2 Mosebog 10
1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem,
Na ka mea a Ihowa ki a Mohi, Haere ki a Parao; kua whakapakeke hoki ahau i tona ngakau, i te ngakau hoki o ona tangata, kia whakakite ai ahau i enei tohu aku ki tona aroaro;
2 for at du maa kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; saa skal I kende, at jeg er HERREN.«
Kia korero ai hoki koe ki nga taringa o tau tama, o te tama hoki a tau tama, i taku i mahi ai ki Ihipa, i aku tohu hoki i meatia e ahau i roto i a ratou; kia mohio ai koutou ko Ihowa ahau.
3 Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: »Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
A haere ana a Mohi raua ko Arona ki a Parao, mea ana ki a ia, Ko te kupu tenei a Ihowa, a te Atua o nga Hiperu, Kia pehea te roa ou kahore nei e ngohengohe ki toku aroaro? Tukua taku iwi kia haere, kia mahi ki ahau.
4 Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
Ko tenei, ka kore koe e rongo ki te tuku i taku iwi, nana, apopo ahau kawe mai ai i te mawhitiwhiti ki tou rohe:
5 og de skal skjule Landets Overflade, saa man ikke kan se Jorden, og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror paa Marken;
A e kapi i a ratou te mata o te whenua, e kore ano e ahei te kite i te whenua; a e kai ratou i nga toenga i mahue, i toe ma koutou i te whatu, e kai hoki ratou i nga rakau katoa e tupu ana ma koutou i te mara:
6 og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse saaledes, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!« Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.
A e ki i a ratou ou whare, me nga whare o ou tangata katoa, me nga whare o nga Ihipiana katoa; he mea kihai nei i kitea e ou matua, e nga matua ranei o ou matua, o te ra iho ano i noho ai ratou ki te whenua a moroki noa nei. A tahuri ana ia, haer e atu ana i a Parao.
7 Men Faraos Tjenere sagde til ham: »Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten gaar til Grunde?«
A ka mea nga tangata a Parao ki a ia, Kia pehea te roa o tenei tangata ka waiho nei hei rore ki a tatou? tukua nga tangata ki te mahi ki a Ihowa, ki to ratou Atua: kiano koe i mohio noa kua ngaro a Ihipa?
8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?«
Na ka whakahokia a Mohi raua ko Arona ki a Parao; a ka mea ia ki a raua, Haere, e mahi ki a Ihowa, ki to koutou Atua: ko wai ma oti e haere?
9 Moses svarede: »Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Smaakvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENS Højtid.«
A ka mea a Mohi, E haere ra matou me a matou taitamariki, me o matou koroheke, me a matou tama, me a matou tamahine, e haere me a matou hipi, me a matou kau; he hakari hoki ta matou ki a Ihowa.
10 Da sagde han til dem: »HERREN være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!
Na ka mea ia ki a raua, Kia pena te noho o Ihowa ki a koutou, me ahau ka tuku nei i a koutou me a koutou potiki: ma koutou e titiro; he kino hoki kei mua i a koutou.
11 Nej — men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I ønskede!« Derpaa jog man dem bort fra Farao.
Kahore ra hoki: haere e nga tane, e mahi ki a Ihowa; ko ta koutou hoki tena i whai na. A peia ana raua i te aroaro o Parao.
12 Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand ud over Ægypten og faa Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!«
Na ka mea a Ihowa ki a Mohi, Totoro atu tou ringaringa ki te whenua o Ihipa mo te mawhitiwhiti kia puta ki te whenua o Ihipa, ki te kai i nga otaota katoa o te whenua, i nga mea katoa i toe i te whatu.
13 Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den paafølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.
Na ka toro atu te tokotoko a Mohi ki runga i te whenua o Ihipa, a kua puta he hau i a Ihowa, he marangai, ki te whenua, a pau katoa taua rangi, pau katoa taua po; a huaki ake te ata, na, kua kawea mai nga mawhitiwhiti e te marangai:
14 Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Omraade i uhyre Mængder; aldrig før havde der været saa mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme saa mange.
