< Ester 9 >

1 Paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, det er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udføres, den Dag, da Jødernes Fjender havde haabet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev Jøderne, der paa den Dag skulde overvælde deres Avindsmænd,
Hatdawkvah, ahlaikahni e thapa Adar, hnin 13 hnin, siangpahrang ni kâpoe e patetlah a sak awh nahane hnin teh a hnai toe. Hote hnin nah, Judahnaw e tarannaw ni kaimouh ni ka tâ awh han telah a ngaihawi awh. Hatei, Judahnaw ni ahnimouh letlang tânae hnin lah ao.
2 sluttede Jøderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's Lande for at lægge Haand paa dem, der vilde dem ondt; og ingen holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet paa alle Folkene.
Siangpahrang Ahasuerus e ram pueng dawk kaawm e Judahnaw ni ahnimouh koe thoenae katawngnaw koe moipathung hanlah a onae khopueng dawkvah a kamkhueng awh teh apinihai ngang thai awh hoeh. Bangkongtetpawiteh taminaw pueng koe takinae a pha.
3 Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de kongelige Embedsmænd hjalp Jøderne, thi Frygt for Mordokaj var faldet paa dem.
Hote ram thung vah bari kaawm e taminaw hoi kahrawikungnaw hoi ram ka ukkungnaw hoi siangpahrang e thaw katawknaw ni Mordekai hah a taki awh dawkvah Judahnaw hah a kabawp awh.
4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev mægtigere og mægtigere.
Bangkongtetpawiteh, Mordekai teh siangpahrang im dawkvah takhang karingkungnaw kaukkung lah ao, ram pueng dawkvah a min a kamthang teh hnin touh hnukkhu hnin touh a min hoehoe a kamthang.
5 Saaledes slog Jøderne løs paa alle deres Fjender med Sværdhug, Drab og Ødelæggelse, og de handlede med deres Avindsmænd, som de havde Lyst.
Hote hnin nah, Judahnaw ni a tarannaw pueng hah tahloi hoi koung a thei awh. Ahnimouh kahmawt ngai hoehnaw koevah a ngai e patetlah a sak awh.
6 I Borgen Susan dræbte og tilintetgjorde Jøderne 500 Mand;
Shushan khopui dawk tami 500touh a thei awh.
7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata,
Hamedatha, Judahnaw katarankung Haman canaw hra touh,
8 Porata, Adalja, Aridata,
Parshandatha, Dalphon, Aspatha,
9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,
Poratha, Adalia, Aridatha, Pamashta, Arisai,
10 de ti Sønner af Haman, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende, dræbte de. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.
Aridai, Vaizatha hah a thei awh. Hateiteh, a hnopai teh lat pouh awh hoeh.
11 Samme Dag kom Tallet paa dem, der var dræbt i Borgen Susan, Kongen for Øre.
Hat hnin vah shushan kho dawk kadout e cayin hah siangpahrang koe a thaisak awh.
12 Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jøderne dræbt og tilintetgjort 500 Mand, ogsaa Hamans ti Sønner; hvad maa de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad er din Bøn? Du skal faa den opfyldt. Og hvad er yderligere dit Ønske? Det skal tilstaas dig!
Siangpahrang ni siangpahrangnu Esta hah a kaw teh, Judahnaw ni Shushan khopui dawk Haman canaw hra touh hoi tami 500touh a thei awh. Alouke ramnaw dawk teh bangtelamaw a sak awh han. Nang ni teh bangtelamaw na ngai. Na ngai e patetlah na sak pouh han. Bangmaw hei han na ngai rah. Na hei e pueng na poe han atipouh.
13 Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det saa ogsaa i Morgen tillades Jøderne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti Sønner blive hængt op i Galger!
Esta ni siangpahrang na ngainae lah tho pawiteh, Shushan khopui kaawm Judahnaw ni sahnin kâpoe e patetlah tangtho haiyah sak naseh. Haman canaw teh pathout awh naseh, telah atipouh.
