Ester 8
1 Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jødernes Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretræde hos Kongen, thi Ester havde fortalt, hvad han havde været for hende.
Padixaⱨ Aⱨaxwerox xu küni Yǝⱨudiylarning düxmini Ⱨamanning ɵy-zeminini iltipat ⱪilip hanix Əstǝrgǝ bǝrdi; Mordikaymu padixaⱨning ⱨuzuriƣa kǝltürüldi, qünki Əstǝr ɵzining Mordikay bilǝn tuƣⱪan ikǝnlikini padixaⱨⱪa dǝp bǝrgǝnidi.
2 Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.
Padixaⱨ ɵzining Ⱨamandin ⱪayturuwalƣan üzükini qiⱪirip Mordikayƣa bǝrdi, Əstǝrmu Mordikayni Ⱨamanning ɵy-jayini baxⱪuruxⱪa ⱪoydi.
3 Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde Raad, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.
Əstǝr yǝnǝ padixaⱨning aldiƣa kelip ayiƣiƣa yiⱪilip, kɵzigǝ yax alƣan ⱨalda padixaⱨtin Agagiylardin bolƣan Ⱨaman kǝltürüp qiⱪⱪan balayi’apǝtni ⱨǝm uning Yǝⱨudiylarni yoⱪitix suyiⱪǝstini bikar ⱪilixni yelinip ɵtündi.
4 Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og traadte hen til Kongen
Padixaⱨ altun ⱨasisini Əstǝrgǝ tǝngliwidi, Əstǝr ornidin ⱪopup padixaⱨning aldida turdi.
5 og sagde: »Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Naade for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der saa blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgaa for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande;
— Əgǝr aliyliri maⱪul kɵrsǝ, ǝgǝr mǝn padixaⱨning aldida iltipatⱪa erixkǝn bolsam, ǝgǝr padixaⱨim bu ixni toƣra dǝp ⱪarisa, xuningdǝk mǝndin mǝmnun bolsa, yarliⱪ qüxürüp Agagiylardin Ⱨammidataning oƣli Ⱨaman yazƣan mǝktuplarni, yǝni padixaⱨimning ⱨǝrⱪaysi ɵlkisidiki Yǝⱨudiylarni yoⱪitix toƣrisidiki mǝktuplarni bikar ⱪilidiƣan bir yarliⱪ yezilixini tilǝymǝn.
6 thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!«
Qünki mǝn ɵz hǝlⱪimgǝ qüxidiƣan bu balayi’apǝtkǝ ⱪandaⱪmu qidap ⱪarap turalaymǝn? Ɵz tuƣⱪanlirimning yoⱪitilixiƣa ⱪandaⱪmu qidap ⱪarap turalaymǝn? — dedi Əstǝr padixaⱨⱪa.
7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jøden Mordokaj: »Hamans Hus har jeg givet Ester, og han selv er blevet hængt i Galgen, fordi han stod Jøderne efter Livet.
Padixaⱨ Aⱨaxwerox hanix Əstǝr bilǝn Yǝⱨudiy Mordikayƣa: — Mana, Ⱨaman Yǝⱨudiylarƣa ziyankǝxlik ⱪilmaⱪqi bolƣaqⱪa, mǝn uning ɵy-zeminini Əstǝrgǝ bǝrdim wǝ uning ɵzini ular darƣa asti.
8 Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gang er udgaaet i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.«
Əmdi silǝr ɵzünglarning toƣra tapⱪini boyiqǝ mening namimda Yǝⱨudiylar üqün bir yarliⱪ yezip, mening üzük mɵⱨürümni besinglar; qünki padixaⱨning namida yezilƣan, padixaⱨning üzük mɵⱨüri besilƣan yarliⱪni ⱨeqkim bikar ⱪilalmaydu, dedi.
9 Saa blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt paa den tre og tyvende Dag i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, og der blev skrevet, ganske som Mordokaj bød, til Jøderne og til Satraperne og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Ætiopien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk paa dets eget Sprog, ogsaa til Jøderne med deres egen Skrift og paa deres eget Sprog.
Xu qaƣda, üqinqi ayda, yǝni Siwan eyining yigirmǝ üqinqi küni, padixaⱨning mirzilirining ⱨǝmmisi qaⱪirip kelindi. Ular Mordikayning barliⱪ buyruƣini boyiqǝ yarliⱪ yazdi; yarliⱪ Yǝⱨudalarning ixi toƣruluⱪ Ⱨindistandin Ⱨǝbǝxstanƣiqǝ bir yüz yigirmǝ yǝttǝ ɵlkining waliyliriƣa, ɵlkǝ baxliⱪi wǝ bǝglirigǝ yezilƣan bolup, mǝktuplar ⱨǝrⱪaysi ɵlkigǝ ɵz yeziⱪi bilǝn, ⱨǝrⱪaysi ǝl-millǝtlǝrgǝ ɵz tili bilǝn, xundaⱪla Yǝⱨudiylarƣa ɵz yeziⱪi bilǝn, ɵz tilida pütülgǝnidi.
