2 Mosebog 11

1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Een Plage endnu vil jeg lade komme over Farao og Ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, naar han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra!

Anante Ra Anumzamo'a amange huno Mosesena asmi'ne, Nagra mago'ane Ferone Isipi vahe'enena knaza zami'na zamazeri haviza hugahue. Anama hutesugeno Fero'a tamatrenigeta kuma'afintira (kantri) atreta vugahaze. Tamage agra kazigazi huno tamahenatina vugahaze.

2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv— og Guld-smykker!«

Hagi maka Israeli vahetamina zmasamige'za, silvareti'ene golireti'ma tro'ma hu'nesaza zantaminkura tava'ozmire nemanisaza Isipi vahe'mokizmia, vemo'a vemofo antahigenkeno, a'mo'a, amofo antahigenkeno amitere hino.

3 Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses højt anset i Ægypten baade hos Faraos Tjenere og hos Folket.

Hagi Ra Anumzamo'a Isipi vahera zamarimpa zamazeri otige'za, Israeli vahetamina so'e zamavu'zamava hunezmantageno, Fero eri'za vahe'amo'zane Isipi vahe'mo'zanema ke'za antahi'zama hazana, Mosese'a ra vahe mani'ne hu'za Isipi mopafina antahimi'naze.

4 Moses sagde: »Saa siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten,

Higeno Mosese'a amanage huno Ferona asami'ne, Ra Anumzamo'a amanage hie, meni kenagera Nagra Isipi vahe'mofo mopafi nevu'na,

5 og saa skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Haandkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget.

maka Isipi vahe'mokizmi zmagonesa mofavre'mokizmia zamahe frigahue. Fero'ma kini trate'ma mani'nea ne'mofo agonesa ne' mofavrereti uramino, witima neganaza kazokzo eri'za a'nemokizmi agonesa ne' mofavreramimo'za fri vaganeresageno, anahukna huno maka zagagafamofo agonesa anenta'mozanena frigahaze.

6 Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig saa stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.

Anama hanigeno'a tusi'a zavi maka Isipi mopafina ategahaze. E'inahu zavira korapara ote'nazankna zavi ategahazanki'za, henkanena otegahaze.

7 Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller Fæ, for at du kan kende, at HERREN gør Skel mellem Ægypterne og Israel.

Hianagi Israeli vahepina magore huno agasasana omnenkeno, kramofo ageru'nazana omanesigeta, tamagra Isipi vahe'mota keta antahita hanazana Ra Anumzamo'a Israeli vahera knare huzmanteno, tagripintira zamazeri ruotage hie hutma hugahaze.

8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og saa vil jeg drage bort!« Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.

Hagi Feroga maka eri'za vahekamo'za e'za nagrite zmarena eme nere'za anage hugahaze, maka kagri kazigama mani'naza vahera zmavrenka vuo hanage'na, maka zmavere'na atirami'na vugahue, nehuno tusi arimpa nehegeno, Fero avugatira rukrahe huno Mosese'a atiramino vu'ne.

9 Men HERREN sagde til Moses: »Farao skal ikke høre paa eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten.«

Ana higeno Ra Anumzamo'a anage huno Mosesena asmi'ne, Fero'a kagri kea ontahigahianki'na, mago'ene Isipi mopafina kaguva zantamina eri fore hugahue.

10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos Paasyn, men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne drage ud af sit Land.

Mosese'ene Aronikea maka kaguvazana Fero avuga eri fore hu'na'anagi, Ra Anumzamo'a Fero antahintahia eri hanavetigeno, Isipi mopafintira Israeli vahera zmatrege'za ovu'naze.