Ester 5

1 Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og traadte ind i den indre Gaard til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad paa sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.

Hahoi, apâthum hnin nah, Esta ni siangpahrang puengcang a kho teh siangpahrang im kalupnae thungvah a kangdue. Siangpahrang teh takhang hoi kadangka lah a bawitungkhung dawk a tahung.

2 Da Kongen saa Dronning Ester staa i Gaarden, fandt hun Naade for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Haanden, ud imod Ester. Da traadte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;

Hahoi, siangpahrangnu Esta teh siangpahrang imthung kalupnae thung a kangdue e hah siangpahrang ni a hmu navah, a lathueng vah a lunghawi dawkvah siangpahrang ni sui sonron a sin e hah Esta koelah a dâw pouh. Hatdawkvah, Esta ni a vâ a hnai teh siangpahrang e sonron hah dek a tek pouh.

3 og Kongen sagde til hende: »Hvad fattes dig, Dronning Ester, og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal du faa det!«

Siangpahrang ni, A yu Esta koe bangmaw na ngai, ka uknaeram a tangawn totouh hai na poe han, telah atipouh.

4 Ester svarede: »Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham.«

Esta ni, Siangpahrang nang ni ahawi na tetpawiteh, bu sut kalawng e ven hanlah sahnin Haman hoi rei tho roi ei, telah atipouh.

5 Da sagde Kongen: »Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!« Saa kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,

Siangpahrang ni, Esta ni a dei patetlah Haman karanglah kaw awh, telah atipouh. Hatdawkvah, siangpahrang hoi Haman teh Esta ni sut lawng e pawi koe bu ca hanlah a cei roi.

6 og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: »Hvad er din Bøn? Du skal faa den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal det tilstaas dig!«

Misur bout neinae hmuen koevah, siangpahrang ni Esta, bangmaw hei han na ngai. Ka uknaeram a tangawn totouh na poe han, telah atipouh.

7 Ester svarede: »Min Bøn og mit Ønske er —

Esta ni ka ngai e hoi ka hei e teh het hah doeh.

8 hvis jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstaa mig mit Ønske, saa komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!«

Siangpahrang minhmai kahawi ka hmu teh, ka heinae siangpahrang ni na poe hanlah na pasoung teh, kahei e hah kuepsak pawiteh, tangtho vah bu vennae koe Haman hoi bout tho roi ei, tangtho teh na dei e patetlah ka ngai e ka dei han toe telah atipouh.

9 Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman saa Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj.

Hatdawkvah, Haman teh hote hnin navah lunghawi ca lahoi a tâco. Hatei, Haman ni siangpahrang thongma kalupnae longkha e a hmalah, Mordekai ni bari laihoi thaw hoeh, kâroe laipalah ao e hah a hmu navah, Mordekai koe puenghoi a lungkhuek.

10 Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;

Hatei, Haman teh a kâ cakuep laihoi a im vah a ban. A hui hoi a yu Zeresh hah a kaw sak.

11 og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.

Hatdawkvah, Haman ni a bawilennae hoi a bawirengnae kong hoi, ca catoun moi a tawnnae kong, siangpahrang ni a tawm teh thaw ka rasang a poenae naw puenghoi alouknaw hlakvah ka rasang poung lah a tanae kong naw hah ahnimouh koevah a dei pouh.

12 Og Haman sagde: »Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjort rede; og jeg er ogsaa indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.

Hothloilah, siangpahrangnu Esta ni buvennae a sak e dawk kai laipalah siangpahrang koevah apihai kâpa sak hoeh. Tangtho vah siangpahrang hoi bout na coun rah.

13 Men alt det er mig ikke nok, saa længe jeg ser denne Jøde Mordokaj sidde i Kongens Port.«

Hatei, siangpahrang thongma kalupnae longkha koe ka tahung e Mordekai ka hmu nathung teh hetnaw pueng heh kai hanlah banghai cungkeihoeh, a ti.

14 Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: »Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj maa blive hængt i den; saa kan du gaa glad til Gæstebudet med Kongen.« Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.

Hatdawkvah, a yu Zeresh hoi a hui naw pueng ni ahni koevah, Dong 50touh karasang e kaithinae hah sak sak nateh Mordekai hah kaithi sak hanlah amom vah siangpahrang koe dei pouh nateh buvennae koe vah lung kanawmcalah siangpahrang hoi rei cet roi haw atipouh awh. Hote lawk ni Haman a lungkuep sak teh kaithinae teh a sak sak.