2 Mosebog 10
1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Gaa til Farao! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem,
Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Menina Feronte vuo, amama zamagri amu'nompima erifore nehua avame zantmi kesazegu agri antahintahizane eri'za vahe'amokizmi antahintahizana zamazeri hankveti'noe.
2 for at du maa kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; saa skal I kende, at jeg er HERREN.«
E'ina hu'nesnugeta kamohe'mofone kagehe'mofonena zamasmige'za nentahi'za, Nagrama Izipi mopafi vahe'ma zamazeri zmazanava nehu'na avame zantamima amu'nozmifima erifore hu'noazana nezamasmita, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
3 Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: »Saa siger HERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
Mosese'ene Aronikea Feronte vuke amanage huke ome asmi'na'e, Ra Anumzana Hibru vahe'mokizmi Anumzamo'a amanage huno hie, nama'a zupa Nagri navufina kagra kavufga anteraminka nomanine? Zmatrege'za vahe'ni'amo'za vu'za, monora ome hunanteho.
4 Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
Hagi kagrama ke'nia ontahinka Nagri vahe'ma zmatresnanke'zama ovanazana, antahio, okina ana maka mopa ka'afina kenutmi huzmanta'nena efregahaze.
5 og de skal skjule Landets Overflade, saa man ikke kan se Jorden, og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror paa Marken;
E'ina hanuge'za mopamofona ana kenutamo'za maka refite vagaresage'za, vahe'mo'za mopa kegara nosnageno, ana kenutmimo'za ko'mopa ko'mo'ma aru haviza osu'nea zafaramimofo asi'nane, kasefa'ma hagesia zafa ramina zamagra nevagaregahaze.
6 og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse saaledes, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!« Dermed vendte han sig bort og forlod Farao.
Ana kenutmimo'za nonka'armimpine, ana maka eri'za vahe ka'amokizmi nontmimpine, ana maka Isipi vahe'mokizmi nontmimpinena mani avitegahaze. E'inahu zana kagehe'mofonteti eno kafahemofonte eno'ma menima kagrite'ma e'neana, ama mopafina fore hige'za onke'nazaza fore hugahie. Anage nehuno Mosese'a rukrahe huno Ferona atreno fegu'a vu'ne.
7 Men Faraos Tjenere sagde til ham: »Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten gaar til Grunde?«
Anante Fero eri'za vahe'amo'za amanage hu'za Ferona asmi'naze, Nama'a zupa Mosesena atrankeno mago karifugna huno mani'ne. Zmatrege'za vu'za Ra Anumzana zamagra'a Anumzamofona monora ome hunteho. Hagi kagra nonkano Isipi mopamo'ma havizama nehiana?
8 Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til dem: »Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?«
Fero'a ke hige'za Mosesene Aroni'giznia ete znavre'za agrite azageno amanage huno znasmi'ne, vuta Ra Anumzana tamagra'a Anumzamofo monora ome hunteho! Hianagi iza'za vugahaze?
9 Moses svarede: »Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Smaakvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENS Højtid.«
Mosese'a kenona'a huno, Kasefa vahe'ene tavava ozafane, ne' mofavrermine, mofa'neramine sipisipine meme afutamina zamavare vagareta vugahune. Na'ankure Ra Anumzamofontega ne'za ome kreta neneta monora huntegahune.
10 Da sagde han til dem: »HERREN være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!
Anante Fero'a amanage huno znasmi'ne, Tamatre'snugetama a'mofavretamine vanazana, Ra Anumzamoma kegavama huramantesigu kesue. Hanki tamagra kefo antahintahi retro nehaze.
11 Nej — men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I ønskede!« Derpaa jog man dem bort fra Farao.
E'inara osugahazanki, tamagri'ma tamavesia kante anteta vene'nemotage vutma Ra Anumzamofona monora ome huntegahaze. Hutege'za Fero avuretira eri'za vahe'amo'za znatufe'za fegu'a eme znatre'naze.
12 Da sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand ud over Ægypten og faa Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!«
Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmi'ne, Isipi mopafina kazana rusutegeno kenutmimo'za e'za ko' mopa ko'mo'ma ru havizama nehuno atre'nea trazana eme nevagareho.
13 Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den paafølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.
Mosese'a azompa'a erino Isipi mopafina rusutegeno, e'i ana zagefine hanimpina, Ra Anumzamo'a zage hanatitegati zaho retufegeno maka Isipi mopa'afina efregeno nanterama ko'ma tigeno'a, kenutmi zamavreno efre'ne.