A puta ake ana te mawhitiwhiti ki te whenua katoa o Ihipa, a tau iho ki nga rohe katoa o Ihipa: he nanakia rawa; kahore he mawhitiwhiti o mua atu hei rite mo enei, e kore ano hoki e rite a muri ake nei.
15 Og de skjulte hele Jordens Overflade, saa Jorden blev sort af dem, og de opaad alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage paa Træerne eller paa Markens Urter i hele Ægypten.
Ngaro ana hoki i a ratou te mata o te whenua katoa, pouri ana te whenua; a kainga ake e ratou nga otaota katoa o te whenua, me nga hua katoa o nga rakau i toe i te whatu: kihai i mahue tetahi tupu o nga rakau, o nga otaota ranei o te mara, i te whenua katoa o Ihipa.
16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: »Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
Na ka hohoro a Parao te karanga ki a Mohi raua ko Arona ka mea, Kua hara ahau ki a Ihowa, ki to koutou Atua, ki a korua hoki.
17 Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gaa i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!«
Na, whakarerea toku hara, heoi rawa ano ko to tenei taima, a inoi ki a Ihowa, ki to koutou Atua, kia tangohia atu e ia ko tenei mate anake i ahau.
18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
A mawehe ana ia i a Parao, inoi ana ki a Ihowa.
19 Og HERREN lod Vinden slaa om til en voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, saa der ikke blev en eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Omraade.
Na whakataka ana e Ihowa he hauauru nui rawa nana i kahaki atu nga mawhitiwhiti, i whiu ki te Moana Whero; kihai i toe tetahi mawhitiwhiti i nga rohe katoa o Ihipa.
20 Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne rejse.
Otiia whakapakeke ana a Ihowa i te ngakau o Parao, a kihai ia i tuku i nga tama a Iharaira.
21 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle paa!«
A ka mea a Ihowa ki a Mohi, Totoro ake tou ringaringa ki te rangi, kia whai pouri ai ki te whenua o Ihipa, he pouri e hakiri mai ana ki te ringa.
22 Da rakte Moses sin Haand op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
Na ka toro atu te ringa o Mohi ki te rangi, a kua pouri kerekere i te whenua katoa o Ihipa, e toru nga ra:
23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
Kahore tetahi i kite i tetahi, kihai ano hoki i whakatika atu tetahi i tona wahi i nga ra e toru: tena ko nga tama a Iharaira, marama ana o ratou na nohoanga.
24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: »Drag hen og dyrk HERREN. Dog skal eders Smaakvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn maa I tage med.«
Na ka karanga a Parao ki a Mohi, ka mea, Haere, e mahi ki a Ihowa; otiia me waiho a koutou hipi me a koutou kau: ko a koutou tamariki nonohi hoki me haere tahi i a koutou.
25 Men Moses sagde: »Du maa ogsaa overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe HERREN vor Gud;
A ka mea a Mohi, Me homai ano e koe ki a matou he patunga tapu, he tahunga tinana, hei mahinga ma matou ki a Ihowa, ki to matou Atua.
26 ogsaa vore Hjorde maa vi have med, ikke en Klov maa blive tilbage, thi dem har vi Brug for, naar vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi ved jo ikke, hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet.«
Me haere ano a matou kararehe i a matou; e kore tetahi maikuku e mahue; ka tangohia hoki e matou etahi o ena hei mahinga ki a Ihowa, ki to matou Atua; e kore hoki matou e mohio ki ta matou e mahi ai ki a Ihowa, kia tae ra ano ki reira.
27 Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, saa han nægtede at lade dem rejse.
Otiia whakapakeketia ana e Ihowa te ngakau o Parao, a kihai ia i pai ki te tuku i a ratou.
28 Og Farao sagde til ham: »Gaa bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!«
Na ka mea a Parao ki a ia, Mawehe atu i ahau, kia tupato kei kite koe i toku kanohi a muri ake nei; ko te ra hoki e kite ai koe i toku kanohi, ka mate koe.
29 Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!«
Ano ra ko Mohi, Ka tika tau korero, heoi ano taku kitenga i tou kanohi ki muri ake nei.
