< Ester 4 >
1 Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veraab;
Mordekai ni hote hnonaw pueng a panue toteh a angki a phi teh buri kâkhu laihoi vaiphu a kâphuen, khothung a cei teh, lungrek laihoi puenghoi a ka.
2 og han kom hen paa Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gaa ind i Kongens Port, naar man var klædt i Sæk.
Siangpahrang thongma longkha totouh a cei. Bangkongtetpawiteh, apihai buri kâkhu hoi siangpahrang thongma dawk kâen han pasoung awh hoeh.
3 Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Graad og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.
Siangpahrang ni kâpoe e ca a phanae ram pueng dawk Judahnaw koe cingounae, rawcahainae, khuikanae a sak awh teh, taminaw ni buri hoi vaiphu dawk a yan awh.
4 Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem paa og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.
Hottelah, Esta ni a okhai e napui hoi tuenlanaw ni a dei pouh teh siangpahrang yu teh a lung puenghoi a mathoe, Mordekai hah buri kâkhu yueng lah lukkarei kâkhu hanlah a patawn. Hatei, dâw pouh hoeh.
5 Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at faa at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
Hatdawkvah, Esta ni ama ka ring hanlah tuenla e tami buet touh, Hathakh a kaw teh, hote hno teh bangmaw, bangkongmaw ti panue han a ngai dawkvah Mordekai koevah a patoun.
6 Da Hatak kom ud til Mordokaj paa Byens Torv foran Kongens Port,
Hatdawkvah, Hathakh ni siangpahrang thongma longkha koe kaawm e Mordekai koe a cei.
7 fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at faa Lov til at tilintetgøre Jøderne.
Mordekai ni a lathueng ka phat e hnonaw pueng hai thoseh, Judahnaw thei hanelah siangpahrang hnoim dawk Haman ni tangka poe hane lawk a kam e totouh thoseh, totouh koung a dei pouh.
8 Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den i Susan udgaaede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og paalægge hende at gaa ind til Kongen og bede ham om Naade og gaa i Forbøn hos ham for sit Folk.
Hahoi, Esta hah khen sak nateh deingainae deicai pouh han hoi siangpahrang koe kâhei hanlah a patoun. Ama thei nahanelah Susan im vah ca pathang e hai a poe.
9 Hatak gik saa ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
Hathakh ni Esta koe Mordekai ni lawkthui e naw pueng a dei pouh.
10 Men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgende Svar:
Esta ni Hathakh koe a dei pouh e teh;
11 »Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongens Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gaar ind til Kongen i den inderste Gaard, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i saa Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!«
siangpahrang sannaw puenghoi a uknaeram thung kaawm e taminaw pueng ni napui thoseh, tongpa thoseh, apihai kaw laipalah siangpahrang koevah a thung e rapan thung kâen pawiteh phunglam buet touh duengdoeh ao tie teh tami pueng ni panue awh. Hote phunglam teh siangpahrang ni a hring nahanlah sui sonron hah dâw pouh hoeh pawiteh apihai thoseh thei hanelah ao. Hahoi, atu hnin 30 touh kâen hanlah na kaw hoeh toe, telah Mordekai koe dei pouh hanlah lawk a thui.
12 Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
Esta ni lawkthui e teh Mordekai koe a dei pouh.
13 bød Mordokaj ham svare Ester: »Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
Mordekai ni Esta hah lawk bout a pathung e teh, “Judahnaw pueng ni a roun thai hoeh e, siangpahrang im dawk teh ka roun thai han doeh telah pouk hanh.
14 Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, saa kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!«
Bangkongtetpawiteh, het patet e tueng nah duem na awm pawiteh, alouke Judahnaw hanlah rounnae hoi hloutnae kaawm nakunghai, nang hoi na pa imthungkhunaw pueng teh koung due awh han. Het patetlae thaw na tawk hanelah nahoehmaw nang teh siangpahrangnu lah uknaeram dawk ka o tie na panuek hoeh maw.
15 Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
Hatdawkvah, Esta ni Mordekai e lawk pathung hanlah bout a patoun teh,
16 »Gaa hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, saaledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; paa samme Maade vil ogsaa jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gaa ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, saa lad mig da omkomme!«
Cet nateh, Susan kho kaawm e Judahnaw pueng koung kaw nateh, kai hanlah hnin thum, rum thum rawcahai awh. Kai hoi kai koe kaawm e napuinaw van hai rawcahai awh han. Hahoi, phunglam laipalah siangpahrang koe ka kâen han. Ka due hanlah awm pawiteh ka due han, telah a ti.
17 Saa gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde paalagt ham.
Hatdawkvah, Mordekai teh Esta ni kâ a poe e patetlah a cei teh a sak.