Ester 6
1 Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente Krøniken, i hvilken mindeværdige Tildragelser var optegnet, og man læste op for Kongen af den.
In fong sacna, tokosra el tia ku in motulla, ouinge el sap in utuku book in sim mwe esmakin lun tokosrai uh, ac ritiyuk nu sel.
2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
Ipin mwe rit se elos riti ah ma ke sramsram kacl Mordecai, ke el tuh konauk sie inkanek sulallal in akmuselya tokosra. Nunak sulallal sac orek sel Bigthana ac Teresh, luo sin mwet eunuch su karingin mutunoa in utyak nu infukil sel tokosra.
3 Kongen spurgte da: »Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist Mordokaj til Gengæld?« Kongens Folk, som gik ham til Haande, svarede: »Der er ingen Ære vist ham.«
Na tokosra el siyuk, “Akfulat fuka ac srui fuka kut tuh oru nu sel Mordecai ke ma el orala inge?” Mwet kulansap lal topuk mu, “Wanginna ma orekla nu sel.”
4 Saa spurgte Kongen: Hvem er ude i Gaarden? Haman var netop kommet ind i den ydre Gaard til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj maatte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.
Na tokosra el siyuk, “Su sin mwet fulat luk oasr inkul uh?” In pacl sacna Haman el utyak inkalkal sin tokosra. El tuku in siyuk sel tokosra tuh Mordecai elan sripsripyak ke nien loksak se ma akoeyukla tari.
5 Kongens Folk svarede ham: »Det er Haman, der staar ude i Gaarden.« Da sagde Kongen: »Lad ham komme ind!«
Ouinge mwet kulansap elos topuk, “Haman el oasr inge. El ke osun nu sum.” Tokosra el fahk, “Sap elan utyak.”
6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: »Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre?« Haman tænkte ved sig selv: »Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?«
Ouinge Haman el utyak, ac tokosra el fahk nu sel, “Oasr mwet se nga arulana ke akfulatye. Mea fal in orek nu sin mwet se inge?” Haman el nunku sel sifacna, “Acna su tokosra el ke akfulatye inge— Kalem na lah nga.”
7 Derfor svarede Haman Kongen: »Hvis Kongen ønsker at hædre en Mand,
Ouinge Haman el fahk nu sel tokosra, “Nu sin mwet se su tokosra el lungse akfulatye,
8 skal man lade hente en kongelig Klædning, som Kongen selv har baaret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og paa hvis Hoved der er sat en kongelig Krone,
lela in utuku nuknuk lun tokosra sifacna, ac soko horse ma tokosra el muta fac tari, ac tefuro lun tokosra in oan fin sifen horse soko ah.
9 og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre, Klædningen paa og føre ham paa Hesten over Byens Torv og raabe foran ham: Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
Na sang nu sin sie mwet wal fulat lom in nokmulang ke nuknuk lun tokosra inge, ac pwen mwet sac ke el muta fin horse, elan fahsr sasla in kalkal lun siti uh. Mwet fulat sac in fahsr sulkakin inkanek uh, ‘Liye luman akfulat lun tokosra nu sin sie su el lungse akfulatye!’”
10 Da sagde Kongen til Haman: »Skynd dig at hente Klædningen og Hesten, som du sagde, og gør saaledes ved Jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!«
Na tokosra el fahk nu sel Haman, “Aksaye ac akoela nuknuk lun tokosra ac soko horse, ac oru mwe akfulat inge nu sel Mordecai, mwet Jew. Oru ma nukewa nu sel oana ke kom fahk an. Kom ac konalak el muta ke acn in utyak nu inkul sin tokosra.”
11 Saa hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen paa og førte ham paa Hesten over Byens Torv og raabte foran ham: »Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
Ke ma inge Haman el eis nuknuk uh ac horse soko ah, ac nokmulang Mordecai. Mordecai el sroang nu fin horse uh, ac Haman el pwanul fahsr sasla inkanek lun siti uh, ac sulkakin, “Liye luman akfulat lun tokosra nu sin sie su el lungse akfulatye!”
12 Derefter gik Mordokaj tilbage til Kongens Port. Men Haman skyndte sig hjem, nedslaaet og med tilhyllet Hoved.
Tukun ma inge, Mordecai el folokla nu ke nien utyak nu ke inkul sin tokosra. A Haman el afinya mutal ke mwekin lal ac sulaklak folokla nu lohm sel.
13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, saa kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
El fahk nu sin mutan kial ac kawuk lal kewa ke ma nukewa ma sikyak nu sel. Na mutan kial ac mwet kawuk lalmwetmet lal fahk nu sel, “Mutawauk in munasla ku lom sel Mordecai. El mwet Jew se, ac kom tia ku in kutangulla. Pwayena lah el ac kutangkomla.”
14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hurtigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.
Ke elos srakna kaskas, mwet eunuch lun inkul sin tokosra tuku, ac salkal Haman nu ke kufwa su Esther el akoela.
