2 Mosebog 11

1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Een Plage endnu vil jeg lade komme over Farao og Ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, naar han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra!

Kalpasanna, kinuna ni Yahweh kenni Moises, “Adda pay ti maysa a didigra nga iyegko kenni Faraon ken iti Egipto. Kalpasan dayta, palubosannakayonto a pumanaw manipud ditoy. Inton palubosannakayo, papanawennakayonton a naan-anay.

2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv— og Guld-smykker!«

Bilinem dagiti tattao a dumawat ti tunggal lalaki ken babai iti alahas a pirak ken balitok iti kaarrubada.

3 Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses højt anset i Ægypten baade hos Faraos Tjenere og hos Folket.

Ita, inaramid ti Dios a nagagar dagiti Egipcio a mangay-ayo kadagiti Israelita. Maysa pay, nakaay-ayo unay ti lalaki a ni Moises iti imatang dagiti adipen ni Faraon ken kadagiti tattao iti Egipto.

4 Moses sagde: »Saa siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten,

Kinuna ni Moises, “Kinuna ni Yahweh daytoy: “Inton tengnga ti rabii, mapanakto iti entero nga Egipto.

5 og saa skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Haandkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget.

Matayto amin nga inauna nga annak iti daga ti Egipto, manipud iti inauna nga anak ni Faraon, nga agtugtugaw iti tronona, agingga iti inauna nga anak ti tagabu a babai nga adda iti likudan ti paggilingan nga aggilgiling, ken dagiti amin nga inauna nga annak dagiti taraken nga ayup.

6 Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig saa stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.

Ket addanto ti napigsa a panagdung-aw iti entero a daga ti Egipto, a saan pay a napamasak wenno saanto a pulos a mapasamak manen.

7 Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller Fæ, for at du kan kende, at HERREN gør Skel mellem Ægypterne og Israel.

Ngem awanto ti uray aso nga agtaul iti aniaman kadagiti tattao ti Israel, iti tao man wenno narungsot nga ayup. Iti daytoy a wagas, maammoanyonto nga agduma ti panangtratok kadakayo nga Egipcio ken kadakayo nga Israelita.'

8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og saa vil jeg drage bort!« Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.

Amin dagitoy nga adipenmo, Faraon, umaydanto ket agrukbabda kaniak. Ibagadanto, “Inkayo, sika ken amin a tattao a sumursurot kenka!” Kalpasan dayta pumanawakto.” Ket pinanawanna ni Faraon a kasta unay ti pungtotna.

9 Men HERREN sagde til Moses: »Farao skal ikke høre paa eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten.«

Kinuna ni Yahweh kenni Moises, “Saanto a dumngeg kenka ni Faraon. Mapasamak daytoy tapno agaramidakto kadagiti adu a nakakaskasdaaw a banbanag iti daga ti Egipto.”

10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos Paasyn, men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne drage ud af sit Land.

Inaramid amin da Moises ken Aaron dagitoy a nakakaskasdaaw a banbanag iti sangoanan ni Faraon. Ngem pinatangken ni Yahweh ti puso ni Faraon, ket saan a pinalubosan ni Faraon a rummuar iti dagana dagiti tattao ti Israel.