14 Da bød Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning derom i Susan, og Hamans ti Sønner blev hængt op i Galger.
Hahoi, siangpahrang ni hot patetlah sak hanlah kâ bout a poe dawkvah Shushan khopui dawk kâpoe e hah a pathang awh teh Haman capanaw hra touh hah a pathout awh.
15 Saa sluttede Jøderne i Susan sig ogsaa sammen paa den fjortende Dag i Adar Maaned og dræbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud.
Shushan kaawm e Judahnaw ni Adar thapa, hnin 14nah haiyah bout a kamkhueng awh teh, Shushan khopui dawk tami 300touh a thei awh. Hateiteh, a hnopai teh lat pouh awh hoeh.
16 Men ogsaa de andre Jøder i Kongens Lande sluttede sig sammen og værgede deres Liv og tog Hævn over deres Fjender og dræbte blandt deres Avindsmænd 75 000
Siangpahrang uknae alouklah kaawm e Judahnaw hai a kamkhueng awh teh taran kut dawk hoi lungmawng nahanlah amamouh hoi amamouh a kâring awh. A tarannaw 75000touh a thei awh. Hateiteh, a hnopai lat pouh awh hoeh.
17 paa den trettende Dag i Adar Maaned; men efter Byttet rakte de ikke Hænderne ud; og de hvilede paa den fjortende og gjorde den til en Gæstebuds— og Glædesdag.
Adar thapa hnin 13nah hote hno a sak awh. Hahoi, hnin 14nah a kâhat awh teh pawitonae hnin hoi lunghawinae hnin lah a hno awh.
18 Men Jøderne i Susan sluttede sig sammen baade den trettende og fjortende Dag i Maaneden og hvilede paa den femtende, og den gjorde de til Gæstebuds— og Glædesdag.
Hateiteh, Shushan kaawm e Judahnaw teh hnin 13 hoi 14 nah a kamkhueng awh teh hnin 15 nah a kâhat awh teh pawitonae hoi lunghawinae hnin lah a hno awh.
19 Derfor fejrer Jøderne paa Landet, de, der bor i Landsbyerne, den fjortende Dag i Adar Maaned som en Glædes-, Gæstebuds— og Festdag, paa hvilken de sender hverandre Gaver.
Hatdawkvah, rapan ka tawn hoeh e kho dawk kaawm e Judahnaw nihaiyah Adar thapa hnin 14nah lunghawi laihoi pawitonae hnin, yawhawinae hnin buet touh hoi buet touh hno ouk kâpoenae hnin lah, ka sungren poung lah a hno awh.
20 Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser til alle Jøder i alle Kong Ahasverus's Lande nær og fjern
Mordekai ni hote kongnaw pueng a thut teh siangpahrang Ahasuerus uknaeram dawk kaawm e Judahnaw pueng koevah a patawn.
21 for at gøre det til Pligt for dem hvert Aar at fejre den fjortende og femtende Adar —
Adar thapa hnin 14 hoi 15 hnin heh a kum tangkuem ahnimouh hanlah, ka lentoe e hnin lah caksak hanlah a pathang awh.
22 de Dage, da Jøderne fik Ro for deres Fjender, og den Maaned, da deres Trængsel vendtes til Glæde og deres Sorg til en Festdag — at fejre dem som Gæstebuds— og Glædesdage, paa hvilke de skulde sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.
Hote hnin dawk Judahnaw ni a taran kut dawk hoi a hlout teh lungmawngnae hnin, a lungmathoenae hoi a kanae, a kahma teh lunghawinae hoi nawmnaenae koe a phanae hnin lah ao dawkvah, a kum tangkuem hote hnin nah a kâhat awh teh pawitonae hnin, lunghawinae hnin, buet touh hoi buet touh hno a kâpoe awh teh, karoedengnaw hah hno poenae hnin lah kaawm e singyoe hah sak hanlah, siangpahrang Ahasuerus ram pueng dawk kahnai kahlat kaawm e Judahnaw pueng koe ca hah a patawn.
