Ester 9

1 Paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, det er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udføres, den Dag, da Jødernes Fjender havde haabet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev Jøderne, der paa den Dag skulde overvælde deres Avindsmænd,

Torej v dvanajstem mesecu, ki je mesec adár, na trinajsti dan istega, ko sta se kraljeva zapoved in njegov odlok približala izvršitvi, na dan, ko so sovražniki Judov upali, da bodo imeli oblast nad njimi (čeprav je bilo to obrnjeno ravno nasprotno, da so Judje vladali nad tistimi, ki so jih sovražili),

2 sluttede Jøderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's Lande for at lægge Haand paa dem, der vilde dem ondt; og ingen holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet paa alle Folkene.

so se Judje zbrali skupaj v svojih mestih, po vseh provincah kralja Ahasvérja, da položijo roko na tiste, ki so iskali njihovo bolečino in noben človek se jim ni mogel zoperstaviti, kajti strah pred njimi je padel na vse ljudstvo.

3 Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de kongelige Embedsmænd hjalp Jøderne, thi Frygt for Mordokaj var faldet paa dem.

Vsi vladarji provinc, poročniki, namestniki in kraljevi častniki, so pomagali Judom, ker je nanje padel strah pred Mordohajem.

4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev mægtigere og mægtigere.

Kajti Mordohaj je bil velik v kraljevi hiši in njegova slava je šla po vseh provincah, kajti ta mož Mordohaj je postajal večji in večji.

5 Saaledes slog Jøderne løs paa alle deres Fjender med Sværdhug, Drab og Ødelæggelse, og de handlede med deres Avindsmænd, som de havde Lyst.

Tako so Judje vse svoje sovražnike udarili z udarcem meča, pokolom in uničenjem. Tistim pa, ki so jih sovražili, so storili, kar so hoteli.

6 I Borgen Susan dræbte og tilintetgjorde Jøderne 500 Mand;

V palači Suze so Judje usmrtili in uničili petsto mož.

7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata,

Paršandáta, Dalfóna, Aspáta,

8 Porata, Adalja, Aridata,

Poráta, Adaljája, Aridáta,

9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,

Parmášta, Arisája, Aridája, Jezáta,

10 de ti Sønner af Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende, dræbte de. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.

deset sinov Hamedátovega sina Hamána, sovražnika Judov, so usmrtili, toda na plen niso položili svojih rok.

11 Samme Dag kom Tallet paa dem, der var dræbt i Borgen Susan, Kongen for Øre.

Na ta dan je bilo število tistih, ki so bili umorjeni v palači Suze, privedeno pred kralja.

12 Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jøderne dræbt og tilintetgjort 500 Mand, ogsaa Hamans ti Sønner; hvad maa de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din Bøn? Du skal faa den opfyldt. Og hvad er yderligere dit Ønske? Det skal tilstaas dig!

Kralj je kraljici Esteri rekel: »Judje so umorili in uničili petsto mož v palači Suze in deset Hamánovih sinov. Kaj so storili v preostalih kraljevih provincah? Torej kaj je tvoja prošnja? In ta ti bo zagotovljena. Ali kaj je tvoja nadaljnja zahteva? In ta bo storjena.«

13 Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det saa ogsaa i Morgen tillades Jøderne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti Sønner blive hængt op i Galger!

Potem je Estera rekla: »Če to ugaja kralju, naj bo to zagotovljeno Judom, ki so v [mestu] Suze, da prav tako storijo jutri, glede na odlok današnjega dne in naj bo Hamánovih deset sinov obešenih na vislice.«

14 Da bød Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning derom i Susan, og Hamans ti Sønner blev hængt op i Galger.

Kralj je zapovedal, da naj bo tako storjeno. Odlok je bil izdan v [mestu] Suze in obesili so Hamánovih deset sinov.

15 Saa sluttede Jøderne i Susan sig ogsaa sammen paa den fjortende Dag i Adar Maaned og dræbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.

Kajti Judje, ki so bili v [mestu] Suze, so se zbrali skupaj tudi na štirinajsti dan meseca adárja in v [mestu] Suze usmrtili tristo mož. Toda na plen niso položili svojih rok.

16 Men ogsaa de andre Jøder i Kongens Lande sluttede sig sammen og værgede deres Liv og tog Hævn over deres Fjender og dræbte blandt deres Avindsmænd 75 000

Tudi drugi Judje, ki so bili v kraljevih provincah, so se zbrali skupaj in stali za svoja življenja in imeli počitek pred svojimi nasprotniki in jih izmed svojih sovražnikov usmrtili petinsedemdeset tisoč, toda svojih rok niso položili na plen.

17 paa den trettende Dag i Adar Maaned; men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud; og de hvilede paa den fjortende og gjorde den til en Gæstebuds— og Glædesdag.

Na trinajsti dan meseca adárja in na štirinajsti dan istega so počivali in to naredili za dan praznovanja in veselja.

18 Men Jøderne i Susan sluttede sig sammen baade den trettende og fjortende Dag i Maaneden og hvilede paa den femtende, og den gjorde de til Gæstebuds— og Glædesdag.