14 Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Omraade i uhyre Mængder; aldrig før havde der været saa mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme saa mange.
Ana kenutmimo'za ana maka Isipi mopa'afina emani avite'naze. Ana kenutmina, hamprigara osu'naze. E'inahu kenutmina kora fore osu'nazanki'za henka'anena fore osugahaze.
15 Og de skjulte hele Jordens Overflade, saa Jorden blev sort af dem, og de opaad alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage paa Træerne eller paa Markens Urter i hele Ægypten.
Na'ankure ana kenumo'za Isipi mopafina mani vitazageno mopamo'a avugosa osuno haninke hu'ne. Hagi ko'mopa ko'mo'ma ahe havizama nehuno atre'nea zafa rgarmine trazantmina ne'za erivagara'zageno magore huno Isipi mopa'afina tra'za aninane zafani'nanena omnetfa hu'ne.
16 Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: »Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
Anante Fero'a ame huno Mosesene Aronigizni ke higeke akeno amanage hu'ne, Hago tamagrite'ene Ra Anumzana tamagri Anumzamofontera kumi hu'noe.
17 Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gaa i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!«
E'ina hunogu keke huanki kumi'ni'a meni mago'ene atrenanteta, Ra Anumzana tamagri Anumzamofontega nunamu hikeno, nahe fri knazampintira naza hino.
18 Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
Higeno Mosese'a Fero nompinti atirmino Anumzamofona ome antahigegeno,
19 Og HERREN lod Vinden slaa om til en voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, saa der ikke blev en eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Omraade.
Ra Anumzamo'a zage fretegati hankavenentake zaho huntegeno eno, ana maka kenutmina Isipi mopa'afintira eme zmavrehna huno koranke hagerimpi ome zamatrege'za, magore hu'za maka Isipi mopafina omanitfa hu'naze.
20 Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne rejse.
Hianagi Ra Anumzamo'a Fero antahintahi'a azeri hankvetigeno, Israeli vahera zmatrege'za ovu'naze.
21 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Ræk din Haand op mod Himmelen, saa skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle paa!«
Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Kazana rusute anagamu atregeno, Isipi mopafina kumazu hani huno vahe'mo avako huga hanintiri hino.
22 Da rakte Moses sin Haand op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
Higeno Mosese'a azana rusute anagamu atregeno, 3'a zageknafi ana maka Isipi kokampi haninkino, tusi'a hanintiri hu'ne.
23 den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
Isipi vahe'mo'za 3'a zageknafina magore hu'za no zmia atre'za fegu'a vano hu'za zamagra'a zamavufina oge'agea osu'naze. Hianagi Israeli vahe'mo'zama nemanizafina masa me'ne.
24 Da lod Farao Moses kalde og sagde: »Drag hen og dyrk HERREN. Dog skal eders Smaakvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn maa I tage med.«
Anante Fero'a Mosesena ke higeno egeno amanage huno asami'ne, A'mofavretamine avreneta vuta Ra Anumzamofo monora ome huntegahazanagi, sipisipine meme afutamine ruga'a afutamina zmatrenke'za maniho.
25 Men Moses sagde: »Du maa ogsaa overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe HERREN vor Gud;
Hianagi Mosese'a amanage hu'ne, Ra Anumzana tagri Anumzante'ma Kresramanavunte afutamine, tevefima krefnane hu ofa hanuna afutamina tatregeta avreneta vamneno.
26 ogsaa vore Hjorde maa vi have med, ikke en Klov maa blive tilbage, thi dem har vi Brug for, naar vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi ved jo ikke, hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet.«
E'ina hu'negu, maka afu kevuti'a magore huta ozmatreta zmavreha'na huta vugahune. Na'ankure tagra mago'a ana afutamimpintira zmavreta Ra Anumzamofonte monora ome huntegahune. Ina afutami aheta monora huntegahune ontahi'nonankita anante nevuta kegahune.
27 Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, saa han nægtede at lade dem rejse.
Hianagi Ra Anumzamo'a Ferona antahintahi'a azeri hankvetigeno zmatrege'za ovu'naze.
28 Og Farao sagde til ham: »Gaa bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!«
Anante Fero'a Mosesena asamino, Natrenka maniganenka vuo! Mago'ane omo. Hagi henkama kagrama eme nagesanana kahe frigahue!
29 Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!«
Mosese'a amanage hu'ne, Ha tamage hane, mago'anena kavufina eme onkegahue!
