430 Aar var til Ende, drog alle HERRENS Hærskarer ud af Ægypten.
Chuin, Kum jali le kum somthum lhin'nin Pakai thanei jin Israel mite chu Egypt gam'a kon'in ahin puidoh tauvin ahi.
42 En Vaagenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vaagenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.
Hiche jan chun Pakaiyin Israel mite Egypt gam'a kon'na ahinpui doh ding kitepna aneiyin ahi. Hiche jan hi Pakai ding'a mong ahin, hijeh achu Israel mite'n akhang akhang'uva anit jing diu ahiye.
43 HERREN sagde til Moses og Aron: »Dette er Ordningen angaaende Paaskelammet: Ingen fremmed maa spise deraf.
Chuin Pakaiyin Mose le Aaron heng'a aseijin, “Hichengse hi kalchuh kut kibol ding dan ahi. Kalchuh kut ankong hi kholjin min anehthei lou hel ding ahi.”
44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, maa spise deraf, saafremt du har faaet ham omskaaret.
Amavang hiche mihem chu sum'a kichodohsa le cheptan sa ahile aneh jeng thei ahinai,” ati.
45 Ingen indvandret eller Daglejer maa spise deraf.
“Kholjin maimai le tha'a kila akigoimi hon jong aneh thei lou ding ahi.”
46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet maa bringes ud af Huset; I maa ikke sønderbryde dets Ben.
“Insung cheh'a kalchuh kut an chu kine ding ahi. Inpolam'a naneh thei lou diu chule sagu hel neocha jong kipodoh thei lou ding ahiye.”
47 Hele Israels Menighed skal fejre Paasken.
“Hiche hi Isreal khompi jousen phatecha anit cheh diuva ahi.”
48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Paaske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; saa maa han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskaaren maa spise deraf.
“Gamdang mikhat tou ahung kholjin khah'a Pakai kalchuh kut'a ajaonom'a ahile pasal kiti phot chun achep kitan cheh uhen, chuteng kalchuh kut chu anailut'uva aneh thei ding chuteng amaho chu Israel mite bang'a lhathei ding ahiye.”
49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder.«
“Hiche thupeh hi amitakip ading ahin, agammi Israelte hihen gamdang mi hijong le dan khat'a um cheh ding ahi,” ati.
50 Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.
Pakaiyin Mose le Aaron athupeh bang'in Israel mite'n jong abolsoh kei uve.
51 Paa denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
Hiche nikho chun Pakaiyin Israel mite Egypt gamsung a kon in galsat sepaite bang in ahin puidoh tauvin ahi.