Toda Judje, ki so bili v [mestu] Suze zbrani skupaj na njegov trinajsti dan in na njegov štirinajsti in na petnajsti dan istega, so počivali in to naredili za dan praznovanja in veselja.

19 Derfor fejrer Jøderne paa Landet, de, der bor i Landsbyerne, den fjortende Dag i Adar Maaned som en Glædes-, Gæstebuds— og Festdag, paa hvilken de sender hverandre Gaver.

Zato so Judje po vaseh, ki prebivajo v mestih brez obzidja, naredili štirinajsti dan meseca adárja za dan veselja in praznovanja in dober dan in pošiljanja deležev drug drugemu.

20 Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser til alle Jøder i alle Kong Ahasverus's Lande nær og fjern

Mordohaj je napisal te stvari in poslal pisma vsem Judom, ki so bili po vseh provincah Kralja Ahasvérja, tako bližnjim kakor daljnim,

21 for at gøre det til Pligt for dem hvert Aar at fejre den fjortende og femtende Adar —

da to utrdi med njimi, da naj letno ohranjajo štirinajsti dan meseca adárja in petnajsti dan istega,

22 de Dage, da Jøderne fik Ro for deres Fjender, og den Maaned, da deres Trængsel vendtes til Glæde og deres Sorg til en Festdag — at fejre dem som Gæstebuds— og Glædesdage, paa hvilke de skulde sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.

kakor dneva, na katera so Judje počivali pred svojimi sovražniki in mesec, ki je bil obrnjen k njim, od bridkosti v radost in od žalovanja v dober dan, da si bodo lahko pripravili dneve praznovanja in radosti in pošiljanja deležev drug drugemu in daril ubogim.

23 Og Jøderne vedtog, at det, som de nu for første Gang havde gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde være en fast Skik.

Judje so se lotili, da storijo, kakor so začeli in kakor jim je Mordohaj zapisal,

24 Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Søn, alle Jøders Fjende, havde lagt Raad op imod Jøderne om at tilintetgøre dem og kastet Pur — det er Lod — for at ødelægge og tilintetgøre dem,

ker je Hamán, Hamedátov sin, Agágovec, sovražnik vseh Judov, zoper Jude zasnoval, da jih uniči in vrgel pur, to je žreb, da jih ugonobi in da jih uniči,

25 men Kongen havde, da det kom ham for Øre, givet skriftlig Befaling til, at det onde Raad, Haman havde lagt op mod Jøderne, skulde falde tilbage paa hans eget Hoved, og ladet ham og hans Sønner hænge i Galgen,

toda ko je Estera prišla pred kralja, je ta s pismi zapovedal, da naj se njegov zlobni naklep, ki ga je zasnoval zoper Jude, vrne na njegovo lastno glavo in da naj bodo on in njegovi sinovi obešeni na vislice.

26 derfor kaldte man de Dage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, paa Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i saa Henseende, og hvad der var tilstødt dem,

Zato so ta dneva imenovali purim, po imenu pur. Zato so – po vseh besedah tega pisma in od tega, kar so videli glede te zadeve in kar je prišlo k njim –

27 gjorde Jøderne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrødeligt Aar efter Aar skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem og til den fastsatte Tid,

Judje odredili in vzeli nase in na svoje potomstvo in na vse tiste, ki so se jim pridružili, tako da to ne bi prešlo, da bodo vsako leto ta dva dneva ohranjali glede na njihovo pisanje in glede na njihov določeni čas.

28 og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og Slægter, i hvert Land og hver By, saa at disse Purimsdage aldrig skulde gaa af Brug hos Jøderne og deres Ihukommelse aldrig ophøre blandt deres Efterkommere.

In da se bodo teh [dveh] dni spominjali in držali skozi vse rodove, vsaka družina, vsaka provinca in vsako mesto in da ta dneva purima med Judi ne bi prešla niti spomin nanju ne izgine od njihovega potomstva.

29 Derpaa lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og Jøden Mordokaj en eftertrykkelig Skrivelse udgaa for at stadfæste dette Brev om Purim.

Potem je kraljica Estera, hči Abihájila in Juda Mordohaja, z vso oblastjo napisala, da potrjuje to drugo pismo o purimu.

30 Og han sendte Breve til alle Jøder i de 127 Lande i Ahasverus's Rige med Freds og Sandheds Ord

In poslal je pisma vsem Judom, v sto sedemindvajset provinc Ahasvérjevega kraljestva, z besedami miru in resnice,

31 om at holde disse Purimsdage i Hævd paa den fastsatte Tid, saaledes som Jøden Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til Pligt for dem, og saaledes som de havde bundet sig selv og deres Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klageraab.

da potrdi ta [dva] dneva purima, na njun določeni čas, glede na to, kakor sta jima Jud Mordohaj in kraljica Estera predpisala in kakor so odredili zase in za svoje potomstvo zadeve posta in njihovega joka.

32 Saaledes stadfæstedes disse Purimsforskrifter ved Esters Befaling; og det blev optegnet i en Bog.

Esterin odlok je potrdil te stvari o purimu in to je bilo zapisano v knjigo.