Ester 6
1 Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente Krøniken, i hvilken mindeværdige Tildragelser var optegnet, og man læste op for Kongen af den.
Te kah khoyin ah tah manghai te a ih hoelh. Te dongah khokhuen olka poekkoepnah cabu te loh hamla a thui pah. Te vaengah manghai mikhmuh ah aka tae pah ham khaw om uh.
2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
Te vaengah cingkhaa aka tawt, manghai imkhoem rhoi Bigthan neh Teresh loh manghai Ahasuerus kut hlah thil ham a mae rhoi vaengah Mordekai a puen pah tila a daek te a hmuh.
3 Kongen spurgte da: »Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist Mordokaj til Gengæld?« Kongens Folk, som gik ham til Haande, svarede: »Der er ingen Ære vist ham.«
Te dongah manghai loh, “He dongah Mordekai ham umponnah neh lennah metlam a saii?” a ti nah. Te vaengah amah taengah aka thotat manghai kah tueihyoeih rhoek loh, “Anih ham hno pakhat khaw a saii pah moenih,” a ti uh.
4 Saa spurgte Kongen: Hvem er ude i Gaarden? Haman var netop kommet ind i den ydre Gaard til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj maatte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.
Manghai loh, “Vongup kah te unim?” a ti vaengah, Haman tah thing dongah Mordekai kuiok sak ham a tawn te manghai taengah thui hamla manghai im kah vongup khuila lom kun.
5 Kongens Folk svarede ham: »Det er Haman, der staar ude i Gaarden.« Da sagde Kongen: »Lad ham komme ind!«
Te vaengah manghai kah tueihyoeih rhoek loh a taengah, “Haman vongup ah pai ke,” a ti uh. Te dongah manghai loh, “Ha kun saeh,” a ti nah.
6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: »Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre?« Haman tænkte ved sig selv: »Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?«
Haman a kun van neh a taengah, “Manghai loh amah kah umponah dongah khueh a ngaih hlang ham te manghai loh balae a saii pa eh?” a ti nah. Te vaengah Haman loh a lungbuei ah, 'Manghai loh kai lakah aka hoeikhang te umponah saii pah ham unim a ngaih?,” a ti.
7 Derfor svarede Haman Kongen: »Hvis Kongen ønsker at hædre en Mand,
Te dongah Haman loh manghai taengah, “Manghai loh amah kah umponah dongah khueh a ngaih hlang te,
8 skal man lade hente en kongelig Klædning, som Kongen selv har baaret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og paa hvis Hoved der er sat en kongelig Krone,
manghai amah pum dongkah a bai nawn manghai pueinak, manghai loh a soah a ngol thil marhang, a lu dongah a khuem manghai rhuisam te khuen saeh.
9 og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre, Klædningen paa og føre ham paa Hesten over Byens Torv og raabe foran ham: Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
Te phoeiah pueinak neh marhang te angrhaeng manghai kah mangpa rhoek lamkah pakhat kut ah pae saeh. Te vaengah manghai loh amah kah umponah dongah khueh ham a ngaih hlang te bai sak saeh. Te phoeiah anih te khopuei toltung la marhang dongah ngol sak saeh lamtah a hmai ah, 'Manghai loh amah kah umponah khuiah khueh a ngaih hlang ham tah he tlam ni a saii,’ tila doek saeh,” a ti nah.
10 Da sagde Kongen til Haman: »Skynd dig at hente Klædningen og Hesten, som du sagde, og gør saaledes ved Jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!«
Te phoeiah manghai loh Haman te, “Na thui bangla pueinak neh marhang te tlek lo lamtah manghai vongka ah aka ngol Judah Mordekai ham saii pah. Na thui boeih te ol pakhat khaw rhul sak boeh,” a ti nah.
11 Saa hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen paa og førte ham paa Hesten over Byens Torv og raabte foran ham: »Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
Te dongah Haman loh pueinak neh marhang te a loh tih Mordekai te a bai sak. Te phoeiah anih khopuei toltung la a ngol sak tih a hmai ah, 'Manghai loh amah kah umponah khuiah khueh a ngaih hlang ham tah he tlam ni a saii,’ tila a doek.
12 Derefter gik Mordokaj tilbage til Kongens Port. Men Haman skyndte sig hjem, nedslaaet og med tilhyllet Hoved.
Te phoeiah Mordekai te manghai vongka la mael. Tedae Haman tah a im la mael paitok tih rhahdoe cangpoem ah a lu te a muei.
13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, saa kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
Haman loh a taengah aka thoeng boeih te a yuu Zeresh taeng neh a lungnah boeih taengah a thui. Te vaengah amah te a hlangcueih rhoek neh a yuu Zeresh loh, “Mordekai te Judah tiingan lamkah koinih, a mikhmuh ah cungku sak ham na tong cakhaw anih te na noeng mahpawh, a mikhmuh ah rhep na cungku rhoe na cungku ni,” a ti nah.
14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hurtigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.
Anih te a thui uh li vaengah manghai imkhoem rhoek ha pawk uh tih Haman te Esther kah a saii buhkoknah kung la tlek a khuen uh.
