< Ester 5 >
1 Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og traadte ind i den indre Gaard til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad paa sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.
Üçüncü gün Ester kraliçe giysilerini kuşanıp sarayın iç avlusunda, taht odasının önünde durdu. Kral bu odanın giriş kapısının karşısındaki tahtında oturuyordu.
2 Da Kongen saa Dronning Ester staa i Gaarden, fandt hun Naade for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Haanden, ud imod Ester. Da traadte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;
Avluda bekleyen Kraliçe Ester'i görünce onu hoşgörüyle karşılayıp elindeki altın asayı ona doğru uzattı. Ester yaklaşıp asanın ucuna dokundu.
3 og Kongen sagde til hende: »Hvad fattes dig, Dronning Ester, og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal du faa det!«
Kral ona, “Ne istiyorsun Kraliçe Ester, dileğin ne?” diye sordu. “Krallığın yarısını bile istesen sana verilecektir.”
4 Ester svarede: »Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham.«
Ester, “Kral uygun görüyorsa, bugün kendisi için vereceğim şölene Haman'la birlikte gelsin” diye karşılık verdi.
5 Da sagde Kongen: »Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!« Saa kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,
Kral adamlarına, “Ester'in isteğini yerine getirmek için Haman'ı hemen çağırın” dedi. Böylece kralla Haman Ester'in verdiği şölene gittiler.
6 og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: »Hvad er din Bøn? Du skal faa den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal det tilstaas dig!«
Şarap içerlerken kral yine Ester'e sordu: “Söyle, ne istiyorsun? Ne istersen verilecek. Dileğin nedir? Krallığın yarısını bile istesen sana bağışlanacak.”
7 Ester svarede: »Min Bøn og mit Ønske er —
Ester, “İsteğim ve dileğim şu” diye yanıtladı,
8 hvis jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstaa mig mit Ønske, saa komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!«
“Kral benden hoşnutsa, istediğimi vermek, dileğimi yerine getirmek istiyorsa, kral ve Haman yarın kendileri için vereceğim şölene gelsinler, o zaman kralın sorusunu yanıtlarım.”
9 Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman saa Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj.
Haman o gün şölenden mutlu ve sevinçli ayrıldı. Ama Mordekay'ı sarayın kapısında görünce ve onun ayağa kalkmadığını, kendisine saygı göstermediğini farkedince öfkeden kudurdu.
10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
Yine de kendini tuttu ve evine gitti. Sonra dostlarını ve eşi Zereş'i çağırttı.
11 og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
Onlara sonsuz zenginliğinden, çok sayıdaki oğullarından, kralın, kendisini nasıl onurlandırdığından, öbür önderlerinden ve görevlilerinden üstün tuttuğundan söz etti.
12 Og Haman sagde: »Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjort rede; og jeg er ogsaa indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
“Üstelik, Kraliçe Ester, verdiği şölene kralın yanısıra yalnız beni çağırdı” diye ekledi, “Yarınki şölene de kralla birlikte beni davet etti.
13 Men alt det er mig ikke nok, saa længe jeg ser denne Jøde Mordokaj sidde i Kongens Port.«
Ne var ki, o Yahudi Mordekay'ı sarayın kapısında otururken gördükçe bunlardan hiçbirinin gözümde değeri kalmıyor.”
14 Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: »Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj maa blive hængt i den; saa kan du gaa glad til Gæstebudet med Kongen.« Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.
Karısı Zereş ve bütün dostları Haman'a şöyle dediler: “Elli arşın yüksekliğinde bir darağacı kurulsun. Sabah olunca kraldan Mordekay'ı oraya astırmasını iste. Sonra da sevinç içinde kralla birlikte şölene gidersin.” Haman öneriyi beğendi ve darağacını hemen kurdurdu.