Ester 6
1 Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente Krøniken, i hvilken mindeværdige Tildragelser var optegnet, og man læste op for Kongen af den.
To na aqum loe siangpahrang iip thai ai; to pongah dung kroekhaih cabu to lak o moe, siangpahrang hmaa ah kroek pae o.
2 Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
To cabu thungah, khongkha toep siangpahrang toksah angraeng, Bigthana hoi Teresh hnik mah, Ahasuerus siangpahrang hum hanah pacaeng ih lok to Mordekai mah taphong, tiah tarik ih ca to a hnuk.
3 Kongen spurgte da: »Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist Mordokaj til Gengæld?« Kongens Folk, som gik ham til Haande, svarede: »Der er ingen Ære vist ham.«
Siangpahrang mah, Hae tiah kaom hmuen to taphong pongah, kawbaktih pakoehhaih hoi khingyahaih maw Mordekai hanah sak pae o? tiah a dueng. To naah a taengah kaom a toksah tamnanawk mah, Anih han sak pae ih hmuen tidoeh om ai, tiah a naa o.
4 Saa spurgte Kongen: Hvem er ude i Gaarden? Haman var netop kommet ind i den ydre Gaard til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj maatte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.
Siangpahrang mah, Imthung longhmaa ah mi maw kaom? tiah a naa. To natheum ah Haman loe siangpahrang im akunhaih tasa longhmaa ah oh; a sak ih kasang parai tung pongah Mordekai bangh hanah siangpahrang khaeah lokthuih hanah angzoh.
5 Kongens Folk svarede ham: »Det er Haman, der staar ude i Gaarden.« Da sagde Kongen: »Lad ham komme ind!«
Siangpahrang ih tamnanawk mah, siangpahrang khaeah, Khenah, longhmaa ah Haman angdoet, tiah a naa o. Siangpahrang mah, Athung ah angzo nasoe, tiah a naa.
6 Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: »Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre?« Haman tænkte ved sig selv: »Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?«
To pongah Haman loe athung ah angzoh. Siangpahrang mah anih khaeah, siangpahrang mah pakoeh han koeh ih kami hanah tih hmuen maw sak pae nahaeloe hoi tih, tiah a naa. Haman loe, Kai ai ah loe siangpahrang mah pakoeh han ih kami mi maw om tih? tiah a poek.
7 Derfor svarede Haman Kongen: »Hvis Kongen ønsker at hædre en Mand,
Haman mah siangpahrang khaeah, Siangpahrang mah pakoeh han koeh ih kami han ah loe,
8 skal man lade hente en kongelig Klædning, som Kongen selv har baaret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og paa hvis Hoved der er sat en kongelig Krone,
siangpahrang mah angkhuk ih kahni hoi siangpahrang mah angthueng ih hrang to la ah loe, a lu nuiah angraeng lumuek to angmueksak oh;
9 og man skal overgive Klædningen og Hesten til en af Kongens ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen ønsker at hædre, Klædningen paa og føre ham paa Hesten over Byens Torv og raabe foran ham: Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
kampha siangpahrang ih kahni hoi hrang to oep om koek siangpahrang ih angraengnawk khaeah paek nasoe. Nihcae mah siangpahrang mah pakoeh han koeh ih kami to siangpahrang ih kahni hoiah pathoep o nasoe loe, hrang angthueng o sak pacoengah, vangpui loklam ah siangpahrang mah pakoeh han koeh ih kami loe hae tiah sak pae han oh! tiah a hmaa ah hanghaih hoiah caeh o haih nasoe, tiah a naa.
10 Da sagde Kongen til Haman: »Skynd dig at hente Klædningen og Hesten, som du sagde, og gør saaledes ved Jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!«
To naah siangpahrang mah, Haman khaeah, siangpahrang ih kahni hoi hrang to karangah la ah loe, na thuih ih lok baktih toengah siangpahrang khongkha toep Judah kami Mordekai hanah sah pae ah; na thuih ih loknawk boih aek ai ah sah ah, tiah a naa.
11 Saa hentede Haman Klædningen og Hesten, gav Mordokaj Klædningen paa og førte ham paa Hesten over Byens Torv og raabte foran ham: »Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre!«
Haman mah siangpahrang ih kahni hoiah hrang to lak, Mordekai to angkhuksak pacoengah, anih to hrang nuiah angthuengsak moe, vangpui thung ih loklam ah a caeh haih, anih hmaa ah, Siangpahrang mah pakoeh han koeh ih kami loe hae tiah sak han oh, tiah a thuih.
12 Derefter gik Mordokaj tilbage til Kongens Port. Men Haman skyndte sig hjem, nedslaaet og med tilhyllet Hoved.
To pacoengah Mordekai loe siangpahrang ih khongkha taengah amlaem let. Toe Haman loe angmah im ah karangah cawnh, palungset moe, a lu to khuk hmoek.
13 Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, saa kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
A zu Zeresh hoi angmah ih ampuinawk boih khaeah a tongh ih hmuen kawngnawk to a thuih pae. To naah palungha kaminawk hoi a zu Zeresh mah anih khaeah, Nang amtimsak kami Mordekai loe Judah acaeng tangtang ah om nahaeloe, anih to na pazawk mak ai, nang loe anih khaeah nam tim tih boeh! tiah a naa o.
14 Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hurtigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.
To tiah anih khaeah lok a thuih pae o li naah, siangpahrang ih toksah angraengnawk to angzoh o moe, Haman to Esther mah sak ih buhraenghaih poihkung ah karangah caeh o haih.