23 Og Jøderne vedtog, at det, som de nu for første Gang havde gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde være en fast Skik.
Judahnaw ni hai nueng a sak e Mordekai a dei e patetlah pou sak a hanlah a lungkuep awh.
24 Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Søn, alle Jøders Fjende, havde lagt Raad op imod Jøderne om at tilintetgøre dem og kastet Pur — det er Lod — for at ødelægge og tilintetgøre dem,
Judahnaw pueng e taran lah kaawm e Agag tami Hamedatha capa Haman ni Judahnaw teh thei hanlah khokhangnae a tawn dawkvah Purim cungpam a rayu awh toe. Hot teh, ahnimouh koung thei nahanelah a tho.
25 men Kongen havde, da det kom ham for Øre, givet skriftlig Befaling til, at det onde Raad, Haman havde lagt op mod Jøderne, skulde falde tilbage paa hans eget Hoved, og ladet ham og hans Sønner hænge i Galgen,
Hateiteh, Esta ni siangpahrang koe a cei teh Judahnaw koe Haman e kahawihoehe khokhangnae hah amae lû dawk bout bo sak hanlah, ama hoi a canaw haiyah thingsoi vah pathout hanlah, ca lahoi kâ a poe.
26 derfor kaldte man de Dage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, paa Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i saa Henseende, og hvad der var tilstødt dem,
Purim cungpam tie tarawi teh hote hninnaw hah Purim cungpam hnin telah a kaw awh.
27 gjorde Jøderne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrødeligt Aar efter Aar skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem og til den fastsatte Tid,
Judahnaw ni amamouh koehoi ca catoun, ahnimouh koe kambawngnaw pueng haiyah, hote hninhnin touh teh Mordekai e ca dawk kaawm e patetlah kum tangkuem a ya awh.
28 og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og Slægter, i hvert Land og hver By, saa at disse Purimsdage aldrig skulde gaa af Brug hos Jøderne og deres Ihukommelse aldrig ophøre blandt deres Efterkommere.
Hote hnin teh Judahnaw dawk kahmat hoeh, ca catounnaw ni hai pahnim awh hoeh. Ram pueng dawk kaawm e a ca catounnaw ni a pahnim hoeh nahanlah a ya hanlah hnâ a bo awh.
29 Derpaa lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og Jøden Mordokaj en eftertrykkelig Skrivelse udgaa for at stadfæste dette Brev om Purim.
Hatnavah, Abihail canu, siangpahrangnu Esta hoi Judah tami Mordekai ni Purim cungpam kong dawk apâhni ca patawnnae hah rek caksak hanlah kâtawnnae lahoi ca bout a thut.
30 Og han sendte Breve til alle Jøder i de 127 Lande i Ahasverus's Rige med Freds og Sandheds Ord
Judah tami Mordekai hoi siangpahrang ni lawkthui e patetlah Judahnaw ni amamouh hoi ca catoun hanlah a sak e khoe e tueng nah rawcahainae, ratoumnae hoiyah Purim hninnaw hah pou ya hanlah,
31 om at holde disse Purimsdage i Hævd paa den fastsatte Tid, saaledes som Jøden Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til Pligt for dem, og saaledes som de havde bundet sig selv og deres Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klageraab.
Ahasuerus ni uknaeram 127 touh dawk kaawm e Judahnaw pueng koe roumnae yuemkamcu e ca hah Mordekai ni a poe.
32 Saaledes stadfæstedes disse Purimsforskrifter ved Esters Befaling; og det blev optegnet i en Bog.
Hottelah, cungpam kong teh Esta ni kâpoe e lahoi a caksak awh teh siangpahrangnaw e cungpam dawkvah a thut awh.

< Ester 9 >