10 Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende Ilbud, der red paa Gangere fra de kongelige Stalde, med Kundgørelse om,
Mordikay yarliⱪni padixaⱨ Aⱨaxweroxning namida yezip, uningƣa padixaⱨning üzük mɵⱨürini basti; yarliⱪ mǝktuplirini padixaⱨliⱪning atliⱪliri bilǝn, yǝni tolparlarƣa, at ⱪeqirlarƣa wǝ tɵgilǝrgǝ mingǝn qǝwǝndazlar arⱪiliⱪ ⱨǝrⱪaysi jaylarƣa yollidi.
11 at Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelslaa og tilintetgøre alle væbnede Skarer, som angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele,
Yarliⱪta: «Padixaⱨ ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdiki Yǝⱨudiylarning uyuxup, ɵz ⱨayatini ⱪoƣdixiƣa, xundaⱪla ɵzlirigǝ düxmǝnlik ⱪilidiƣan ⱨǝr millǝt wǝ ⱨǝr ⱪaysi ɵlkilǝrdiki küqlǝrni, jümlidin ularning bala-qaⱪilirini ⱪoymay yoⱪitixiƣa, ⱪirixiƣa, nǝslini ⱪurutuxiƣa, xundaⱪla mal-mülkini olja ⱪilixiƣa ijazǝt berildi;
12 alt paa en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
bu ix bir kündǝ, yǝni on ikkinqi ayning, yǝni Adar eyining on üqinqi küni padixaⱨ Aⱨaxweroxning ⱨǝrⱪaysi ɵlkiliridǝ ijra ⱪilinsun» dǝp pütülgǝnidi.
13 En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgaa som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.
Yarliⱪ ⱨǝrⱪaysi ɵlkigǝ ǝwǝtilip, pǝrman süpitidǝ elan ⱪilinsun, Yǝⱨudiylarning ǝxu küni düxmǝnliridin intiⱪam elixⱪa tǝyyarlinip ⱪoyuxi üqün yarliⱪning kɵqürülmisi ⱨǝrⱪaysi ǝl-millǝtlǝrgǝ uⱪturulsun, dǝp bekitildi.
14 Saa snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte Ilbudene, som red paa de kongelige Gangere, sig paa Kongens Bud af Sted saa hurtigt, de kunde.
Xuning bilǝn qǝwǝndazlar tolparlarƣa wǝ ⱪeqirlarƣa minip padixaⱨning buyruⱪi boyiqǝ jiddiy yolƣa atlandi; yarliⱪ Xuxan ⱪǝl’ǝsidimu jakarlandi.
15 Men Mordokaj gik fra Kongen i en kongelig Klædning af violet Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af fint Linned og rødt Purpur, medens Byen Susan jublede og glædede sig.
Mordikay kɵk wǝ aⱪ rǝnglik xaⱨanǝ kiyim kiyip, bexiƣa katta altun tajni taⱪap, sɵsün rǝng kǝndir yepinqini yepinip, padixaⱨning ⱨuzuridin qiⱪti; Xuxan xǝⱨǝrdiki hǝlⱪ huxalliⱪⱪa qɵmüp tǝntǝnǝ ⱪilixti.
16 Jøderne havde nu Lykke og Glæde, Fryd og Ære;
Yǝⱨudiylar yoruⱪluⱪ, xad-huramliⱪ wǝ izzǝt-ikramƣa muyǝssǝr boldi.
17 og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der Fryd og Glæde blandt Jøderne med Gæstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet paa dem.
Ⱨǝrⱪaysi ɵlkǝ, ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdǝ, padixaⱨning ǝmr-yarliⱪi yetip barƣanliki yǝrlǝrdǝ, Yǝⱨudiylar xad-huramliⱪⱪa qɵmüp, ziyapǝt ⱪilip mubarǝk bir künni ɵtküzüxti; nurƣun yǝrlik aⱨalilǝr ɵzlirini Yǝⱨudiy deyixiwaldi; qünki Yǝⱨudiylardin ⱪorⱪux wǝⱨimisi ularni besiwalƣanidi.
